български Español Čeština Dansk Deutsch Ελληνικά English Eesti keel Français Italiano Latviešu Lietuvių kalba Magyar Malti Nederlands Polski Português Română Slovenčina Slovenščina Suomi Svenska

Taler

up one level
Tale af Erna Hennicot-Schoepges MEP (EPP-ED Gruppen, Luxembourg)
i Europa-Parlamentet
Onsdag, den 8. juni 2005


Forberedelse af Det Europæiske Råd, herunder Den Europæiske Unions fremtid efter folkeafstemningerne om forfatningstraktaten (Bruxelles, den 16.-17. juni 2005)



Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (LU) Hr. formand, på vores sidste møde fejrede vi 60-årsdagen for krigens afslutning. Skæbnens ironi vil, at vi i dag forhandler om et Europa i krise på grund af manglende støtte fra borgerne til en traktat, som skulle bekræfte, at vores lande ville holde sammen i medgang og i modgang, en traktat underskrevet af demokratisk valgte statsledere, som handlede på vegne af suverænstaten, dvs. befolkningerne i vores lande. 220 millioner har allerede sagt ja til denne forfatning, og tillad mig at sige, hr. formand, at Europa ikke kun består af Frankrig og Nederlandene, eller Storbritannien, det består også af alle de andre lande.

At ændre teksten ville være mangel på respekt over for næsten halvdelen af EU's befolkning, som allerede har ratificeret den. Hvad angår høringsprocessen, mener jeg, at det også er de nationale ansvarliges opgave at beslutte, hvilke procedurer der skal følges. Det er naturligvis det siddende formandskabs opgave at udvise ikke blot dygtighed og sensibilitet, men også beslutsomhed.

Det, der skal til for at overbevise borgerne, er handlinger, nogle finansielle overslag, som gør det muligt at bevise, at Europa kan stimulere økonomien og skaffe beskæftigelse takket være sine investeringer i de store infrastrukturer eller takket være Galileo, som kunne skabe 100.000 nye arbejdspladser, og som afventer et signal fra Rådet for at gå i gang. Vi skal også udvise tro på og entusiasme over for det europæiske projekt og dets budskab om solidaritet og humanisme.

Faktisk er denne krise også en krise for demokratiet. Europa kan kun lykkes, hvis borgerne følger med. Ofte er uddelegering af magt synonymt med mangel på interesse, og vi har kunnet konstatere den mangel på information, der har været med hensyn til den europæiske politik. Vi skal således blive bedre til at informere og fokusere på det centrale i vores fælles politik for borgernes ve og vel og for det sociale Europa.

Hr. formand, nejet var også en forkastelse af et Europa, hvor markeds- og konkurrencelovene hersker, det liberale Europa, som ikke har noget tilovers for arbejderne, og det siger jeg til dem, der ønskede at gå over til en 72 timers arbejdsuge.





EPP-ED TV Upcoming Events