Taler

Tale af Maria Martens MEP (EPP-ED Gruppen, Nederlandene)
i Europa-Parlamentet
Onsdag, den 6. juli 2005

Afrika, globalisering, fattigdomsbekæmpelse



Maria Martens, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. Straw og hr. Michel, allerførst vil jeg lykønske arrangørerne af kampagnen Global call to action against poverty med deres initiativ. Det er et godt initiativ på et vigtigt tidspunkt, idet der i efteråret finder drøftelser sted i WTO og G8, men også drøftelser om millenniumudviklingsmålene.

Fattigdom er stadig et uacceptabelt problem. Bekæmpelse af fattigdom står centralt i politikken med henblik på at nå millenniumudviklingsmålene. Som bekendt er fattigdomsproblematikken størst i Afrika, især syd for Sahara. Som ordfører for udviklingsstrategien for Afrika glæder det mig, at både kommissæren og det britiske formandskab har valgt Afrika som prioritet. Jeg er også glad for den måde, hvorpå de griber det an, således som de har beskrevet det i dag.

I forbindelse med beslutningsforslaget vil jeg sige, at det naturligvis er godt at frigøre flere penge til bekæmpelsen af fattigdom, men som det netop blev sagt, findes løsningen på effektiv bekæmpelse af fattigdom ikke kun i penge. Det er vigtigere, at årsagerne til fattigdom gribes an. Her tænker jeg på dårlig forvaltning, korruption, handelshindringer og lign.

Efter min mening kan EU gøre noget på mindst to måder, for det første i dets egne kontakter med de fattige lande og for det andet i dets egen interne politik. Nødhjælp er sommetider stadig nødvendig, men hvis vi ønsker at skabe stabile samfund, skal vi i vores kontakter med fattige lande især fremme god forvaltning, opbygge kapacitet og økonomisk styrkelse, især i små og mellemstore virksomheder, og skabe en god social infrastruktur, god undervisning og et godt sundhedsvæsen. I vores egen politik må vi især arbejde på at forbedre politikken ved at gøre den mere sammenhængende, bedre koordineret og mere effektiv.

Hvad angår gældsbyrden, er gældslettelse ikke noget universalmiddel mod fattigdom. Gældslettelse garanterer i sig selv ikke udvikling og er heller ikke nogen løsning på problemer som korruption, manglende overholdelse af retsstatsprincippet, krænkelser af menneskerettighederne og ustabile økonomiske situationer, og desuden gavner den ikke automatisk de fattigste. I sidste instans er det landene selv, der er ansvarlige for deres lands fremtid. Vi kan kun hjælpe dem med det, men så skal vi også gøre noget ved kvaliteten og effektiv …

(Formanden afbrød taleren)