Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag den 16. november 2005

Det Europæiske Råds uformelle møde




Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, dagen før Hampton Court besøgte rådsformanden Parlamentet, og det var ikke den britiske premierminister. Han er ganske vist også britisk premierminister, men som britisk premierminister er han formand for Rådet.

Det er et godt signal at sende, at Tony Blair var her dagen før Hampton Court. Jeg synes, at det var den rigtige rækkefølge at gøre tingene i: først Parlamentet og dernæst videre til stats- og regeringscheferne. Jeg hilser det også varmt velkommen, at vores formand var til stede under hele mødeforløbet i Hampton Court. Hr. rådsformand, jeg anbefaler, at De også inviterer parlamentsformanden til at deltage i hele topmødet i Bruxelles. Det ville være et godt fundament for fremtiden. Man ville dermed altid huske Storbritannien for, at man inddrog parlamentsformanden fuldt ud i de europæiske topmøder.

Med den mest vidunderlige form for britisk underdrivelse nævnte De kvaliteten af de tilstedeværende parlamentsmedlemmer. Det er efter min mening formidabelt, hvordan De herigennem indirekte formår at give udtryk for en berettiget kritik af de mange tomme pladser i Parlamentet. Men De valgte at fremhæve kvaliteten af de tilstedeværende, og det viser, hvilke parlamentariske evner man kan finde i Storbritannien.

Men her vil jeg godt hælde lidt malurt i bægeret. De var inde på ministrenes besøg, og De sagde, at en minister havde besøgt de europæiske institutioner 48 gange. Det synes jeg er helt forrygende, og det tal vil sikkert øges til 60, fordi vi stadig har seks uger tilbage af året, men det afgørende element er her, at kvantiteten og kvaliteten af det britiske rådsformandskabs ministre stemmer overens, og det håber vi stadig på vil være tilfældet inden udgangen af december i år.

De sagde, at Europa er langt væk fra borgerne. Det er sandt, og vi skal overveje, hvordan vi kan forbedre dette i fællesskab, men det samme kan siges om den nationale politik. Heraf følger, at vi skal gøre os de samme anstrengelser på nationalt plan som på europæisk plan, hvis folk skal have tillid til den politiske proces.

Udefra betragtet - og det var vel en af succeserne fra Hampton Court - mener jeg, at der er etableret fornyet tillid mellem de involverede parter. Som formand for en gruppe med medlemmer fra alle 25 medlemsstater samt fra 45 nationale partier ved jeg af erfaring, at hvor der er et så vanskeligt interessescenarie - hvilket man også finder i andre grupper og i Parlamentet som helhed samt i de nationale regeringer - kan man kun løse problemerne, hvis der er tillid parterne imellem. Hvis der ikke er nogen tillid, vil der heller ikke kunne opnås nogen politiske løsninger. Det er vores krav til stats- og regeringscheferne, at enhver yder sit bidrag til at skabe tillid i forhold til de andre medlemmer af Rådet.

Jeg har ikke noget ønske om at gentage alt det, der blev sagt om Europas fremtid, om Kommissionens forslag og om globaliseringen, men det altafgørende er her, at vi accepterer kernen i globaliseringen på den ene side, nemlig den kendsgerning, at vi er og mere og mere bliver én verden, og på den anden side er globaliseringen ikke kun noget, som vi skal tåle, men derimod noget, som vi kan forme. Det vil altså sige, at vi former udvæksterne, de negative konsekvenser af globaliseringen, ved hjælp af politisk handling. Jeg ser dette som vores fornemste opgave.

Nu vil jeg gerne sige noget om den væsentligste beslutning, der skal træffes, og som man også førte forhandlinger om. Parlamentsformanden kom ind på det tidligere, nemlig de finansielle overslag. Jeg råder Dem til, hvis De tillader det - og hvis De ikke tillader det, råder jeg Dem alligevel til dette - at finde en løsning, hvad angår de finansielle overslag. For Storbritannien har altid været for udvidelsen, og bl.a. takket være dette er der kolleger fra de lande, som opnåede EU-medlemskab den 1. maj 2004, til stede her i dag, selv om Storbritannien ikke altid valgte den samme vej som os i forbindelse med de institutionelle spørgsmål. Hvis De mislykkedes med de finansielle overslag, vil De især skuffe de tidligere kommunistiske lande, som kom ind i EU den 1. maj 2004. Jeg beder Dem derfor om at gøre alt for at nå frem til et resultat. For at kunne gøre dette skal De og rådsformanden imidlertid også have modet til at trække en tydelig streg i sandet i forbindelse med den britiske rabat.

De talte om en fundamental ændring, og de tænkte sandsynligvis på landbrugspolitikken. Men vi har også brug for en fundamental ændring med hensyn til de enkelte medlemsstaters bidrag, og det er her, at Storbritannien kan yde et stort bidrag i kraft af sit formandskab. Landbrugspolitikken er besluttet frem til 2013. Men hvis der kan findes en løsning på den britiske rabat, og hvis vi ønsker at bibeholde de finansielle overslag, skal der også være sikkerhed for, at vi vil gøre os alvorlige overvejelser om en yderligere reformering af landbrugspolitikken på et bestemt tidspunkt, hvilket som minimum skal ske gennem afgivelse af en forpligtende hensigtserklæring.

Hr. rådsformand, glem ikke, når De taler om de finansielle overslag og forhåbentlig kommer frem til nogle beslutninger herom - og dette siger jeg også henvendt til Kommissionen - at disse beslutninger ikke udelukkende træffes af Rådet, for Parlamentet er en del af budgetmyndigheden, og det har fuld medbestemmelsesret. Vil De med andre ord garantere, at Parlamentet bliver fuldt og helt inddraget? Vi repræsenterer - ligesom De - Europas borgere, og hvis vi er fælles om at vise den gode vilje, og hvis vi har tillid til hinanden, vil det også være muligt at løse problemerne.

(Bifald)