български Español Čeština Dansk Deutsch Ελληνικά English Eesti keel Français Italiano LatviešuLietuvių kalbaMagyarMalti Nederlands Polski Português RomânăSlovenčinaSlovenščina Suomi Svenska

PPE-DE kronologisk oversigt - 1991-2000

up one level


14. januar 1992
Valg af Egon Klepsch, formand for PPE, til formand for Europa-Parlamentet. Leo Tindemans vælges som hans efterfølger som formand for gruppen.

18. marts 1992
Ansøgning om tiltrædelse fra Finland.

1. maj 1992
De britiske og danske konservative tilslutter sig (sammen med nogle franske UDF-medlemmer) PPE-Gruppen, således at gruppen når op på 162 medlemmer.

2. maj 1992
Undertegnelse i Porto af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (med Unionens 12 medlemsstater samt de syv EFTA-medlemsstater Østrig, Finland, Island, Liechtenstein, Norge, Sverige og Schweiz). Den 6. december 1992 afviser Schweiz aftalen ved en folkeafstemning.

Juni-september 1992
Maastricht-traktaten afvises ved folkeafstemning i Danmark, godkendes i Irland og godkendes med nød og næppe i Frankrig.

September 1992
Fire franske medlemmer af Europa-Parlamentet fra UDF, som før var medlemmer af Den Liberale Gruppe, tilslutter sig PPE-Gruppen.

11.-13. november 1992
PPE's niende kongres i Athen. Vedtagelse af et nyt PPE-basisprogram.

25. november 1992
Ansøgning om tiltrædelse fra Norge.

11.-12. december 1992
Det Europæiske Råd i Edinburgh træffer afgørelser vedrørende institutionernes hjemsted, de finansielle overslag indtil 1999 og nye betingelser for Danmark.

1. januar 1993
Ikrafttrædelse af det indre marked.

18. maj 1993
Maastricht-traktaten godkendes ved en anden folkeafstemning i Danmark.

23. juni 1993
40-årsdagen for grundlæggelsen af Den Kristelig-Demokratiske Gruppe i EKSF's Fælles Forsamling.

1. november 1993
Ikrafttrædelsen af Maastricht-traktaten markerer oprettelsen af Den Europæiske Union.

8.-10. december 1993
På PPE's tiende kongres i Bruxelles vedtages et handlingsprogram for valgperioden 1994-1999 med titlen "Europa 2000: enhed i forskelligartetheden".

1994
Efter oprettelse af Regionsudvalget som en ny EU-institution dannedes PPE-Gruppen med 85 medlemmer under forsæde af Jos CHABERT (CVP, Belgien).

1. april 1994
Ansøgning om tiltrædelse fra Ungarn.

8. april 1994
Ansøgning om tiltrædelse fra Polen.

9.-12. juni 1994
Fjerde direkte valg af Europa-Parlamentet. Valgdeltagelsen var 58,9%. PPE's medlemspartier vandt 125 pladser i det fjerde europæiske valg. Med medlemskab af ligesindede medlemmer af EP (britiske og danske konservative og franske liberale) blev det samlede antal medlemmer i PPE-Gruppen bragt op på 157.

Juni-november 1994
Tiltrædelsen til Den Europæiske Union godkendes ved folkeafstemning i Østrig, Finland og Sverige, men afvises i Norge.

Juli 1994
Belgiens tidligere premierminister, Wilfried Martens, vælges til formand for PPE-Gruppen. Klaus Welle vælges til generalsekretær for PPE og EUCD.

1. januar 1995
Østrig, Finland og Sverige tilslutter sig Unionen. Europa-Parlamentet tæller nu 626 medlemmer.
Seksten nye medlemmer tilslutter sig PPE-Gruppen: Seks fra Østrig, fire fra Finland og seks fra Sverige. Fem partier tilslutter sig PPE: Det østrigske Österreichische Volkspartei, det svenske Kristdemokratiska Samhällspartiet (nu Kristdemokraterna) og Moderata Samlingspartiet (Moderaterna), det finske Kansallinen Kokoomus og det danske Konservative Folkeparti.

19. januar 1995
Ny Kommission under ledelse af Jacques SANTER godkendes af Europa-Parlamentet.

26. marts 1995
Schengen-aftalen træder i kraft i Benelux-landene, Frankrig, Tyskland, Portugal og Spanien.

22. juni 1995
Ansøgning om tiltrædelse fra Rumænien.

27. juni 1995
Ansøgning om tiltrædelse fra Slovakiet

27. oktober 1995
Ansøgning om tiltrædelse fra Letland.

