![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
TalerTale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen i Europa-Parlamentet Onsdag den 7. september 2005 Frihed og sikkerhed Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, vi kan ikke betragte de afskyelige terrorangreb i London den 7. juli 2005 som andet end endnu et angreb på vores vestlige civilisation og på vores fælles idealer om demokrati, menneskerettigheder, frihed og fred. På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg over for Dem, i Deres egenskab af repræsentant for det britiske formandskab, gerne give udtryk for vores medfølelse for ofrene og for vores dybe solidaritet. Da nyheden nåede frem til os på Formandskonferencen, hvor vi befandt os på det tidspunkt, gjorde den måde, hvorpå Londons borgere reagerede på med en klog og rolig beslutsomhed og fandt tilbage til noget nært et normalt liv, et stort indtryk på os. Hvis terrorisme ikke skal have nogen chance for at ødelægge vores vestlige civilisation, så er det det, der er behov for, og det vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse for over for Londons borgere. Terrorangrebene i London er de seneste i en række forfærdelige begivenheder - New York og Washington, Bali, Casablanca, Istanbul, Madrid den 11. marts 2004, Beslan for et år siden og andre. Dagens debat må og skal gøre det klart, at vi ikke vil give efter i vores bestræbelser på at føre kampen mod terrorisme med ord og handling og gøre det med den allerstørste beslutsomhed. Selv om Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne på det sidste har bevæget sig nærmere hen imod en fælles tilgang til bekæmpelse af terrorisme, så er problemet, at mange af de vedtagne foranstaltninger ikke er blevet gennemført i national lovgivning eller ikke er blevet håndhævet af medlemsstaterne inden for de fastsatte frister. Derfor appellerer jeg til Kommissionen og formandskabet om at gøre alt, hvad der er muligt for at opnå en bedring af tingenes tilstand. Så sent som i 2001 definerede Europa-Parlamentet EU's rolle i kampen mod terrorisme. Hr. Watson, som dengang var formand for det ansvarlige udvalg, udarbejdede betænkningen, og han stod også bag betænkningerne om den europæiske arrestordre og den fælles definition af terrorisme fra 2002. For nogle få uger siden, den 7. juni 2005, vedtog vi en meget omfattende pakke bestående af otte betænkninger om antiterror. Vi ved - og det sagde både rådsformanden og kommissæren i deres taler - at Europa må optræde som en helhed indadtil og udadtil i kampen mod terrorisme. Det indebærer naturligvis, at medlemsstaterne må arbejde tæt sammen, men også, og navnlig, at der må handles fra EU-institutionernes side. Kampen mod terrorisme er frem for alt en åndelig og politisk kamp, for terrorisme har som mål at ødelægge vores frie samfundsorden. Derfor er den uforenelig med demokrati. Hvis demokratiet skal svare igen på terrorangreb, kræver det intet mere og intet mindre, end at vi gør brug af alle retsstatslige midler, der er til rådighed. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kun kan vinde kampen mod terrorisme, hvis vi fører den inden for demokratiets og retsstatsprincippets rammer, ikke mindst folkerettens. Ved bekæmpelsen af terrorisme må der derfor heller ikke være nogen retsløse områder, men det betyder også, at vi nu må betragte det som vores fælles opgave at sikre borgernes sikkerhed, hvor som helst vi kan. Efter Anden Verdenskrig har EU gennem den europæiske integrationsproces med stor succes skabt velstand for folk. En af de centrale opgaver i EU er nu at skabe større sikkerhed ved at handle i fællesskab. Jo mere det lykkes os - dermed mener jeg Dem, det britiske formandskab, Kommissionen, os alle i fællesskab - at sikre borgernes sikkerhed med henblik på terrorisme og kriminalitet, desto mere vil EU blive accepteret igen. Lad os derfor handle på et fælles grundlag. Henvendt til den islamiske verden vil jeg gerne sige, at terrorisme ofte forbindes og retfærdiggøres med religion af dem, der udbreder og udfører den. At retfærdiggøre terrorisme på den baggrund er at forvanske islam. I de seneste år har jeg besøgt henved 20 islamiske stater, hvis borgere for langt hovedpartens vedkommende, herunder også regeringerne, ønsker fred frem for en civilisationskonflikt. Derfor må vi aldrig begå den fejl at sidestille terrorisme med islam som helhed, når terrorismen retfærdiggøres under henvisning til islam! Vi ønsker tværtimod at arbejde sammen med de islamiske lande, i fred og som partnere. Nu er det vores fælles opgave at gøre noget konkret. Hr. Mayor Oreja, vores koordinator fru Klamt og hr. Kirkhope vil sige noget meget konkret om det. Nu handler det om ikke at stille sig tilfreds med ord, men at gøre det, der er nødvendigt, idet Parlamentet, Kommissionen og Rådets må handle i fællesskab. Ved at gøre det, må vi gøre det klart, at vi er villige til at indgå i en dialog med alle, som ønsker en fredelig løsning, men vil erklære krig mod dem, som ikke ønsker fred. Der skal ikke herske tvivl om vores beslutsomhed, og derfor håber jeg, at vores fælles sag mod terrorisme - som er Deres, hr. formand for Rådet, Kommissionens og vores egen - må få en positiv udgang. (Bifald) |
|
||||||||||||||||||||||||