Print
Send by e-mail
Contact

PPE-DE-Gruppens prioriteringsområder for 2004-2009

• fleksible regler for arbejdsmarkedet,
• afskaffelse af lovgivningsmæssige byrder og bedre adgang til oplysninger,
• bedre adgang til finansiering og til kapitalmarkedet,
• fremme af kvalitetsinvesteringer i forskning og teknologi,
• fremme af nytænkning.

I.4.4 Etablering af et integreret forsyningsmarked

En rimelig og afbalanceret liberalisering af forsyningsmarkedet med henblik på at undgå illoyal konkurrence bør sikre Europas borgere og erhvervsliv en fremtidig forsyning af varer og tjenesteydelser til rimelige priser.


I.4.5 Konkurrencedygtige skattesystemer og lavere skatter

Princippet om lavere beskatning er i centrum for PPE-DE-Gruppens økonomiske model, eftersom alle midterpartier og partier til højre for midten har til formål at skabe velstand i økonomien og tilskynde til private initiativer. Høje skatter er en byrde for den private sektor og private og medfører en større indblanding fra statens side i økonomiske spørgsmål, til hæmsko for iværksætterånden.

De forskellige skattesystemer er ikke blot komplekse og inkonsekvente, men udgør ydermere tydelige forhindringer for grænseoverskridende aktiviteter og den frie bevægelighed for varer, personer og kapital. Yderligere foranstaltninger med henblik på at reformere skattesystemerne skal fremmes, og vedtagelsen af det momsafgiftssystem på baggrund af princippet om oprindelsesland bør fremskyndes. Dette vil medføre neutrale og konkurrencedygtige skattesystemer i EU’s medlemsstater.

Vi ønsker loyal og effektiv konkurrence mellem skattesystemerne. Vores model er baseret på en samordnet definition af skattegrundlaget for relevante skatter på det indre marked, mens medlemsstaterne selv kan fastlægge deres skatteniveau. Dette vil skabe sund konkurrence på skatteområdet, eftersom det gør det muligt for virksomhederne frit at vælge at slå sig ned i et mere gennemsigtigt miljø og om nødvendigt flytte med en mindre administrativ byrde til følge. Det vil ligeledes stimulere de grænseoverskridende aktiviteter ved at sikre en effektiv fordeling af kapital og dermed give hele økonomien en indsprøjtning. Skatter, der ikke er relevante for det indre marked, bør være helt op til medlemsstaterne.

Et selskabsskattesystem, der fremmer grænseoverskridende aktiviteter og fjerner skattehindringer, der er en hæmsko for det indre markeds funktion, ved at etablere et fælles selskabsskattegrundlag for de virksomheder, der er stiftet i henhold til statutten for det europæiske selskab, eller ved at gøre dette muligt for virksomheder, der driver virksomhed i flere medlemsstater, er et af gruppens største prioriteringsområder.

Et endegyldigt momsafgiftssystem baseret på princippet om oprindelsesland er en bedre løsning med henblik på at undgå forstyrrelser på det indre marked. Vi modstår et nyt tiltag fra Kommissionens side, der udelukkende har til hensigt at forbedre det overgangssystem, der blev fastlagt i henhold til det sjette momsdirektiv.


I.5. En konkurrencedygtig europæisk transportpolitik: Sikring af effektive transportforbindelser

Efter udvidelsen vil effektive og hurtige transportforbindelser få stor betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne. I betragtning af at de transeuropæiske transportnet håndterer næsten halvdelen af al gods- og passagertrafik, er de Europas reelle livsnerve. Resterende flaskehalse i transportnettene skal fjernes, og den voksende skævhed mellem transportformer og mellem regioner skal afhjælpes.

De transeuropæiske net skal udvides med henblik på at højne niveauet for de nye medlemsstaters transportnetværk og sikre effektive forbindelser til de eksisterende netværk i de nuværende 15 medlemsstater. I samme omgang skal det sikres, at de forskellige transportformer konkurrerer loyalt, og at omkostningerne for og vedligeholdelsen af de transeuropæiske net videreføres til brugerne.

Med henblik på at etablere et effektivt jernbanemarked i Unionen skal de nationale netværk åbnes, og nye jernbanevirksomheder skal have lettere adgang til markedet.

Med henblik på at give leverandører af transportydelser og brugere rimelige konkurrencebetingelser skal forbindelser med tredjelande, særligt hvad angår flytransport og søfart, behandles på fællesskabsplan. Det skal sikres, at konceptet om et europæisk indre marked i det europæiske luftrum med en ensartet lufttrafikkontrol gennemføres.

Et højt sikkerhedsniveau inden for søfart, jernbane- og lufttransport er en vigtig del af en omfattende transportpolitik. Sikkerhedslovgivningen skal anvendes effektivt, og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse heraf skal harmoniseres. Arbejdet i det europæiske jernbaneagentur, der har til formål at garantere sikkerheden i hele Fællesskabet, skal evalueres.



II. BÆREDYGTIG UDVIKLING: FORBEREDELSER TIL FREMTIDEN

Vi ønsker en bred politik, der er baseret på en dynamisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig markedsøkonomi. Vores vision er baseret på begrebet bæredygtig udvikling, som bør påvirke alle områder inden for lovgivning, fra miljø- og regionalpolitik til økonomi-, energi-, transport- eller landbrugspolitik til handelspolitik. Ønsker vi at opbygge en konkurrencedygtig og miljømæssigt sund Union for os selv og kommende generationer, skal vi styrke forbindelsen mellem et sundt miljø og en stærk økonomi.

De muligheder, der er forbundet med en gradvis indførelse af en langsigtet miljømæssigt og socialt forsvarlig model for økonomisk vækst, er enorme, eftersom denne proces vil stimulere udviklingen inden for forskning samt af nye industrier og teknologier og dermed medvirke til jobskabelse. Men begrebet bæredygtig udvikling kan ikke blot indføres ovenfra. Overregulering ville bremse denne proces.

Vi tror på, at nøglen til succes ligger i:

• Subsidiaritet og lokalt ansvar: Detaljeret lovgivning og/eller centralisering ville virke mod hensigten. Vi mener, at de lokale myndigheder er de bedste til at afgøre, hvad der kræves, og hvad der kan lade sig gøre i en given region. På baggrund af rammemålsætninger har de den bedste forudsætning for at træffe beslutning om konkrete handlinger og gennemførelsesmetoder.
  
  
• Realistiske mål i lovgivningen, der giver fleksibilitet i gennemførelsen: Mål er ubrugelige, hvis de overhovedet ikke kan gennemføres. Realisme er det første skridt mod succes. Der skal i lovgivningen derfor være plads til at afstemme sig efter de lokale forhold og regionale særheder. Ikke desto mindre skal EU kontrollere gennemførelsen grundigt.
  
  
• Tilskyndelse af og tillid til private initiativer: Det er vigtigt at overbevise den private sektor om de langsigtede konkurrencefordele ved at udvikle ”bæredygtige” produktionsmetoder og anvende miljøvenlige teknologier. Dette skal gøres ved hjælp af skattemæssige incitamenter og ikke tilskud, som har en tendens til at begrænse den individuelle risikovillighed og kreativitet, samt fremme af frivillige aftaler og markedsinstrumenter, der har til formål at forbedre konkurrenceevnen i virksomheder med en høj miljømæssig effektivitet.
  
  
• Oplysning og uddannelse af borgerne: Fyldestgørende orientering er afgørende, når det gælder om at øge borgernes opmærksomhed omkring miljømæssige spørgsmål.
  

II.1. Fremme af Europas fælles arv

Vores fremtid er vores valg. PPE-DE-Gruppen har foretaget et klart valg til fordel for et renere miljø og en bæredygtig udvikling. Beskyttelse af borgerne og disses miljø samt deres historiske og naturlige arv skal være centrale emner i den europæiske politik. Klimaændringer og de mulige konsekvenser heraf, luftforurening i byerne, forringelsen af miljøet i byerne og bivirkningerne af væksten samt andre forureningsgener har stor indvirkning på borgernes hverdag, både økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. Vi skal reagere hurtigt og beslutsomt.


II.1.1 Fremme af et sikkert miljø: Realisering af retten til et sundt miljø

Naturkatastrofer (f.eks. oversvømmelser og storme) har i den seneste tid skabt alvorlig bekymring om konsekvenserne af klimaændringerne. På samme måde har Erikas forlis ud for den franske kyst og også Prestiges tilsvarende forlis, fremhævet behovet for at styrke begrebet miljømæssigt ansvar. Vi har pligt til både med hensyn til europæiske borgeres og fremtidige generationers livskvalitet at etablere en mekanisme, der virkeliggør retten til et sundt miljø.

Korrekt gennemførelse og nøje overvågning af Europas strenge miljølovgivning samt bedre evaluering af fremtidig lovgivning er de vigtigste forudsætninger for at blive blandt verdens førende inden for miljøbeskyttelse.

Et effektivt system baseret på miljøansvarlighed vil virkeliggøre borgernes ret til et sundt miljø. En sådan reel ordning om miljømæssigt ansvar, der er baseret på princippet om, at forureneren betaler, omfatter hensigtsmæssige kontrolmekanismer, sanktioner og kompensationer.

Bekæmpelse af klimaændringer har stadig høj prioritet. Europa har foretaget et klart, fremtidsorienteret valg til fordel for en renere verden ved i Kyoto-protokollen at forpligte sig til frem til 2010 at nedbringe emissionerne af drivhusgasser med 8 %. Vores gruppe støtter udarbejdelsen af en europæisk køreplan for en hurtig og konkret gennemførelse af Kyoto-protokollen. Med denne køreplan skal indføres et bredt politisk initiativ, der sigter mod at gøre EU til en af verdens førende på området.

