Taler

Tale af hr. Elmar Brok MEP (EPP-ED, Tyskland)
Formand for udvalget om udenrigsanliggender, menneskerettigheder, fælles sikkerhed og forsvarspolitik
i Europa-Parlamentet, Onsdag den 28. september 2005

Åbning af forhandlinger med Tyrkiet - Tillægsprotokol til associeringsaftalen med Tyrkiet




Elmar Brok (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, kære kolleger, i forbindelse med tillægsprotokollen, som det også er tilfældet med så mange andre spørgsmål i relation til indledningen af forhandlingerne med Tyrkiet, handler det om et meget principielt spørgsmål, nemlig om en tiltrædelseskandidat er villig til at acceptere alle dele af den helhed, som den ønsker at være en del af. Eller sagt på en anden måde, om den anerkender samtlige medlemsstater.

I december sidste år stillede Kommissionen forslag til Rådet om, at en folkeretlig anerkendelse ikke var nødvendig på nuværende tidspunkt, men at det ville være tilstrækkeligt med underskrivelsen af tillægsprotokollen om toldunionen mellem EU-25 og Cypern. Dette krav efterkom Tyrkiet, men med en ensidig erklæring, hvori der sættes spørgsmålstegn ved gennemførelsen heraf. Rådet svarede igen ved at udarbejde en erklæring, hvori man fastslog, at dette ikke var gyldigt hverken politisk eller retligt. Vores udvalg anmodede imidlertid kommissæren den 13. september mundtligt og den 15. september skriftligt om at stille sine gode tjenester til rådighed for os, hvilket han lovede at gøre. Vi mangler stadig at få et svar på spørgsmålet om, hvorvidt den tyrkiske regering påtænker at gøre denne ensidige erklæring til en del af ratifikationsprocessen i det tyrkiske parlament. For i det øjeblik, hvor det gøres til en del af ratifikationsprocessen i det tyrkiske parlament, og det dermed bliver retligt bestemt, at ikke-gennemførelsen også bliver håndteret sådan i Tyrkiet, har vi et problem. Derfor vil jeg gerne opfordre Dem til, før vi går videre til afstemningen, at forsyne Udenrigsudvalget med den erklæring, som det udbad sig, og som nævnes i det fælles beslutningsforslag.

Vi bør gøre det klart og tydeligt, at det er Tyrkiet, som ønsker at indtræde i EU og ikke - i modsætning til det indtryk, jeg undertiden får - at det er os, som beder tyrkerne om at indtræde i Unionen. Vi skal fokusere på, at der i den fremlagte fælleserklæring fra grupperne lægges stor vægt på, at tillægsprotokollen bliver gennemført. Med henblik på også at tackle dette problem, er det et godt forslag, at kapitlet om toldunionen bliver forhandlet senest i 2006, og at det skal være afsluttet inden udgangen af 2006, således at der - også med hensyn til anerkendelsen af Cypern - hurtigt kommer en afklaring i dette spørgsmål, og at vi ikke fører forhandlinger med Tyrkiet, uden at vi har et perspektiv i dette principielle spørgsmål. Derfor, hr. kommissær og hr. rådsformand, er vi enige med Dem i, at FN's gode tjenester også bør komme i anvendelse fremover i Cypern-spørgsmålet, således at vi kan nå frem til en samlet løsning på Cypern-konflikten.

Jeg vil godt tillade mig at fremsætte nogle få yderligere personlige bemærkninger. I går blev jeg tiltalt af en person, som spurgte mig, hvorfor det egentlig ikke står til diskussion, at der er tusindvis af torturtilfælde i Tyrkiet, mens et uløst forhold omkring en general står i vejen for forhandlinger med Kroatien. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fundet svaret herpå. I den ærlige politiske forretningsførelses navn bør vi være opmærksomme på, at vi ikke leder efter formelle argumenter for at kunne gemme vores egne subjektive politiske mål bagved disse, men at vi giver udtryk for en ærlig og redelig holdning i dette spørgsmål. Vi bør dog også gøre det klart og tydeligt - derfor har det beslutningsforslag, som grupperne stillede, overordentlig stor betydning - at EU's optagelsesparathed er et kriterium, som skal være opfyldt, og at dette kriterium også kan stå alene - med spørgsmål om de finansielle muligheder, de indholdsmæssige muligheder og de institutionelle muligheder. Jeg kunne godt tænke mig at se Rådet og Kommissionen i disse uger og måneder gennemføre refleksionsfasen om forfatningen med den samme konsekvens, som de udviser i forbindelse med Tyrkiets tiltrædelse. I så tilfælde ville vi måske også kunne komme videre i spørgsmålet om optagelsesparathed.

Vi skal fortsat holde os for øje, at vi i Parlamentet - det understreges tydeligt i gruppernes beslutningsforslag - siger, at betingelserne formelt er opfyldt - det adskiller sig fra deres formulering "tilstrækkelig opfyldt" - og at spørgsmål om mindretalsrettigheder, spørgsmål om reformprocessen i Tyrkiet og spørgsmål om religionsfriheden spiller en stor rolle. Hr. kommissær, De havde i sommer en brevveksling med den tyrkiske udenrigsminister vedrørende stiftelsesloven. Her afviste den tyrkiske udenrigsminister de forbedringer, som kommissæren foreslog, og tilkendegav, at sådanne ting først kunne finde sted i Parlamentet efter den 3. oktober. Spørgsmål om pluralisme, tolerance og religionsfrihed for ikke at nævne den ortodokse kirkes ret til at uddanne præster, som de ikke har haft mulighed for at uddanne siden 1971, er imidlertid substantielle spørgsmål i EU's værdiforståelse, og de bør være i fokus i de første måneder af forhandlingsprocessen.

Jeg mener - det gælder i forholdet til Tyrkiet og mange andre lande - at det europæiske perspektiv spiller en vigtig rolle. Det europæiske perspektiv spiller en afgørende rolle med henblik på at fremme den nationale reformproces i lande som f.eks. de vestlige balkanlande, Ukraine eller Tyrkiet. Derfor må der ikke lukkes nogen døre her. Men det betyder imidlertid også, at vi skal være realistiske, og at vi ikke kun skal forhandle om resultatåbenhed, men også om målåbenhed.

(Bifald)