![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
PPE-DE kronologisk oversigt - 1981-19901. januar 1981 Et skridt hen imod Den Europæiske Union: Grækenland bliver den 10. medlemsstat i Fællesskabet. Antallet af europæiske parlamentsmedlemmer ændres til 434. Medlemmerne af partiet "Det Nye Demokrati" tiltræder Parlamentet som løsgængere (Europa-valgene finder sted i Grækenland den 18. oktober 1981). 2.-3. april 1981 I nærværelse af Pave Johannes Paulus II afholdes der i Rom en mindehøjtidelighed i anledning af hundredåret for Alcide De Gasperis fødsel. Som ihærdig forkæmper for idealet om den europæiske samling spillede De Gasperi en nøglerolle i Italiens genrejsning efter krigen og i opbygningen af Det Europæiske Fællesskab. 19. november 1981 Emilio Colombo og Hans Dietrich Genscher, udenrigsministre i Italien og Tyskland, forelægger deres udkast til "Europæisk Akt" for Europa-Parlamentet. "Vi ønsker at fremme den europæiske integration, styrke institutionerne og forbedre beslutningsprocessen, fremme og i videst omfang udvikle den pragmatiske proces for det politiske samarbejde mellem vore ti lande, med henblik på at øge samarbejdet inden for sikkerhed, kultur og retsvæsen og nå frem til det grundlæggende mål med en europæisk union, takket været en gensidig styrkelse af de politiske og socioøkonomiske aspekter i udviklingsprocessen, som gradvis skal sætte sig nye mål og nå disse" (uddrag af indlæg af Emilio Colombo). 23. december 1981 Den græske delegation fra Det Nye Demokrati "Nea Demokratia" tiltræder PPE-Gruppen, hvorved gruppens medlemstal når op på 117 20. januar 1982 Paolo BARBI er den første italiener, der bliver formand for PPE-Gruppen i Europa-Parlamentet. 30. juni 1982 Aftale mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om budgetproceduren. De tre formænd undertegner en fælles erklæring, der fastlægger beføjelserne for de organer, der varetager opstillingen af fællesskabsbudgettet. 15. september 1982 Parlamentet anlægger sag mod Rådet (EØF-traktatens artikel 175), på grund af at Rådet har forsømt at udarbejde en fælles transportpolitik. Domstolens dom af 22. maj 1985 fortolkes generelt som en sejr for Parlamentet. 6. - 8. december 1982 PPE's fjerde kongres i Paris: "Oprettelse af fred - bevarelse af frihed - forening af Europa". Vedtagelse af forskellige beslutninger om økonomisk politik og socialpolitik, udviklingspolitik, politik til sikring af freden og om PPE's institutionelle strategi. Leo TINDEMANS genvælges til PPE-formand. 1983 Fusion af EUCD-sekretariatet (indtil da i Rom) og PPE-sekretariatet i Bruxelles. Giulio ANDREOTTI (DC-Italien) vælges til formand for EUCD. Thomas JANSEN vælges til generalsekretær for PPE og EUCD. Det græske "Nye Demokrati" bliver medlem af PPE og EUCD. 14. februar 1984 Europa-Parlamentet vedtager med bred støtte fra PPE udkastet til traktat om oprettelse af Den Europæiske Union (Spinelli-traktaten). 24. april 1984 På PPE's femte kongres i Rom vedtages et handlingsprogram for valgperioden 1984-1988 med titlen "Europas samling med henblik på fred og frihed i retfærdighed". 10.-13. juni 1984 De partier, der indgår i PPE, opnår 110 mandater ved det andet direkte valg til Europa-Parlamentet. Stemmeprocenten var 61. 24. juli 1984 Krist-demokraten Pierre PFLIMLIN, tidligere premierminister i Frankrig, vælges til formand for Europa-Parlamentet. 