Forbedring af miljøkvaliteten i byområder skal være endnu et fokusområde. 80 % af befolkningen bor nu i byområder og lider under konstante gener (støj, luftforurening, trafik, affald, allergi og stress), der påvirker den offentlige sundhed. Der er især behov for en enorm indsats med hensyn til brændstofkvaliteten og rene motorer samt inden for investeringer, der sigter mod at nedbringe bilernes brændstofforbrug. Der skal gennemføres oplysningskampagner med henblik på at fremme brugen af vedvarende energi. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er det ligeledes vigtigt at fremme en rationel fysisk planlægning, der bevarer bymiljøet.

EU’s biologiske mangfoldighed er vores borgeres arv. Med de nye medlemsstater øges antallet af uspolerede landskaber, skove og vådområder betydeligt. Det er vores ansvar at bevare disse områder og give dem videre til kommende generationer.

PPE-DE-Gruppen er fast besluttet på at handle i fællesskab for at øge det videnskabelige og forskningsmæssige bidrag til bæredygtig udvikling og navnlig fremme en bedre forståelse for sammenhæng mellem miljø og teknologisk udvikling.


II.1.2 Fremme af produktionen af ren energi og en bæredygtig transportpolitik

Bekæmpelse af klimaændringer er et af de vigtigste prioriteringsområder og samtidig en stor udfordring for Unionen. Den Europæiske Union er en energiintensiv økonomi: Forbruget stiger med 1-2 % hvert år og domineres af fossile brændstoffer. 94 % af al CO2 fra menneskelige aktiviteter i Europa kan tilskrives energisektoren. Dette er ikke bæredygtigt på længere sigt: Det er tvingende nødvendigt, at Europa tager sit energiforsyningssystem op til fornyet overvejelse.

Udbredelsen af nye og vedvarende energikilder skal fremmes. Vi skal øge fokus på investeringsmulighederne inden for vedvarende energikilder og støtte adgangen til finansiering for projekter i de vigtigste sektorer, såsom sol, vind, energi og biomasse, med henblik på at fremme overgangen til og udbredelsen af disse energikilder.

Vores spillerum er ikke desto mindre begrænset: Ud over at fremme reduktionen af energiintensiteten i vores økonomi og sikre højere energieffektivitet skal vi også opretholde atomenergiens aktuelle andel i energiforsyningen, under overholdelse af høje sikkerhedsstandarder og det nationale valg.

Der skal udvikles nye og mere effektive reaktorer med lavere omkostninger ved at intensivere forskningen i både fissionsreaktorer og forvaltning af brugt brændsel og affald. I den forbindelse skal vi ligeledes garantere, at de nye medlemsstater anvender de samme høje standarder vedrørende nuklear sikkerhed og strengt holder sig til deres forpligtelser om lukning af gamle kraftværker.

En ny og mere miljøvenlig transportpolitik indebærer, at forbindelsen mellem den konstante vækst i transporten og den økonomiske vækst brydes. Hvis presset på miljøet skal lettes, og hvis vi skal undgå yderligere færdselstæthed, skal der ske store ændringer i vores transportmidler og –vaner; især skal de forskellige midler anvendes mere rationelt. Dette kræver, at balancen mellem transportmåderne rykkes i retning af de mindre forurenende midler navnlig i byområderne, mens godstransporten over lange afstande skal ske med mere miljøvenlige transportmidler (jernbaner, flodtransport og kystskibsfart).

En velafvejet opbygning af de transeuropæiske net (TEN) med henblik på at udligne de stadig større forskelle mellem regionerne og lette den økonomiske udvikling i de perifere regioner, navnlig i de nye medlemsstater, skal kombineres med udvikling af et omkostningseffektivt transportsystem.


II.2. Bæredygtig vækst i et mere integreret samfund

For at skabe bæredygtig vækst i et mere integreret samfund skal den makroøkonomiske stabilitet opretholdes, investeringer skal fremmes, og den uacceptabelt store arbejdsløshed skal reduceres. I vores vision beror væksten, kvaliteten i mulighederne og det sociale fremskridt på et frit marked – og ikke på staten. Dette skyldes, at det for at integrere et ægte socialt aspekt er nødvendigt først og fremmest at skabe arbejdspladser og reducere arbejdsløsheden. En markedsøkonomi, som er baseret på principperne om individuelt ansvar, konkurrence og ægte socialt ansvar, er den bedste måde at fremme større vækst i et socialt integreret samfund på.


II.2.1 Sikring af større vækst og investeringer: forbedring af erhvervsmiljøet

For at fremme den økonomiske vækst og investeringerne er det nødvendigt at indføre yderligere tiltag til forbedring af erhvervsmiljøet og liberalisering af markedet.

Vurderinger af erhvervslivets omkostninger i forbindelse med lovgivning og miljøforanstaltninger skal gøres systematiske, og det tidskrævende bureaukrati og de administrative krav, som er så skadelige for de små og mellemstore virksomheder, skal fjernes. Der skal gives incitamenter til opstart af nye virksomheder, og der skal skabes bedre adgang til opstartskapital og risikovillig kapital: Vi skal gøre det nemmere at opbygge en virksomhed i Europa.

Den private sektors ydelse af offentlige tjenester skal fremmes, hvorved udbuddet øges for forbrugerne. Konkurrence vil bidrage til at reducere priserne og forbedre kvaliteten i tjenesterne, mens regeringerne skal fastsætte standarder med henblik på at garantere lige og universelle ydelser af almen interesse.


II.2.2 Skabelse af arbejdspladser og sikring af gensidig støtte

Det er altafgørende for Europas overlevelse, at der skabes flere arbejdspladser. Dette er helt sikkert mere socialt acceptabelt end at nedlægge arbejdspladser. I det meste af Europa er arbejdsløsheden uacceptabelt høj, socialt belastende og økonomisk ubæredygtig. Centralt for vores politik er forbedring af de arbejdsløses muligheder, arbejdsmarkedsreformer, investeringer i menneskelig kapital og livslang læring. De administrative hindringer for et mere fleksibelt arbejdsmarked skal derfor fjernes, og efteruddannelse skal gøres systematisk med henblik på at fremme dynamikken og forbedre arbejdstagernes kvalifikationer. Passive foranstaltninger, som skal støtte de arbejdsløse, kan kun betragtes som en kortsigtet løsning.

For at opfylde Lissabon-målene og forbedre produktiviteten er det vigtigt at fokusere på at forbedre fleksibiliteten og sikkerheden på arbejdspladsen, fremme iværksætterkulturen samt forbedre de arbejdsløses beskæftigelsesegnethed og integrationen af de socialt udstødte.

Grundlæggende ydelser fra de sociale sikringssystemer skal bevares for de personer, som ikke kan klare sig selv, selv om det synes at være nødvendigt at gennemføre en reform af de nuværende ordninger. Princippet om gensidig støtte skal bevares som omdrejningspunktet for den europæiske socialmodel. Borgerne har ret til at kunne regne med national støtte og solidaritet, når de er i vanskeligheder som følge af sygdom, arbejdsløshed og andre risici, som eventuelt kan medføre, at deres eller deres familiers ressourcer reduceres.


II.2.3 Social integration

Vi ønsker lige muligheder for alle. Det vigtigste præmis for vores politik er ingen skal holdes tilbage og ingen skal lades tilbage. Med henblik på at skabe en socialt integreret og sammenhængende Union er vi fast besluttet på at opnå en ”god handel for alle”. For at opfylde dette mål skal der særligt fokuseres på at bekæmpe social udstødelse, idet dette rammer flere og flere mennesker i dag, kvinder såvel som unge eller mindretal.

Der skal rettes særlig opmærksomhed mod de unges forventninger. Ungdomsprogrammet skal fokusere mere på de unge, der har problemer med at blive integreret økonomisk og socialt.

Den sociale og uddannelsesmæssige rolle, som idræt spiller som bidrag til integration og deltagelse i det sociale liv, som en metode til fremme af tolerance, god sportsånd, respekt for regler og forskelle, samt for bekæmpelsen af udstødelse, fremmedhad og racisme skal fremhæves yderligere og udnyttes bedre. Sport bør udtrykkeligt anerkendes i traktaten for dens sociale rolle. Der bør også rettes større opmærksomhed mod idrættens rolle i forbindelse med uddannelse, og den bør indgå i både formelle uddannelsesprogrammer (skolernes pensum) og uformelle aktiviteter (fremme af frivillige aktiviteter og idrætsforeningers og -organisationers rolle), hvilket PPE-DE-Gruppen støtter i bred almindelighed. Foranstaltninger til bekæmpelse af doping inden for sportens verden har også høj prioritet.

Stor livskvalitet for de ældre, som udgør en stadig større del af befolkningen, skal prioriteres højt. Ikke desto mindre lider en uforholdsmæssig stor andel af de ældre under isolation og fattigdom. Deres særlige behov og forventninger skal integreres i de europæiske politikker.

Fællesskabets politikker skal tilstræbe at fremme lige muligheder for kvinder og fjerne alle former for forskelsbehandling. Det er vigtigt, at der vedtages konkrete foranstaltninger, såsom forbedring af børnepasningsordningerne, øget støtte til mødre og reduktion af deres socialsikringsbidrag, med henblik på at forene arbejdsliv og familieliv.

De beslutninger, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Barcelona, og gennemførelsen heraf vil bidrage til kampen mod fattigdom og social udstødelse. Udryddelse af fattigdom, fremme af den sociale udvikling samt forbedring af sundheden udgør nogle af de store udfordringer i relation til den bæredygtige udviklings globale dimension.


