![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
TalerTale af Giorgos Dimitrakopoulos MEP (EPP-ED Gruppen, Grækenland)
i Europa-Parlamentet Onsdag den 6. juli 2005 Forberedelse af Det Europæiske Råd, herunder Den Europæiske Unions fremtid efter folkeafstemningerne om forfatningstraktaten (Bruxelles, den 16.-17. juni 2005) Giorgos Dimitrakopoulos (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer, først og fremmest vil jeg gerne takke mine kolleger i Udenrigsudvalget for deres samarbejde, som har betydet, at vi i dag har en betænkning foran os, som jeg synes er helstøbt og giver nogle reelle retningslinjer for, hvor EU's forbindelser med Irak bør bevæge sig hen i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at situationen i Irak, siden kamphandlingerne stoppede, har været vanskelig og desværre forværres dag for dag. Min første bemærkning drejer sig således om sikkerhed, der må betegnes som det vigtigste problem i Irak i dag. Og det er ikke kun, fordi det hver dag koster tusindvis af menneskeliv, men også fordi der ikke kan ske noget som helst andet, før sikkerhedsproblemet er løst. Det er naturligvis ikke nok bare at konstatere dette. Der skal også træffes konkrete foranstaltninger. En af dem er gendannelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker, og samtidig skal den irakiske hær også gendannes, hvilket ikke er let. Da nogle af sikkerhedsproblemerne bunder i tilstedeværelsen af udenlandsk militær, mener jeg desuden, det vil være et skridt i den rigtige retning at erstatte tropperne med en FN-fredsstyrke. Det er et af de grundlæggende forslag i min betænkning. Det kan selvfølgelig ikke ske i løbet af 48 timer, og det er selvfølgelig en beslutning, som skal drøftes igennem, og som skal baseres på en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, men jeg mener, det er en beslutning, det er nødvendigt at tage. Min tredje bemærkning drejer sig om genopbygning. Efter krigen er Irak en stat, hvor hele det sociale netværk er faldet fra hinanden. Genopbygningen bør således ikke behandles som en rent logistisk opbygningsproces, selv om der naturligvis også er tale om bygningsarbejder, men det er også et spørgsmål om at genetablere og orientere et samfund, og genetableringen og orienteringen af et samfund omfatter både politik, økonomi, sociale spørgsmål og kultur. Et centralt punkt i hele genopbygningsprocessen er en procedure, som allerede er påbegyndt, nemlig udarbejdelsen af den nye forfatning. Det er klart - og bør være klart for alle - at Iraks fremtid først og fremmest ligger i hænderne på den irakiske befolkning, og sådan bør det være. På den anden side er det imidlertid meget vigtigt, at EU, som har en tradition for demokrati, foreslår - naturligvis som led i proceduren med at udarbejde forfatningen - at man sørger for at få et fremskridtsvenligt, demokratisk samfund med et socialt engagement, et samfund, som afspejler Iraks pluralisme. Endelig - og det er min sidste bemærkning - går vi med denne betænkning ind for, at EU skal medvirke i opbygningen og i det hele taget i processen i Irak, som er et land med en betydningsfuld historie bag sig, og dette bør støttes. (Bifald) |
|
||||||||||||||||||||||||