6.-7. november 1995
PPE's ellevte kongres i Madrid: "PPE - Unionens styrke ". Tilpasning af basisdokumentet: "Handlingsevne - demokrati og gennemskuelighed; Den Europæiske Union på vej til et forenet Europa (forslag og mål for regeringskonferencen i 1996)". Grundlæggelse af den europæiske seniorunion (ESU).

28. november 1995
Ansøgning om tiltrædelse fra Estland.

8. december 1995
Ansøgning om tiltrædelse fra Letland.

14. december 1995
Ansøgning om tiltrædelse fra Bulgarien.

15.-16. december 1995
Det Europæiske Råd i Madrid vedtager, at den fælles valuta skal kaldes "euro".

1996
Wim van VELZEN vælges til formand EUCD. François BAYROU vælges til formand for PPE-Rådet. Grundlæggelse af PPE's Økonomiske og Uafhængige Forretningssammenslutning.

17. januar 1996
Ansøgning om tiltrædelse fra Tjekkiet.

29. marts 1996
Åbning af regeringskonferencen i Torino om revision af Maastricht-traktaten.

10. juni 1996
Ansøgning om tiltrædelse fra Slovenien.

11. november 1996
Det portugisiske PSD får fuldt medlemskab af Det Europæiske Folkeparti og dets medlemmer af Europa-Parlamentet tilslutter sig PPE-Gruppen. PPE-Gruppen har nu 180 medlemmer.

14. januar 1997
José-María GIL-ROBLES GIL-DELGADO, medlem af PPE-DE-Gruppen, vælges til formand for Europa-Parlamentet.

Februar 1997
Konstituerende kongres for PPE-Ungdom.

16.-17. juni 1997
Det Europæiske Råd i Amsterdam indgår aftale om en ny traktat. Amsterdam-traktaten undertegnes den 2. oktober 1997.

9.-11. november 1997
PPE's tolvte kongres i Toulouse: "Vi tilhører alle én verden" Vedtagelse af et dokument om beskæftigelsesstrategi og en beslutning om udvidelse af Den Europæiske Union. På grund af en ændring af PPE's vedtægt bliver optagelse af EUCD-partierne i PPE endelig mulig. Partier, som står PPE nær, kan optages som associerede medlemmer uden at det kræves, at der er konkrete forhandlinger om tiltrædelse af EU med disse lande. En simpel ansøgning om tiltrædelse af EU fra disse lande er tilstrækkelig.

21.-22. november 1997
Jean-Claude JUNCKER, kristelig-demokratisk premierminister i Luxembourg, har formandskabet ved et særligt møde i Det Europæiske Råd (beskæftigelse).

12.-13. december 1997
Luxembourg-mødet i Det Europæiske Råd igangsætter udvidelsesforhandlinger fra og med 1998.

Juni 1998
Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Forza Italia tilslutter sig PPE-Gruppen.


4.-6. februar 1999
PPE's XIII kongres i Bruxelles: Vedtagelse af handlingsprogrammet for den 5. EP-valgperiode "På vej mod det 21. århundrede". Genvalg af Wilfried MARTENS til formand for PPE. Integration af EUCD i PPE. Klaus WELLE vælges til generalsekretær for PPE-Gruppen i Europa-Parlamentet. Alejandro AGAG LONGO vælges til generalsekretær for PPE.

10.-13. juni 1999
Femte direkte valg til Europa-Parlamentet.

Samlet valgdeltagelse er 49,4%.

Med 233 medlemmer bliver PPE-Gruppen den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet.

Den Socialistiske Gruppe har 180 medlemmer.

Juli 1999
Valg af Hans-Gert POETTERING til formand for PPE-DE-Gruppen. PPE-Gruppen omdøbes til Det Europæiske Folkepartis Gruppe (den kristelig-demokratiske gruppe) og De Europæiske Demokrater. Medlemmerne af RPR-partiet (gauillister) tilslutter sig gruppen. Nicole FONTAINE, medlem af PPE-DE-Gruppen vælges til formand for Europa-Parlamentet.

9. maj 2000
Højtideligholdelse af 50-årsdagen for Robert Schuman-erklæringen.


10. oktober 2000
Valg af Wilfried MARTENS til formand for De Internationale Kristelige-Demokrater og Alejandro AGAG LONGO til generalsekretær herfor i Santiago i Chile.

11.-13. Januar 2001
PPE's fjortende kongres i Berlin: "En union af værdinormer".

EPP-ED TV Upcoming Events