II.3. Udfordringerne i forbindelse med den aldrende befolkning

Forøgelsen af den gennemsnitlige levealder, dvs. det stigende antal pensionister i forhold til den arbejdende befolkning, har sat de offentlige pensionssystemer under et gevaldigt økonomisk pres. Ældreforsørgerbyrden vil mere end fordobles fra omkring 24 % i 2000 til 49 % i 2050 i EU. EU vil med andre ord gå fra at have fire til blot to personer i den erhvervsaktive alder for hver ældre borger. Det er derfor tvingende nødvendigt, at der gennemføres afgørende reformer, hvis de offentlige socialsikringsordninger skal vise sig økonomisk levedygtige på længere sigt. For at imødekomme konsekvenserne af de demografiske ændringer bør EU’s medlemsstater træffe en række ikke-eksklusive, men supplerende foranstaltninger, så den finansielle balance delvist kan genoprettes.


II.3.1 Pensionsalderen bør hæves¹. Eftersom borgerne lever længere, bør det være en forudsætning for at modtage fuld pension, at de arbejder og dermed bidrager til de nationale pensionssystemer i længere tid.


II.3.2 Borgere over 55 bør i stigende grad deltage i arbejdsmarkedet. I de fleste europæiske lande er arbejdsmarkedsdeltagelsen for borgere over 55 år relativt lav, navnlig på grund af de meget bekostelige muligheder for førtidspension. Antallet af borgere, der modtager førtidspension, bør derfor begrænses mest muligt, f.eks. gennem skatteincitamenter, og pensionsalderen bør hæves.


II.3.3 Kapitalpensioner skal fremmes intensivt. Hvis der skal kunne findes en bæredygtig løsning på finansieringen af pensioner, skal der findes en hensigtsmæssig balance mellem offentlige, erhvervstilknyttede og private pensionsordninger. Andelen af ”pay-as-you-go”-ordninger bør gradvist nedbringes, samtidig med, at den nationale solidaritet garanteres gennem tilstrækkelige offentlige pensioner.


II.3.4 Behovet for at fremme højere fødselstal bør overvejes. Indvandring er ikke en langsigtet løsning på konsekvenserne af de demografiske ændringer. En klog løsning vil være at tilskynde til højere fødselstal ved at sikre et hensigtsmæssigt miljø, særligt for kvinder, der ønsker at arbejde.


II.4. Regionernes overlevelse: opbygning af en mere velstående Union gennem samarbejde

EU’s økonomiske og sociale samhørighedspolitikker spiller en vigtig rolle i mindre udviklede regioner ved at reducere udviklingskløften mellem dem og dermed gøre det muligt for regionerne at leve og opnå fremgang. De er dermed et vigtigt led i processen mod en stabil, socialt integreret og sammenhængende Europæisk Union.


II.4.1 Tilpasning af økonomiske og sociale samhørighedspolitikker til nye geografiske rammer

”Sikring af samhørighed” i en netop udvidet Union er en stadig større udfordring for strukturpolitikkerne. I den kommende lovgivningsperiode står Unionen over for den udfordring, det er at skulle forene to grundlæggende krav: Solidaritet med de nye medlemsstater og støtte til den strukturelle udvikling af de nuværende mindre begunstigede regioner. I den fremtidige samhørighedspolitik skal der tages højde for de sociale og beskæftigelsesmæssige forhold i de pågældende regioner, ligesom de andre fællesskabspolitikker skal påvirkes.

Strukturpolitikkerne skal revurderes, så de lever op til de større behov med hensyn til infrastruktur og social udvikling med forholdsmæssigt færre finansielle midler. Eftersom forskellene i regionernes udviklingsniveau er øget med udvidelsen, er der behov for mere effektivitet og solidaritet for at kunne opfylde vores samhørighedsmål.

Fastlæggelsen af en ny finansiel plan for Fællesskabets samhørighedspolitik kræver en bedre samordning af EU’s politiker med henblik på at afstemme dem efter de nye europæiske geopolitiske rammer, og samtidig skal en optimal udnyttelse af de regionale ressourcer prioriteres. Der skal fastlægges rammebetingelser for udvikling af infrastrukturen og bæredygtige projekter, og disse betingelser skal overvåges nøje. Forsinkende faktorer skal fjernes – virkningerne heraf skal ikke blot udbedres – og det skal sikres, at der er gennemsigtighed i fordelingen af midler.


II.4.2 Udvikling af bæredygtig kvalitetsturisme

Turisme udgør 5 % af Fællesskabets beskæftigelse og har en vigtig indvirkning på det regionale beskæftigelsesniveau. For at fremme mulighederne inden for europæisk turisme og dermed fremme de historiske, kulturelle og gastronomiske rigdomme i Europas regioner, bør EU være i stand til gennem valg af bedste praksis at samordne virkningerne til fordel for en dynamisk turisme af høj kvalitet.


II.4.3 Fremme af europæisk kultur

Europas rigdom ligger i dens kulturelle kendetegn og mangfoldighed. Denne fælles arv skal bevares, og det europæiske kulturområde skal etableres med en synlig tilstedeværelse. Europas regionale kultur og sprog samt dets kendetegn inden for medier og film skal i høj grad fremmes. Offentligt finansierede radio- og tv-stationer, der har til opgave at levere kulturel mangfoldighed, og hvis rolle anerkendes i Amsterdam-protokollen, bør udvise en faktisk indsats på dette område.

En forståelse for Europas historiske og kulturelle arv bør omfatte en særlig opmærksomhed rettet mod de central- og østeuropæiske lande, som før genopbygningen af deres pluralistiske demokrati ofte blev overset.

Til dette formål skal Kultur 2000-rammeprogrammet omformuleres, så det bliver mere operationsdygtigt og i højere grad svarer til borgernes forventninger.

Kultursektorens konkurrencedygtighed bør forbedres under hensyntagen til kulturelle aspekter i projekterne under strukturfondene.

Princippet om afstemninger med kvalificeret flertal skal udvides til kulturpolitikken inden for rammerne af traktatens artikel 151 og anomalien i den fælles beslutningsprocedure kombineret med afstemninger med enstemmighed afhjælpes.


II.5. Udvikling af et leve- og bæredygtigt landbrug

Udvikling af et bæredygtigt landbrug i Europa er vores middel til at sikre, at kommende generationer også kan høste fordelene af Europas unikke naturressourcer. Samtidig afspejler bæredygtighed forbrugernes bekymringer, særligt med hensyn til sikkerheden i og kvaliteten af produktionsmetoderne.

Når Agenda 2000 udløber i 2006 skal et prioriteringsområde være at formulere politiske retningslinjer for brede og langsigtede rammer for et leve- og bæredygtigt landbrug.

Tre udfordringer: Først og fremmest den økonomiske udfordring, der ligger i en styrkelse af landbrugets konkurrenceevne. Dernæst en social udfordring, dvs. forbedring af levevilkårene og de økonomiske muligheder i landdistrikterne. Til sidst skal vi tackle den miljømæssige udfordring ved at fremme god miljøskik og tjenesteydelser i forbindelse med bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og landskabet. PPE-DE-Gruppen vil sikre, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik behandler alle tre aspekter.


II.5.1 Udvikling af miljøvenligt landbrug

Forbedring af landbrugsproduktionens forsvarlighed er en af vores prioriteter. Miljøvenlighed indebærer ikke, at landbruget skal bruge ”gammeldags metoder”. Tværtimod skal der lægges vægt på at styrke nye og/eller biobaserede industrier og teknologier.

Forskning inden for miljøvenlige produkter kan bidrage til at tilvejebringe bæredygtige løsninger med henblik på fornuftig brug af jordens naturlige ressourcer og udvikling af produkter, der respekterer miljøet.

Landmændenes rolle som landdistrikternes beskyttere skal fremmes. Ud over bestræbelserne på ekstensivering skal vi opfordre landmændene til aktivt at beskytte landskabet i landdistrikterne og den biologiske mangfoldighed samt til at anvende produkter, der respekterer miljøet.

Fremme af dyrevelfærd er afgørende, ikke kun som et etisk krav, men også som en garanti for høj kvalitet, hvilket i højere og højere grad efterspørges, og dermed et middel til at forbedre konkurrenceevnen. Landmænds investeringer i sundt dyreopdræt skal kraftigt anspores som den bedste metode til på lang sigt at opnå bæredygtig dyreproduktion.


II.5.2 Mod en ny omfattende udviklingspolitik for landdistrikterne

Med henblik på at sikre bæredygtige og socialt sammenhængende landdistrikter skal den anden søjle i den fælles landbrugspolitik styrkes, og der skal fastlægges en ny, omfattende udviklingspolitik for landdistrikterne. Formålet er at stimulere multifunktionalitet, familiebrug og industrien i landdistrikterne for dermed at fremme beskæftigelsen og forhindre affolkning. I betragtning af at 50 % af landbefolkningen er over 50 skal der lægges særlig stor vægt på at tiltrække unge landmænd og uddannelsestilbud. Det er endvidere afgørende at tilskynde til udnyttelse af hele det menneskelige potentiale i landregionerne, navnlig med hensyn til kvinderne, som spiller en vigtig rolle både på bedrifterne og i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne.

I dag er 10 % af landbrugsbudgettet afsat til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Dette er ikke tilstrækkeligt til at opfylde vores mål. Udgifterne til den foreslåede fokus på den anden søjle skal også dækkes via strukturpolitiske foranstaltninger og ikke kun gennem den anden søjle i den fælles landbrugspolitik.

Landmænd, der lever under et eksistensminimum, skal ydes passende socioøkonomisk bistand, og der skal oprettes en særlig forsikringsordning til beskyttelse af landmænd, hvis bedrifter rammes af dyresygdomme.

Gennemførelse af disse strukturforanstaltninger skal decentraliseres, hvor dette er muligt, men vedrørende hovedaspekterne skal den fælles beslutningsprocedure gælde i forhold til Parlamentet vedrørende hovedaspekterne.

