Taler

Tale af hr. Elmar Brok MEP (EPP-ED, Tyskland)
Formand for udvalget om udenrigsanliggender, menneskerettigheder, fælles sikkerhed og forsvarspolitik
i Europa-Parlamentet,
Onsdag den 18. januar 2006

Tænkepausen




Elmar Brok (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand, kære kolleger, forslaget til forfatningstraktaten gav i forbindelse med konventet og regeringskonferencen en balance, som især var båret af de nationale parlamenter, som udgjorde den stærkeste gruppe i forfatningskonventet. 14 lande har ratificeret, to af dem ved folkeafstemning, og to har ikke. Denne fiasko, som jo også hænger sammen med nationale spørgsmål, men også med stemningen i Europa generelt, er en fiasko for den nationale politik, men også for europæisk politik, fordi det ikke er lykkedes os at begrunde Europa.

Vi må tage borgernes bekymringer alvorligt. Vi må også tage dem alvorligt i Frankrig og Nederlandene og kan ikke bare ignorere dem, men vi bør gøre det klart, hvorfor vi har brug for Europa. Det skal tænkepausen bruges til. Det er ikke en periode, hvor detaljerne i forfatningen skal debatteres, men begrundelserne for Europa skal bringes tilbage til folk.

Samtidig skal vi også indse og præcisere, at forfatningstraktaten netop indeholder ting, som borgerne kritiserer, fordi de hidtil har manglet, f.eks. større handlevene inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som min udtalelse fokuserer på. Alle meningsundersøgelser viser, at det netop er, hvad borgerne ønsker, repræsentation af Europa udadtil. Her indeholder forfatningen bestemmelser, som kun findes hér, og som vi under de nuværende betingelser ikke kan skabe sideløbende. Den skaber en ny subsidiaritetsmetode med medvirken af de nationale parlamenter for på denne måde at forhindre centralisme, og den forbinder denne subsidiaritetstanke med solidaritet.

Borgerrettighederne og chartret om grundlæggende rettigheder spiller en stor rolle. Borgerne bliver med denne forfatning til afgørende aktører, og de får også beskyttelse. Man skal også forstå, at f.eks. Kommissionens formand, som står i spidsen for den europæiske eksekutivmyndighed, fremover vælges direkte som resultat af valget til Europa-Parlamentet, og at borgerne spiller en rolle i denne forbindelse. Derfor bør vi også koncentrere os om, at del I og II er den egentlige forfatningstraktat, mens del III er Nice-traktaten. Denne misforståelse har vi hidtil ikke kunnet udrydde. Derfor er jeg taknemmelig for, at det østrigske formandskab vil fremlægge en køreplan, og at Tyskland under sit formandskab vil tage nye initiativer. Vi bør nu koncentrere os om dialogen, vurdere tænkepausen og fremlægge forslagene i 2007. Det betyder, at vi ikke allerede nu bør tage initiativer, sådan som hr. Duff og hr. Voggenhuber foreslår i deres forslag. Det er for tidligt, og det er ikke i overensstemmelse med borgernes ønsker.