Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag den 8. juni 2005

Forberedelse af Det Europæiske Råd, herunder Den Europæiske Unions fremtid efter folkeafstemningerne om forfatningstraktaten (Bruxelles, den 16.-17. juni 2005)



Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, for Det Europæiske Folkeparti er afstemningerne i Frankrig og Nederlandene en stor skuffelse. Men den største fare, vi nu står over for, er, at vi mister orienteringen. Derfor siger vi: EU kan godt nok ikke løse alle opgaver, men uden EU vil vi ikke kunne klare nogen af de store udfordringer, og derfor siger vi: Målet er stadig det rigtige!

(Bifald)

For det første kan Frankrig og Nederlandene - jeg indrømmer, der er tale om to vigtige lande - ikke påtage sig ansvaret for 25 lande i EU. For det andet repræsenterer de 10 lande, der har ratificeret forfatningstraktaten, 220 millioner mennesker. Disse 10 ratificeringer må og kan ikke falde til jorden. For det tredje skal de 13 lande, der endnu ikke har ratificeret, have ret til at give udtryk for deres holdning til forfatningen. Derfor anbefaler vi, at vi tænker over tingene. Ingen har en hurtig løsning i dag. Vi må tænke over tingene. Vi må være besindige. Vi må dog samtidig forbinde besindighed med beslutsomhed, og det er formentlig den rigtige løsning - det er op til stats- og regeringscheferne at afgøre - at indlægge en besindelses- eller tænkepause og udsætte folkeafstemningerne i en vis periode. Det må man tænke over.

Mange har gjort sig overvejelser om, hvorfor det blev et nej i Nederlandene og Frankrig. Årsagerne er til dels identiske, til dels ikke identiske. Statsledelsens, regeringens manglende popularitet er måske et af elementerne. Dertil kommer det, De har sagt, hr. formand: Er det ikke nogle gange sådan, at mindre lovgivning i Europa - det angår også os, Europa-Parlamentet - er bedre for os alle? Og dertil kommer hele udvidelsesspørgsmålet. Det er meget afgørende, at folk har indtryk af, at mange ting går for hurtigt. Det er vi nødt til at tage højde for.

Vores gruppe siger: For det første må vi bestræbe os på - og når det kommer til de faglige spørgsmål, bliver vi uenige igen - at koncentrere os om det væsentlige, at Europa skal være stærk på de områder, hvor det kun er Europa, der kan handle, at vi imidlertid også skal anvende subsidiaritetsprincippet i højere grad. For det andet må vi ikke overstrække EU for meget politisk, kulturelt og geografisk. Det er denne store bekymring, der er kommet til udtryk i folkeafstemningerne. Det er vi nødt til at tage meget alvorligt.

Vi siger meget bestemt: pactasuntservanda. Men pactasuntservanda gælder ikke kun for EU, men også for de stater, der ønsker at tiltræde EU. Det gælder også for Rumænien og Bulgarien! Hr. kommissionsformand, jeg beder Dem og Deres Kommission: Når De skriver fremskridtsrapporterne for Rumænien og Bulgarien - Parlamentet har sagt ja for begge landes vedkommende, men vi får disse fremskridtsrapporter - så skriv ikke noget blot af venlighed i rapporten, men beskriv situationen sådan, som den virkelig er - åbent og ærligt. Det er det, vi forventer af Dem nu. Så kan vi drage vores konklusioner af fremskridtsrapporterne.

Hvad Tyrkiet angår, forventer vi - Rådet skal jo også træffe sin beslutning - at også dette land opfylder betingelserne, nemlig de seks love, det handler om. De skal være ratificeret. Det handler i den forbindelse også om EU's evne til at optage flere lande. Også Cypern skal anerkendes entydigt, for hvordan vil man forhandle med en part, som man slet ikke anerkender? Det skal der også findes et svar på. Det står åbent, hvordan forhandlingerne vil falde ud. Men vi anmoder om, at man tænker over det, og jeg indrømmer, at der er forskellige holdninger hertil i vores gruppe, ligesom det også er tilfældet i andre grupper. Målet kan være medlemskab. Målet kan imidlertid også være et privilegeret partnerskab. Det skal vi tale åbent og ærligt om, så vi ikke vækker falske forhåbninger.

Jeg ønsker Dem, hr. formand for Rådet, sammen med Kommission - og det glæder mig meget, at De begge har holdt disse imponerende taler - held og lykke med de finansielle overslag. Her må alle gøre deres: de, der har skrevet brevene, men også Storbritannien, så vi kan bevise vores handleevne igen. Så bliver vi også i stand til at skabe tillid igen. Med det ønsker jeg rådsformanden, kommissionsformanden og naturligvis også parlamentsformanden held og lykke. Denne krise skal være en chance! Vi skal gå videre ad denne vej, men måske ikke helt så hurtigt. Vi har forstået budskabet, men Europa er stadig vores store engagement og vores store mål!

(Bifald)