Mere overordnet set er det nødvendigt at støtte indførelsen af foranstaltninger for at undgå, at de nye bestemmelser om miljøkrav (det såkaldte cross-compliance) resulterer i mistet konkurrenceevne i forhold til tredjelande. Og på internationalt plan er det også vigtigt for Den Europæiske Union at insistere på, at den ”grønne kasse” under WTO udvides til at omfatte ikke-kommercielle genstande.


II. 6. Udvikling af en socialt og miljømæssigt bæredygtig fiskeripolitik

Fiskerisektoren står over for både alvorlige miljømæssige spørgsmål – og afspejler således vores afhængighed af naturressourcer – samt vanskelige social- og samhørighedsproblemer, medens arbejdsløsheden stiger. I dag afhænger ca. 550.000 arbejdspladser direkte af fiskeriet. Mange af de pågældende regioner er perifere regioner og mål 1-områder, hvor fiskerisektoren er af strategisk betydning for regionens økonomi. I lyset af de nogle gange negative følger, fiskeripolitikken tidligere har haft med hensyn til sin miljømæssige og sociale indvirkning, synes den aktuelle reform derfor at være uundgåelig, og vi vil støtte den kraftigt.

Reformen skal sikre EU’s fiskerisektor en bæredygtig og holdbar eksistens. Vi skal fremme en mere fleksibel politik, som favner sektorens aktuelle behov, og parallelt hermed planlægge en rationel forvaltning af de ressourcer, der er reduceret som følge af fangsterne, samt finde en løsning på problemet med bifangster. En bedre forvaltning af ressourcerne forudsætter udvidet forskning og pålidelige oplysninger om de aktuelle fiskeriressourcer.

Der skal sikres en moderne flåde tilpasset de ressourcer, der er til rådighed. Vi ønsker også, at de personer, der arbejder i sektoren, har en indtægt, som så vidt muligt garanterer dem levevilkår, som er på højde med tilsvarende produktionssektorer.

Den fælles fiskeripolitik skal integreres i Unionens udenrigspolitik med henblik på at kombinere handel med aspekter vedrørende udenrigsanliggender. Vi skal skabe sammenhæng mellem adgangen til ressourcer og adgang til markederne (retten til at investere i tredjelande, fri adgang til havne, bekæmpelse af illegalt fiskeri) og udvikle vores fiskeriaftaler med tredjelande med henblik på at bevare fiskerimulighederne for vores flåde uden for Fællesskabets farvande.

Der skal udvikles foranstaltninger til styrkelse af akvakulturen.


¹ Nea Democratia kan ikke acceptere punkt II.3.1., som anfører at pensionsalderen skal hæves. Pensionsalderen i Grækenland er det 65. år af en persons liv, hvilket ND ikke agter at ændre.


III. EUROPÆISKE BORGERE: DET VOKSENDE BEHOV FOR SIKKERHED

Sikkerhed er et vigtigt spørgsmål for de europæiske borgere. Dette øgede behov for sikkerhed præger mange forskellige områder, fra sikkerhed på gaden, kontrollen med grænserne udadtil og kampen mod terrorisme til sundhed, fødevarer og økonomien, med stor arbejdsløshed og risikoen for konkurs. Som reaktion på borgernes mange bekymringer foreslår PPE-DE-Gruppen en række initiativer, som har til formål at garantere sikkerheden i vores samfund, men også at forbedre den civile og retlige beskyttelse af borgerne.


III.1. Sikring af den interne sikkerhed og stabilitet i vores samfund

Ulovlig indvandring, terrorisme og, i nær tilknytning dertil, organiseret kriminalitet bringer sikkerheden og stabiliteten i vores samfund i fare på en helt uacceptabel måde. Det er vores pligt at bekæmpe disse fænomener på alle planer med henblik på at tilvejebringe et sikrere samfund for alle europæiske borgere. På sikkerhedsområdet kan Den Europæiske Union skabe en tydelig merværdi i forhold til medlemsstaternes egne, individuelle tiltag.


III.1.1 Styrkelse af det europæiske politi og det retlige samarbejde med henblik på at skabe en sikrere Union

En sammenhængende institutionel ramme giver bedre effektivitet

De institutionelle og retlige systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed skal forenkles betydeligt. En sikrere Union kræver først og fremmest et udvidet samarbejde på det retlige område og i forbindelse med politiet i form af etablering af en enkelt sammenhængende institutionel ramme, som er integreret i Fællesskabets struktur, og som dækker alle områder inden for retlige og indre anliggender. Én samlet struktur vil skabe lovgivningsmæssig sammenhæng i traktaterne, sikre borgernes frihedsrettigheder på en passende måde og fjerne unødvendige komplikationer ved at gøre de forskellige områder indbyrdes afhængige, og derfor vil borgerne have lettere ved at forstå den relevante lovgivning.

Integrering af Europol i Unionens institutionelle ramme ville endvidere garantere passende kontrol fra Europa-Parlamentets side og retlig behandling ved Domstolen. Samtidig bør Eurojust – et samarbejde mellem anklagemyndighederne i de forskellige medlemsstater – have status som juridisk person. Dets opgaver bør, når de ligger fast, udvikles og udvides, således at det fungerer som et reelt kommunikations- og forvarslingsnetværk.

Bekæmpelse af kriminalitet

Definitionen af alvorlige forbrydelser med en grænseoverskridende dimension, eller som udgør en trussel mod Fællesskabets interesser – navnlig narkotika- og menneskehandel, computerrelateret kriminalitet, hvidvaskning af penge – skal harmoniseres i medlemsstaternes retssystemer, således at der kan fastsættes minimumsstandarder på EU-plan. Parallelt hermed skal der med tiden etableres en entydig og stabil ramme for samarbejde mellem de agenturer, der deltager i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme på europæisk plan.

Med henblik på at bekæmpe den organiserede kriminalitet og bedre at bekæmpe menneskehandel via grænseoverskridende kriminelle netværk skal samarbejdet mellem politistyrkerne og efterretningstjenesterne på tværs af EU konstant udvides. Det er fuldstændig uacceptabelt, at 700.000 kvinder og børn hvert år bliver ofre for smugling og menneskehandel samt seksuel udnyttelse. PPE-DE-Gruppen går stærkt ind for højere strafferammer for menneskehandlere samt for bedre beskyttelse af ofre og vidner i forbindelse med retssager.


III.1.2 Bekæmpelse af ulovlig indvandring og sikring af EU’s grænser udadtil

Vi ønsker at give politisk truede personer asyl, men misbrug af asylretten og ulovlige indvandrere, der blot søger et bedre liv i Unionen – over 500.000 kommer til Den Europæiske Union hvert år – kan ikke tolereres.

Fælles forvaltning med henblik på mere sikre ydre EU-grænser

Et sikrere samfund kræver sikrere grænser. Vi ønsker at garantere, at de stadigt længere ydre grænser som følge af udvidelsen ikke resulterer i et lavere, men derimod et højere sikkerhedsniveau.

En sammenhængende og effektiv fælles forvaltning af medlemsstaternes ydre grænser, herunder støtte til de spirende bestræbelser på at oprette et europæisk korps af grænsevagter, er af største betydning for en effektiv kamp mod ulovlig indvandring, kriminalitet og menneskehandel. Vi må alle trække i retning af et udvidet operationelt samarbejde ved alle grænser i form af fælles multinationale grupper, som efterfølgende skal stå for kontrollen ved overgangsstederne, samt etablere et godt og velfungerende hurtigt forvarslingssystem.

Parallelt hermed mener PPE-DE-Gruppen, at det bør være en prioritet for Den Europæiske Union at oprette et korps af kystvagter med henblik på at styrke bekæmpelsen af kriminelle aktiviteter til søs samt at sikre, at den europæiske kyst er sikret mod miljøtrusler (olieforurening og uautoriseret afgasning) og terrortrusler. I forbindelse med sådanne grænseoverskridende trusler er et samarbejde på europæisk plan absolut nødvendigt.

En fælles asylpolitik med entydige procedurer

Der skal fastsættes entydige standarder for asyl- og indvandringspolitikken med henblik på forvaltning af migrationsstrømmene, hvis vi skal undgå, at Den Europæiske Unions interne sikkerhed bringes i fare, og samtidig skal det sikres, at medlemsstaterne bibeholdes et vist spillerum i forbindelse med denne forvaltning. Det er ikke hensigtsmæssigt at kombinere fælles ydre grænser med 25 eller flere forskellige bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres indrejse i Unionen. Menneskehandlere og ulovlige indvandrere er dem, der får mest ud af denne situation. De udnytter aktivt forskellene og uoverensstemmelserne mellem de nationale bestemmelser til lettere at få adgang til Unionen. Europa har brug for fælles, men specifikke tiltag til hver af de tre kategorier af indvandrere – midlertidige flygtninge, asylansøgere og økonomiske indvandrere.

Der skal oprettes en hurtig asylprocedure baseret på definitionen af ”flygtning” i Genève-konventionen inden for rammerne af den fælles asylpolitik.

For det første skal der være klarhed omkring asylretten med henblik på både at garantere asylansøgernes sikkerhed og retssikkerhed og for at give medlemsstaterne adgang til effektivt at udnytte muligheden for at afvise ansøgere, som ikke er berettigede til flygtningestatus.

For det andet er der behov for en harmoniseret asylprocedure, som er begrænset til 6 måneder, med henblik på at undgå den konstante udsættelse af den endelige afgørelse med flere og flere ankesager. PPE-DE-Gruppen modsætter sig kraftigt forslag om en procedure på flere planer. Det bør fremhæves, at der med tiden vil skabes et større spillerum for en bredere definition af asylretten, hvis der gives adgang til hurtige procedurer.