1985 Piet BUKMAN (CDA-NL) vælges til formand for PPE som efterfølger for Leo TINDEMANS, som havde haft formandsposten siden PPE's grundlæggelse. Emilio COLOMBO (DC-I) vælges til formand for EUCD. ![]() 14. juni 1985 Kommissionen fremsætter forslag (hvidbogen af Cockfield) om de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af det interne marked inden 1992. Femten dage senere vedtager Det Europæiske Råd i Milano at afholde en regeringskonference for at drøfte ændringerne af traktaterne og fremskynde beslutningsprocessen samt styrke Europa-Parlamentets beføjelser. 1. januar 1986 Portugal og Spanien tiltræder Det Europæiske Fællesskab. Parlamentet består nu af 518 medlemmer. Spanien får 60 og Portugal får 24 pladser. Det portugisiske CDS, den spanske Unión de Centro Democrático (UCD), den catalanske Unió Democràtica de Catalunya (UDC) og det baskiske Partido Nacionalista Vasco (PNV) tilslutter sig PPE-Gruppen. PPE-Gruppen udvides med 9 medlemmer til 118. I marts 1986 tilslutter et fransk medlem sig gruppen, således at den når op på 119 medlemmer. 17.-18. februar 1986 Undertegnelse af den Europæiske Fælles Akt i Luxembourg. Gennem denne Akt udvides muligheden for afstemning med kvalificeret flertal, særlig hvad angår foranstaltninger vedrørende det interne marked, og der indføres en ny procedure med to behandlinger i forbindelse med høringen af Europa-Parlamentet og en procedure med samstemmende udtalelse ved aftaler, der indgås med tredjelande, ligesom der indføres forbedringer i koordinationsordningen for udenrigspolitikken. 10.-12. april 1986 PPE's sjette kongres i Haag: "PPE's 10-årsdag - stræben efter et folkets Europa". Vedtagelse af beslutningerne om miljø og livskvalitet, beskæftigelse og økonomi samt PPE's erklæring om menneskerettighederne. 1987 Jacques SANTER vælges til PPE-formand. 20. januar 1987 Valg af Lord PLUMB, leder af de britiske konservative, til formand for Europa-Parlamentet. 1. juli 1987 Ikrafttrædelse af den Europæiske Fælles Akt. Fra denne dato indfører PPE et vist samarbejde med Den Socialistiske Gruppe for at give Parlamentet mulighed for at samle det nødvendige flertal, så det fuldt ud kan spille sin rolle i samarbejdsproceduren. 26. oktober 1987 Vedtagelse i Haag af Den Vesteuropæiske Unions "platform for den europæiske sikkerhed", hvorved WEU bliver et europæisk modstykke til NATO. 7.-8. november 1988 På PPE's syvende kongres i Luxembourg vedtages et handlingsprogram for valgperioden 1989-1994 med titlen "Et solidarisk og effektivt PPE ved borgernes side". 15.-18. juni 1989 Tredje direkte valg til Europa-Parlamentet. Samlede valgdeltagelse 58,5%. De partier, der indgår i PPE (herunder det spanske parti Alianza Popular, som går fra de konservative til PPE), opnår 122 mandater. 17. juli 1989 Ansøgning om tiltrædelse fra Østrig. 18. oktober 1989 PPE-Gruppen opretter Fonden for Samarbejde af Kristelige Demokrater i Europa (efter 1994: "Robert Schuman Fonden"). 9. november 1989 Berlinmurens fald markerer afslutningen på delingen af Tyskland (officielt den 3. oktober 1990). 10. maj 1990 Valg af Wilfried Martens, tidligere belgisk premierminister, til formand for PPE. 19. juni 1990 Benelux-landene, Frankrig og Vesttyskland undertegner konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen fra 1985 om forenkling af kontrollen ved signatarlandenes interne grænser. 1. juli 1990 Ansøgning om tiltrædelse fra Sverige. 3. juli 1990 Ansøgning om tiltrædelse fra Cypern 16. juli 1990 Ansøgning om tiltrædelse fra Malta 15.-16. november 1990 PPE's ottende kongres i Dublin: "En føderal og demokratisk forfatning til Den Europæiske Union". Erklæring om forfatningen for Den Europæiske Union. 10. december 1990 Det Europæiske Råds tilslutning til Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten, undertegnet den 7. februar 1992). |
|
||||||||||||||||||||||||