Der skal indgås tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande som et supplement til ovenstående foranstaltninger med henblik på at sikre hurtig og ubureaukratisk hjemsendelse af afviste asylansøgere. Der skal endvidere indgå tilbagetagelsesbestemmelser i handels- og associeringsaftaler.

Fælles indvandringspolitik: bekæmpelse af den ulovlige indvandring ved kilden

En sammenhængende visumpolitik vil give mulighed for bedre kontrol med tredjelandsstatsborgeres indrejse. Fælles og entydige bestemmelser om betingelserne for indrejse samt om procedurerne for udstedelse af langtidsvisa er nødvendige for at forhindre en konstant nyfortolkning af lovgivningen, der skaber usikkerhed, og som er skadelig for både EU og indvandrerne. Kontrollerne skal også styrkes.

Håndtering af indvandringsstrømmene ved kilden. Menneskehandlere udnytter til det yderste fattigdommen, de manglende økonomiske perspektiver i mange udviklingslande samt de utilstrækkelige oplysninger om de reelle muligheder for lovlig indvandring. Det er derfor særdeles vigtigt at intensivere samarbejdet med oprindelses- og transitlandene, navnlig gennem udvikling af en langsigtet forebyggelsespolitik baseret på økonomiske udviklingsprojekter og oplysningskampagner om de reelle muligheder for at bosætte sig i Europa.


III.1.3 Et klart standpunkt i kampen mod terrorisme

Terrorismen bringer vores borgeres sikkerhed i fare, tilføjer ofrene stor skade og deres familier store lidelser. Europa har siden den 11. september 2001 været stærkt engageret i kampen mod terrorisme i alle dens afskygninger og agter at fortsætte denne kamp. Det er vigtigt, at de eksisterende foranstaltninger bliver gennemført så hurtigt som muligt, herunder især den europæiske arrestordre og udleveringsprocedurerne mellem medlemsstaterne.

En fælles definition af terrorisme skal integreres i Fællesskabets regelværk, og der skal skabes et retsgrundlag i traktaten med henblik på at give Unionen mulighed for at indefryse aktiver og forhindre adgangen til økonomiske midler for EU-borgere, der er indblandet i terrorisme. En troværdig strategi bør også på europæisk plan omfatte etablering af en sammenhængende institutionel struktur, som giver Unionen mulighed for at handle effektivt og hurtigt, og på internationalt plan intensivering af samarbejdet, herunder især i forbindelse med udveksling af efterretninger. Parallelt hermed skal der udarbejdes relevante EU-bestemmelser om udbetaling af erstatning til ofre for terrorhandlinger. Unionens strategi for bekæmpelse af terrorisme bør være underlagt demokratisk kontrol, både forud og efterfølgende.


III.2. Civil beskyttelse: større sikkerhed for borgerne i hverdagen

Europæiske borgere føler sig ofte usikre i deres hverdag. De føler ikke, at fødevarer er sikre, og miljøet i de store byer har en negativ indvirkning på deres helbred og er årsag til udviklingen af nye sygdomme. De ønsker større civil sikkerhed, dvs. mere sikre fødevarer og et forbedret sundhedsbeskyttelsesniveau.


III.2.1 Garanti for sikre og sunde fødevarer ”fra jord til bord”

Den seneste række fødevareskandaler har vist, hvor meget mad betyder for den europæiske kultur og civilisation. Den følger os hver dag. Det er derfor en høj prioritet for PPE-DE-Gruppen at sikre borgerne kvalitetsfødevarer og forsikre dem om produkternes sikkerhed. Oprettelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i december 2001 var det første vigtige skridt i den rigtige retning. Ikke desto mindre skal der kæmpes videre for at sikre Europa de sikreste og sundeste fødevarer.

Det er af afgørende betydning så vidt muligt at garantere sikre fødevarer i hele fødekæden. For at nå dette mål skal sikkerhedsstandarder og -kontroller styrkes på alle planer, lige fra stalden over transport til lagring, sikring af præcis og nøjagtig sporing gennem hele fødekæden. Sikre fødevarer kræver overholdelse af høje miljø- og dyrevelfærdsstandarder, således at borgerne opfatter europæiske fødevarer som de bedste og sundeste. Forbrugerne skal ikke føle, at udvidelsen har resulteret i en svækkelse af standarden for fødevarekontrol. Vores mål er ikke kun at sikre, at sundhedsforanstaltningerne og veterinærlovgivningen respekteres i hele den udvidede Union, men også at kontrollerne er strenge og systematiske og mærkningen præcis.

Kampen mod dyresygdomme og systematisk forebyggelse. Vores gruppe er engageret i kampen mod dyresygdomme og har været meget aktiv i Parlamentets Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge. Vi ønsker at gå et skridt videre for at udrydde dyresygdomme effektivt. Ud over strenge kontroller inden for EU og udvikling af et hurtigt varslingssystem skal kontrollen med importen ved grænserne udvides, og importen skal underlægges krav om overholdelse af tilsvarende sundheds-, fødevaresikkerheds- og dyrevelfærdsstandarder.

Ikke desto mindre er udarbejdelse af en effektiv og systematisk forebyggelsespolitik baseret på fornuftig landbrugspraksis med hensyn til opdræt af dyr til konsum (sikker brug af plantebeskyttelsesmidler, gødning og antibiotika), forbedring af biosikkerheden samt god behandling af dyrene er samtidig den mest effektive metode til at udrydde dyresygdomme og undgå, at der udvikles nye sygdomme i fremtiden.

Fremme af produktion og mærkning af kvalitetsfødevarer. Et yderligere skridt kunne være at fremme produktionen af kvalitetsfødevarer, dvs. sundere og mere velsmagende fødevarer med en højere næringsværdi, som er produceret ved hjælp af mere miljøvenlige metoder. Kvalitetsaspekter gør fødevareprodukter helt unikke. Incitamenter til produktion af kvalitetsfødevarer bør være et vigtigt mål i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik og bør ledsages af den relevante mærkning, som det allerede er tilfældet i forbindelse med økologiske produkter. God kvalitet koster, og derfor skal den være let at genkende.


III.2.2 Håndtering af de nye trusler mod folkesundheden: konstant forbedring af sundhedsbeskyttelsesniveauet

EU’s befolkning lever i dag længere og har en sundere livsstil end nogensinde før. Ikke desto mindre dør en ud af fem europæere stadig for tidligt, ofte pga. sygdomme, som kan forebygges, mens der stadig hersker foruroligende uligheder i de sociale klassers sundhedsstatus. Endvidere dukker der flere og flere nye risici mod sundheden op, navnlig i form af smitsomme sygdomme, mens den højere gennemsnitlige levealder skaber nye problemer i form af en stor stigning i aldersrelaterede sygdomme. Derfor står vi hele tiden over for nye udfordringer for folkesundheden. Vi skal tage hånd om disse for at sikre det højest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau i Europa, samtidig med at vi tager behørigt hensyn til de modstridende krav inden for sundhedssystemerne.

Gennemførelse af det nye program inden for folkesundhed i EU. Fællesskabets nye handlingsprogram inden for folkesundheden (2003-2008) erstatter de fragmenterede europæiske sundhedsinitiativer (bekæmpelse af kræft, sundhedsfremme, forebyggelse af aids, forebyggelse af narkotikaafhængighed, sundhedsovervågning, forebyggelse af skader, forureningsrelaterede sygdomme) med en mere integreret fremgangsmåde, som hovedsagelig sigter mod forebyggelse. PPE-DE-Gruppen mener, at programmet bør bidrage til udviklingen af en sundhedsstrategi i EU og fremme beskyttelsen af folkesundheden inden for de tre aktionsområder: udbredelse af oplysninger og viden om folkesundhedsdata, forbedring af kapaciteten til at reagere hurtigt på trusler mod sundheden og fokus på de forskellige sundhedsfaktorer.

Fremme af effektiv overvågning og koordineret beredskab på EU-plan med henblik på at imødegå sygdomstrusler og -udbrud. Sygdomme og epidemier, som ikke respekterer nogen nationale grænser, udgør nye udfordringer for folkesundheden, sammen med eventuelle forsætlige sundhedstrusler (bioterrorisme). Befolkningens øgede mobilitet betyder, at smitsomme sygdomme kan spredes som aldrig før. Smitsomme sygdomme er et tydeligt eksempel på behovet for at styrke EU’s rolle med hensyn til folkesundheden. PPE-DE-Gruppen anerkender den rolle, der spilles af net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme, og fremhæver behovet for at øge EU’s kapacitet i forbindelse med overvågning af smitsomme sygdomme. Oprettelsen af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme vil forbedre samarbejdet mellem de nationale databehandlingsstrukturer og de nationale referencelaboratorier vedrørende sygdomme, forbedre overvågningen af smitsomme sygdomme samt bidrage til en effektiv, koordineret håndtering af sundhedstrusler.

Vi understreger, at medlemsstaterne i princippet i henhold til subsidiaritetsprincippet er ansvarlige for sundhedspolitikken, men man bør erkende, at smitsomme sygdomme kun kan holdes i skak med en tværnational politik.

Sikring af den aldrende befolknings mobilitet og trivsel. PPE-DE-Gruppen har kraftigt støttet forskningen i aldersrelaterede sygdomme såsom Alzheimers, Parkinson, gigt og reumatisme i forbindelse med det sjette rammeprogram for forskning. Disse sygdomme rammer flere og flere mennesker og gør dem kronisk handicappede, og emnet står derfor øverst på vores dagsorden. Vi ønsker, at de ældre europæiske borgere skal trives i deres pensionisttilværelse, som ikke må være præget af smerte og isolation.

Forbedring af livskvaliteten for personer med sindslidelser: Sindslidelser er en stor belastning, som ikke må undervurderes. Med hensyn til beskæftigelse er det dokumenteret, at personer med sindslidelser har den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt handicappede. PPE-DE-Gruppen støtter kraftigt tiltagene under det sjette rammeprogram for forskning herunder især bestræbelserne på at bringe spørgsmål vedrørende sindslidelser i fokus i det sundhedsbevidste samfund, på at tilvejebringe den mest effektive behandling samt initiativer til bekæmpelse af de sindslidendes ringe status og sociale udstødelse.

Der mangler forskning i sjældne sygdomme og medicin til behandling af disse, hvilket hovedsageligt skyldes de store omkostninger, der er forbundet med en sådan forskning i forhold til det forventede antal patienter. Vi støtter forskningen på dette område, fordi det ikke er acceptabelt, at den europæiske befolknings sundhed i dag skal afhænge af rent økonomiske overskudsbetragtninger.

Der skal udvikles medicin, som er afstemt efter patienternes alder og er tilpasset hver enkelt aldersgruppes specifikke medicinbehov. Der skal navnlig udvikles passende medicin til små børn og ældre mennesker.

Forekomsten af forureningsrelaterede sygdomme, navnlig i byområderne, er stigende. Vi skal bekæmpe og forebygge nye sygdomme som f.eks. astma.

Det er meget vigtigt at se på selve de faktorer, der er afgørende for sundheden, ved at fremme forebyggelse. Den andel af tidlige dødsfald, som skyldes usund og ubalanceret kost, kan reduceres ved at øge folks viden gennem storstilede, offentlige oplysningskampagner af passende art, der gør det muligt for befolkningen at få mere kontrol over de faktorer, som påvirker deres helbred. På samme måde kan sygdomsforebyggelse, herunder vaccinationskampagner, og test af målgrupper, forbedre folkesundheden.


III.3. Styrkelse af unionsborgerskabet som begreb

Beskyttelse af borgerrettighederne er centralt for vores demokratiske system, som er baseret på retsstatsprincippet. Chartret om grundlæggende rettigheder, som er indarbejdet i forfatningstraktaten og det europæiske retssystem, giver borgerne yderligere beskyttelse, f.eks. mod deres egen medlemsstat. Vi ønsker, at borgerne er bevidste om deres rettigheder og i stand til at udnytte dem.

Samtidig skal de europæiske borgere føle sig sikre som forbrugere, således at de kan drage fuld nytte af det indre marked. Vores opgave er derfor at gøre Europa til en naturlig og konkret del af europæernes hverdag som borgere, arbejdstagere, forbrugere, studerende, pensionister eller børn.


III.3.1 Forbedring af de europæiske borgeres retsbeskyttelse

Styrke og indhold i unionsborgerskabet. Vi skal nu effektivt gennemføre og beskytte alle de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med unionsborgerskabet i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder, som er indarbejdet i forfatningstraktaten. Borgerne skal vide, at de er beskyttet af et omfattende system, selv mod deres egen regering.

Et fungerende retssystem, som sikrer passende adgang til domstolene, er en grundlæggende forudsætning for opfyldelse af vores mål om at øge retssikkerheden. Femten forskellige civilretssystemer og de dermed forbundne proceduremæssige forhindringer udgør åbenlyse hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser på det indre marked. Med hensyn til aftaleret skal virksomheder og forbrugere f.eks. sætte sig ind i og rette sig efter femten forskellige regelsæt. Det er derfor nødvendigt at opbygge et retssystem, som alle kan forstå, og hvor de relevante bestemmelser er nemme at identificere. Der eksisterer allerede et fælles regelværk, men bestemmelserne heri er ikke nødvendigvis indbyrdes forenelige.

For så vidt angår retsligt samarbejde på både det civil- og handelsretlige område, er det afgørende, at kompleksiteten i medlemsstaternes rets- og forvaltningssystemer ikke forhindrer medlemsstaterne i at udøve deres rettigheder. For at gøre dette effektivt og samtidig respektere subsidiaritetsprincippet skal princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser anvendes på baggrund af princippet om ligestilling af medlemsstaternes retssystemer.

Det er nødvendigt at sikre forbedret adgang til domstolene, navnlig med hensyn til grænseoverskridende tvister. Der skal især fokuseres på udvikling af alternative tvistbilæggelsessystemer, såsom voldgift eller mægling, f.eks. gennem handelskamrene, idet alternative systemer ofte giver hurtigere og mere omkostningseffektive løsninger. Derfor skal vi ud over det europæiske udenretslige netværk (EEJ-netværket) fremme udviklingen af alternative tvistbilæggelsesordninger, som gælder for hele EU, især via internettet.


III.3.2 Styrkelse af de europæiske forbrugeres rettigheder

Formålet med det indre marked er ikke kun at hjælpe erhvervslivet, men også de europæiske borgere i deres rolle som forbrugere. Hvis det indre marked skal være håndgribeligt for de 470 mio. europæere, skal forbrugerne ikke kun nyde godt af et større udbud og lavere priser, de skal også nyde bedre beskyttelse med hensyn til deres økonomiske og juridiske interesser. For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på EU-plan er det nødvendigt at få kodificeret de relevante tiltag i en omfattende aftale indeholdende de grundlæggende principper for forbrugerbeskyttelse.

Kodificering af forbrugerbeskyttelsesregler og -praksis på EU-plan og sikring af ensartet håndhævelse af disse regler vil skabe et sammenhængende og fælles miljø, som garanterer forbrugerne, at deres rettigheder beskyttes i hele den udvidede Union. På denne måde har forbrugerne samme tryghed, hvad enten de handler over grænsen eller i deres lokale butikker.

Det er også vigtigt at give forbrugerne mulighed for at træffe velfunderede valg ved at give dem let adgang til relevante oplysninger. Vi skal tage hånd om de strukturelle forskelle mellem enkeltpersoner og erhvervslivet vedrørende adgangen til oplysninger og juridisk rådgivning.


III.3.3 Afklaring af borgernes rettigheder i forhold til EU’s institutioner

De europæiske borgere har ret til god forvaltningsskik. Ikke desto mindre er der i de seneste år udviklet flere forskellige og uigennemsigtige forvaltningsprocedurer. Borgerne, som i stadig større grad deltager i udarbejdelsen af fællesskabslovgivningen, bør være bekendt med deres rettigheder og forpligtelser samt deres rolle i proceduren. Eftersom retslig beskyttelse også kræver, at borgernes rettigheder i forhold til de europæiske institutioner og deres tjenestemænd afklares, skal procedureretten kodificeres i et forståeligt sprog.

Der skal udarbejdes procedurelovgivning for forvaltningen med henblik på at kodificere de procedurer, der skal følges i forbindelse med vedtagelsen af forskellige fællesskabslove, og fremhæve de dermed forbundne høringer. En kodificeret forvaltningsprocedure, som er fælles for alle EU’s institutioner, vil være et godt supplement til Ombudsmandens kodeks for god forvaltningsskik, hvori der fokuseres på forbindelserne mellem offentligheden/borgerne og EU-forvaltningen, og som skal være bindende for alle EU-institutioner, deres forvaltninger, og som skal gøres tilgængelig for offentligheden.

Procedurerne for behandling af andragender og klager fra borgerne skal også harmoniseres. Borgerne kan ikke udnytte deres ret til at indgive klager og andragender fuldt ud, fordi procedurerne er meget komplekse og varierer fra institution til institution. Det er nødvendigt at forsøge at harmonisere disse procedurer i form af en interinstitutionel aftale. Vores gruppe agter at gøre det lettere at sætte Ombudsmandens handlinger og borgernes klager/andragender på dagsordenen til Europa-Parlamentets plenarmøder i tilfælde af alvorlige overtrædelser af fællesskabslovgivningen.


IV. EUROPA I VERDEN: DE NYE SIKKERHEDSMÆSSIGE UDFORDRINGER

IV.1. Europa bør leve op til sit internationale ansvar

Hovedformålet med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er at opretholde fred og sikkerhed samt bevare de fælles værdier og udvikle demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. I den forbindelse vil vores prioriteringer inden for FUSP være at styrke EU’s strategiske partnerskaber og samtidig lægge større vægt på kollektiv sikkerhed og behovet for at tilpasse sig til de nye sikkerhedstrusler.

For at EU kan leve op til sit ansvar inden for international sikkerhed og opnå en stærk position på den internationale politiske scene, må der inden for den europæiske udenrigspolitik oprettes institutioner, der gør det muligt for EU at tale med én stemme og hermed opfylde de institutionelle betingelser for etableringen af en reel europæisk udenrigspolitik. PPE-DE-Gruppen mener, at EU for at nå dette mål må klarlægge institutionernes kompetencer og forenkle beslutningsprocessen. Gruppen mener, at en delvis integrering af FUSP i Fællesskabets strukturer vil være et vigtigt værktøj til fremme af samhørighed og synlighed i EU’s politik.


IV.1.1 Styrkelse af vores strategiske partnerskaber

Strategiske prioriteringsområder for PPE-DE-Gruppen i de kommende år vil være oprettelsen af et område med fred og stabilitet samt respekt for demokratiet og retsstatsprincippet på det europæiske kontinent samt en styrkelse af vores strategiske partnerskaber. Samtidig bør Europa dog være modtagelig over for de stadigt stigende forventninger fra Middelhavslandene.

EU vil i sine forbindelser med tredjelande konstant fokusere på demokrati og respekt for menneskerettighederne, navnlig kvinders rettigheder (f.eks. Iran), bekæmpelse af terrorisme og ulovlig indvandring. Man kunne overveje at indføje en specifik bestemmelse om respekt for kvinders rettigheder i associerings- og partnerskabsaftalerne.

Oprettelsen af et område med fred og stabilitet på det europæiske kontinent er en strategisk prioritet for PPE-DE-Gruppen i de kommende år.

Fred, velstand og stabilitet i Sydøsteuropa med det langsigtede mål at integrere disse lande i de europæiske strukturer er en central del af denne strategi.

Et styrket samarbejde med den udvidede Unions nye naboer (Ukraine, Moldova, Belarus) i form af en global naboskabsstrategi med henblik på at udvikle et område med velstand og fredeligt samarbejde vil blive prioriteret i den sammenhæng.

Videreudviklingen af samarbejdet med Rusland er også yderst væsentlig, særlig inden for områder af fælles interesse, såsom delt velstand, demokratisering, sikkerhedspolitik, energiforsyning, nuklear sikkerhed, transport eller bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. Der skal særligt lægges vægt på den nordlige dimension, navnlig spørgsmålet om Kaliningrad-enklaven. Det grænseoverskridende samarbejde, som er uundværligt for en afbalanceret udvikling i området, bør fremmes.

Der bør udarbejdes en omfattende langsigtet politik for Kaukasus med henblik på at sikre stabilitet i hele området, idet der samtidig lægges vægt på områdets rolle som energileverandør.

Det er nødvendigt at udvikle transatlantiske forbindelser og forbedre samarbejdet inden for et transatlantisk strategisk fællesskab med henblik på at sikre stabilitet, sikkerhed og velstand i verden. Tidligere strategier bør revideres for at oprette nye fornuftige forbindelser, der giver mulighed for at bringe strategiske synspunkter tættere sammen, navnlig ved at styrke NATO og udvikle den europæiske militære kapacitet. Forbindelserne mellem EU og USA bør fremmes på baggrund af et projekt, der forbedrer både den politiske og den økonomiske dimension i partnerskabet, herunder oprettelsen af et transatlantisk marked.

Barcelona-processen i Middelhavsområdet bør fremskyndes, navnlig gennem oprettelsen af en parlamentarisk euro-middelhavsforsamling, idet der lægges vægt på demokrati og respekt for retsstatsprincippet, økonomisk og social udvikling samt styrkelse af den kulturelle dialog. Gruppen vil sigte mod en rettidig gennemførelse af et frihandelsområde i euro-middelhavsområdet – som fastlagt i Barcelona-aftalerne – og en forbedring af sin dialog med de nordvestafrikanske partnere med henblik på at bistå dem i oprettelsen af Den Arabiske Maghreb-Union.

Samtidig hermed bør EU sigte mod et større politisk engagement i Mellemøsten gennem et tydeligt og afbalanceret bidrag til fredsprocessen inden for rammerne af kvartetten. Gruppen vil endvidere konstant arbejde for at konsolidere fred i Afghanistan. Dialog med den arabiske og muslimske verden skal prioriteres i forbindelse med EU’s tilstedeværelse i området.

Samarbejdet med Asien skal styrkes. Forbindelserne med Kina som en strategisk voksende partner skal prioriteres højt. Forbindelser med ASEAN samt ASEM-processen, som spiller en væsentlig rolle inden for konfliktforebyggelse og fremme af politisk stabilitet i Asien, bør også styrkes. I tråd med dette bør Indien, som det største demokrati i verden og et geopolitisk balancepunkt over for Kina på det asiatiske kontinent, også tillægges betydning i EU’s udenrigspolitik. Man bør fortsætte den politiske dialog, der er iværksat med Iran som led i forhandlingerne om en samarbejdsaftale, som ville være et væsentligt skridt mod tættere forbindelser.

I Latinamerika vil gruppen sigte mod at konsolidere det biregionale strategiske partnerskab gennem en forbedret politisk dagsorden og en omfattende associeringsproces med nye aftaler med Mercosur, Andesfællesskabet og Mellemamerika med henblik på at støtte stabilitet, velstand og håndhævelse af retsstatsprincippet i området.

Endelig er det EU’s pligt og i EU’s interesse at støtte dialogen, når dette er nødvendigt som følge af grænsekonflikter, der truer den regionale stabilitet (Mellemøsten, Vestsahara, Kashmir, det afrikanske kontinent).


IV.1.2 Fokus på fremtidige konflikter

For at kunne imødekomme nye sikkerhedsmæssige udfordringer, såsom bekæmpelse af terrorisme, på en hensigtsmæssig måde, bør kollektiv sikkerhed prioriteres frem for kollektivt forsvar. Dette har en væsentlig indvirkning på reformen af de politiske og militære strukturer, som i stadigt stigende grad fokuserer på at forberede sig på kommende konflikter. Denne nye tankegang må for at være fyldestgørende bakkes op af fokus på konfliktforebyggelse. OSCE’s bidrag på området og dens særlige rolle i Europa må anerkendes.

FUSP bør sideløbende hermed i stadig stigende grad beskæftige sig med horisontale spørgsmål (vandforsyning, handel med narkotika, diamanter og håndskydevåben), som ofte enten er årsagen til eller midlet til at finansiere regionale konflikter. Dette bør ledsages af foranstaltninger til fremme af regionalt samarbejde og udviklingen af en fælles strategi for konfliktforebyggelsespolitik i Afrika. Petersberg-opgaverne¹ bør omdefineres, således at de tilpasses de nye sikkerhedstrusler og omfatter bekæmpelse af terrorisme.


IV.I.3 En tydelig og effektiv FUSP som en integreret del af Fællesskabets struktur

Institutionernes kompetencer og beslutningsprocesserne må tydeliggøres, hvis FUSP skal skabe sig en høj profil og en stærk position på den internationale politiske scene.

En delvis integrering af FUSP i Fællesskabets struktur med en europæisk udenrigsminister støttet af en europæisk diplomatisk tjeneste bestående af både europæiske og nationale elementer, der som hovedregel træffer afgørelse med flertal, ville helt sikkert skabe større sammenhæng og synlighed i forbindelse med EU’s tiltag udadtil. Den demokratiske kontrol fra Europa-Parlamentets side skal sikres i den forbindelse.


IV.1.4 Mod en europæisk forsvarspolitik

Et reelt europæisk koncept inden for sikkerhed, som definerer en fælles holdning og analyserer behov, vil kunne danne baggrund for en europæisk forsvarspolitik på et senere tidspunkt. Differentieringsprincippet inden for militæroperationer ville blive anvendt for at fastlægge de relevante ansvarsområder i beslutningsprocessen.

En vigtig forudsætning for en effektiv europæisk forsvarspolitik på længere sigt er, at manglerne i den militære kapacitet afhjælpes. Disse mangler skyldes nationalt fragmenterede forsvarsindkøb, som resulterer i en spredning af de økonomiske ressourcer.

Europæisk sikkerhedsstrategi

1. EU bør formulere en ”europæisk sikkerhedsstrategi” som et konstruktivt svar på Bush-administrationens nationale sikkerhedsstrategi af 20. september 2002. Dele af denne strategi bør omhandle en tilpasning af international ret og De Forenede Nationers pagt til nutidens realiteter. Det er ikke længere udelukkende konflikter mellem stater, der truer den internationale fred, men også i stadigt stigende omfang konflikter, der involverer ikke-statslige aktører. EU bør give tilfredsstillende svar på dette spørgsmål. Da det er et faktum, at en udbredelse af masseødelæggelsesvåben finder sted, bør vi overveje spørgsmålet om, hvorvidt en reaktion – selv om den er omfattende – kan garantere de europæiske borgeres sikkerhed.
   En sådan strategi bør ligeledes behandle spørgsmålet om forholdet mellem NATO og EU. Det europæiske koncept inden for forsvarsområdet bør være tæt forbundet med NATO.
   
   
2. EU bør vedtage en handlingsplan for udviklingen af det europæiske forsvar med strenge krav til tidsplanen og indholdet. Denne tilgang har førhen givet resultater f.eks. i forbindelse med det indre marked og indførelsen af den fælles valuta. Detaljerne for den todelte plan for europæisk forsvar er allerede blevet vedtaget af Europa-Parlamentet i Morillon-beslutningen om den nye sikkerheds- og forsvarsstruktur af 10. april 2003.
   
   

Kapacitet

EU anvender på nuværende tidspunkt omkring 150 mia. euro om året på forsvar. Dette svarer til ca. 50 % af USA’s forsvarsbudget. Men som følge af, at EU har 15 hære, og på grund af de omfattende overlapninger, især inden for det omkostningstunge forskningsområde, når det europæiske forsvars effektivitet kun op på omkring 10 % af det amerikanske niveau.

EU bør oprette et fælles marked for våben. Adfærdskodeksen for våbeneksport bør styrkes yderligere. På dette grundlag kunne man indføre en gensidig anerkendelse af medlemsstaternes regeringers beslutninger om våbeneksport, som ville give EU mulighed for i højere grad at kunne tale med én stemme. Der bør oprettes et agentur for forskning og udvikling inden for forsvaret med ansvar for at koordinere de nationale hæres indkøb. Forskningsprojekter vil kunne centraliseres eller i det mindste koordineres gennem en central struktur.

Udbud bør offentliggøres i hele EU for at sikre reel konkurrence inden for våbenindkøb, så længe dette ikke strider mod sikkerhedsinteresser. Anvendelsen af EF-traktatens artikel 296 skal nedtrappes gradvist. Domstolen har truffet nogle fornuftige afgørelser på dette område i de seneste år.

I lyset af den nuværende sikkerhedssituation er det yderst vigtigt at sikre interoperabilitet mellem de forskellige hære i medlemsstaterne. Derfor bør vi sikre, at alle medlemsstaters udstyr og uddannelse er i overensstemmelse med fælles normer og standarder.

Etableringen af en reel europæisk rumpolitik er en af EU’s centrale teknologiske udfordringer, hvis gennemførelse på sigt bl.a. vil sikre EU’s militære efterretningstjenestes uafhængighed. PPE-DE-Gruppen støtter således Galileo-programmet, men beklager dog, at projektets militære aspekt endnu ikke er accepteret, og foreslår, at Den Europæiske Rumorganisation bliver til Den Europæiske Unions Rumorganisation.


IV.2. En stærk økonomisk støtte til udviklingslandene

Over 1 mia. lever for mindre end 1 $ om dagen. For mange mennesker mangler dagligt føde, søger uddannelse og har brug for medicin. PPE-DE-Gruppen vil sørge for, at EU opretholder en stærk økonomisk støtte til udviklingslandene.


IV.2.1 Effektiv støtte til udryddelsen af fattigdom

Vores mål er, at 0,7 % af medlemsstaternes BNP skal anvendes til udviklingsbistand med det formål at sikre en effektiv bekæmpelse af fattigdom, navnlig ved at fremme bæredygtig social og økonomisk udvikling. Medlemsstaterne skal inden 2006 mindst anvende 0,33 % af deres BNP til udviklingsbistand. Vi må sørge for, at fællesskabsbestemmelserne tager hensyn til de fattigste i verden.


IV.2.2 Betingelser for bistand: fremme af respekten for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet

I henhold til Cotonou-aftalen skal bistand være betinget af respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Vi mener, at udviklingen af reelle parlamentariske demokratier er afgørende med henblik på at fremme individets frihed og sikre økonomisk fremgang og velstand for alle nationer. Spørgsmålet om beskyttelse af kvinder bør ligeledes behandles systematisk, når der bevilges udviklingsbistand.


IV.2.3 Forbedring af bistandens virkning: decentralisering af forvaltningen af bistanden

For at øge virkningen af Kommissionens programmer, bør de decentraliseres og gøres mindre bureaukratiske. Den Europæiske Udviklingsfond bør endvidere integreres i EU’s budget for at forbedre den overordnede sammenhæng.


IV.3. Sikring af, at den aktuelle WTO-runde tager udgangspunkt i retfærdig handel og udvikling

Forhandlingerne inden for WTO giver omfattende rammer ikke kun for en retfærdig og gensidig åbning af markeder og mindskelse af handelsforvridninger, men også som et neutralt og effektivt system til afgørelse af handelstvister.

Selv om den nye WTO-runde vil få stor indvirkning på EU’s interne politik, støtter PPE-DE-Gruppen, som i øvrigt er bevidst om de potentielle gevinster for EU, de forhandlingsprincipper, der blev vedtaget ved WTO-ministerkonferencen i Doha i november 2001. Et fokusområde ved de kommende handelsforhandlinger bør være bistanden til vækstøkonomier og de mindst udviklede lande i forbindelse med deres integrering i verdensøkonomien.


IV.3.1 Støtte af global, men retfærdig handel

Den globale handel skal være retfærdig. Vi mener, at handelshindringer i højere grad bør fjernes, at der bør skabes et globalt liberaliseret marked, men at regler og standarder skal anvendes ens af alle WTO-partnere, og at bestemmelserne skal gennemføres effektivt. Retfærdighed indebærer endvidere, at de specifikke vanskeligheder for mindre udviklede lande skal tages i betragtning.


IV.3.2 Den aktuelle runde skal være en reel “udviklingsrunde”

2004 bliver helt sikkert også et vendepunkt for EU’s traditionelle udviklingspolitik, da udviklingsspørgsmål herefter omfattes af det overordnede regelsæt for WTO-forhandlinger. EU forpligter sig til at fjerne handelspræferencerne inden dette tidspunkt.

Vi vil benytte den nye runde til at fremlægge en platform af politikker, der er udarbejdet med henblik på at hjælpe de fattigste lande til at overvinde de økonomiske, teknologiske og digitale problemer, de står over for på nuværende tidspunkt, og sikre, at de mindst udviklede lande har tilstrækkelig adgang til den medicin, der er mest behov for.


IV.3.3 Styrkelse af WTO’s ansvarlighed: oprettelse af en stærk parlamentarisk forsamling

Manglen på parlamentarisk kontrol inden for handel bør afhjælpes. En passende inddragelse af de nationale parlamenter er meget væsentlig, hvis ansvarligheden i WTO-forhandlingsprocessen skal styrkes. Oprettelsen og den videre styrkelse af en parlamentarisk forsamling inden for WTO har vores fulde støtte. Medlemmerne af parlamentet vil kunne udgøre et vigtigt forbindelsesled mellem forhandlingerne, som ville finde sted mellem repræsentanter for det udøvende organ, og borgerne, navnlig som et redskab til oplysninger og svar på deres bekymringer.


¹ Petersberg-opgaverne omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. De beføjelser og kompetencer, der blev givet til Den Høje Repræsentant i Bosnien-Hercegovina, er et konkret eksempel på gennemførelsen.

V. FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING: BEHOV FOR STRINGENS

Åbenhed og ansvarlighed i anvendelsen af EU-midler er et væsentligt demokratisk krav. PPE-DE-Gruppen vil sørge for, at EU opretholder høje standarder for forvaltningen af offentlige midler og samtidig forpligter sig til energisk at bekæmpe svindel. For at nå sine politiske ambitioner sigter gruppen samtidig mod at tage alle budgetmæssige dimensioner op til fornyet overvejelse for at give mulighed for større fleksibilitet på mellemlang sigt og en mere hensigtsmæssig anvendelse af midlerne.


V.1. Forsvarlig forvaltning af udgifter og en energisk kamp mod svindel


V.1.1 Øget ansvarlighed i anvendelsen af EU-midler og gennemførelse af en institutionel reform

Reformen af Europa-Kommissionen skal gennemføres, og resultatet af reformpakken skal vurderes, navnlig for så vidt angår personalepolitikken og åbenheden over for ekstern kontrol.

Kommissærerne bør være politisk ansvarlige for de midler, der administreres under deres portefølje. Derudover bør der indføres en bindende adfærdskodeks for udnævnelsen af højtstående embedsmænd, og offentliggørelse på internettet af kommissærernes og generaldirektørernes økonomiske interesser bør være obligatorisk.

Udnævnelsesproceduren ved Revisionsretten og proceduren for revisionserklæringer bør ændres.

Ministerrådet skal gøres ansvarligt for finansieringen af de operationelle aspekter af sine aktiviteter.


V.1.2 Åbenhed og gennemsigtighed: forbedring af dechargemyndighedens funktion

Omfattende adgang til dokumenter og mere åbenhed omkring tildelingen af kontrakter er yderst vigtig i denne sammenhæng.

Med henblik på at nå disse mål bør Budgetkontroludvalgets beføjelser styrkes ved at give udvalget de retlige beføjelser til at anmode om høring af personer eller adgang til dokumenter fra Kommissionen. Vi vil sikre, at der også i de nye medlemsstater iværksættes de nødvendige administrative tiltag til sikring af høje standarder for forvaltning.


V.1.3 Beskyttelse af Den Europæiske Unions økonomiske interesser

Svindel bør bekæmpes på alle niveauer. Idet misbruget af EU-midler fortsat er på et uacceptabelt niveau i medlemsstaterne, vil gruppen søge at identificere tilfældene og sikre, at misbrugte midler tilbagebetales. Det er et vigtigt mål i denne sammenhæng at styrke OLAF ved at sikre dets fuldstændige uafhængighed af Kommissionen. Endelig er det nødvendigt at forbedre bekæmpelsen af svig i forbindelse med opkrævning af egne midler.

Oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed som et redskab til beskyttelse af EU’s økonomiske interesser vil i høj grad blive støttet af PPE-DE-Gruppen.


V.2. Sikring af, at Europa har midler til opfyldelse af sine ambitioner

Der bør etableres en mere dynamisk budgetpolitik på mellemlang sigt, således at EU bliver i stand til at handle hurtigt og i overensstemmelse med borgernes behov.


V.2.1 Fuldstændige parlamentariske rettigheder i budgetproceduren

Parlamentet bør være på lige fod med Rådet i budgetspørgsmål. Parlamentets ret til at være medbestemmende bør være det grundlæggende princip for budgetproceduren og udvides til at omfatte egne indtægter og finansforordningen. Sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter bør afskaffes, og Parlamentet bør deltage fuldt ud i opstillingen af prioriteter for politikken og i kontrollen af dens gennemførelse.

Når de budgetmæssige bestemmelser i forfatningen træder i kraft, bør der etableres en stående praksis for deres anvendelse, som fuldt ud respekterer den institutionelle balance mellem Parlamentet og Rådet.

Parlamentet må for enhver ny opgave, EU bliver ansvarlig for, inddrages fuldt ud i budgetmæssig forstand og have det endelige ord vedrørende udgifterne.


V.2.2 En ny budgetpolitik: opstilling af prioriteter og kvalitativ forbedring af gennemførelsen

En passende opstilling af prioriteter i det almindelige budget bør fremmes. Det nuværende budget er domineret af subsidier, og man bør i stedet udvikle investeringselementerne i budgettet. Dette har væsentlig betydning for Europas globale politiske og økonomiske konkurrenceevne. En kvalitativ forbedring af gennemførelsen af EU’s politik forudsætter, at man fastsætter resultatmål ledsaget af en bedre kontrol med gennemførelsen.


V.2.3 En dynamisk opfattelse af den femårige finansieringsplanlægning på mellemlang sigt

Den nye ”flerårige finansieringsplanlægning”, der vil være gældende fra 2006 (nu = de finansielle overslag), ser ud til at omfatte mekanismer, der sikrer den budgetmæssige fleksibilitet, der er nødvendig for, at EU kan handle (jf. intern sikkerhed, naturkatast