Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag den 13. april 2005

Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 22.-23. marts 2005)



Poettering (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater hilser resultaterne af Rådets forårsmøde velkommen med hensyn til Lissabon-strategien. Vi mener, at det har fundet en passende måde at give udtryk for sine tanker på, idet målene er ambitiøse, men også realistiske.

Ligesom Rådet og Kommissionen mener vi, at det må være vores mål at forbedre EU's konkurrenceevne, at det må være vores mål at skabe større vækst, og at vi også må gøre brug af en forbedret konkurrenceevne og en stærkere vækst til at skabe flere arbejdspladser. Ved at gøre det er det en fælles opgave for Kommissionen, Rådet og Parlamentet at udforme den europæiske lovgivning, så vi lever op til dette mål. Det gælder navnlig for al lovgivning vedrørende Reach, altså kemikalielovgivningen, hvor vi, Europa-Parlamentet og Rådet, har en enorm lovgivningsmæssig opgave at løfte. Jeg opfordrer Kommissionen til også at yde sit eget bidrag hertil.

Hvad Lissabon-strategien angår, hilser vi udtrykkeligt det gode samarbejde velkommen, som vi har nu, ikke kun mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også - og mere vigtigt - med de nationale parlamenter. Formanden for Europa-Parlamentet foreslog et - synes jeg - meget godt initiativ, hvorefter vi her i Europa-Parlamentet bør drøfte Lissabon-strategien med vores nationale kolleger. Det gavner sagen, Lissabon-strategien, men også samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og det bør også tjene som eksempel på andre politikområder.

Hvad den europæiske valutas stabilitet angår, havde et stort flertal i vores gruppe hellere set, om vi havde holdt fast ved de hidtidige regler. Vi understreger eftertrykkeligt, at tillid til den europæiske valutas stabilitet er grundlaget for den indbyrdes tillid europæerne imellem og til den europæiske foreningsproces.

Men man må anerkende - og jeg taler her særligt til rådsformanden med hans erfaring - jeg mener, at han var den eneste her, som var med i Maastricht og underskrev traktaten - at det er sikret, at der ikke er blevet slækket på kriterierne om 3 % og 60 %. Derfor er det en fuldstændig forkert fortolkning, at vi kunne gå op på 4 % eller måske over. Det hedder udtrykkeligt i beslutningen, at gælden, hvis den er over 3 %, bør ligge tæt på 3 %, og at det ikke er et carte blanche til eller en undskyldning for at stifte ny ubegrænset gæld.

På vores gruppes vegne opfordrer jeg Kommissionen til beslutsomt fortsat at udfylde sin rolle som vogter over ret og stabilitet i fremtiden.

Hvad Kroatien angår, mener vores gruppe ikke, at Kroatien bliver behandlet retfærdigt, men vi bifalder alligevel bestræbelserne navnlig fra rådsformandens side på at sikre, at det i sidste ende ikke kun er Den Internationale Straffedomstol i Haag, der afgør eller træffer foreløbig afgørelse om, hvorvidt forhandlingerne bør begynde, men at der også bliver nedsat en kommission, som skal undersøge situationen i Kroatien. Jeg anbefaler, at vi starter med arbejdet hurtigt, så forhandlingerne med Kroatien kan påbegyndes.

Jeg støtter eftertrykkeligt det, der er blevet sagt om Kyoto. Vi står på samme side, som alle de, der beslutsomt arbejder for en nedbringelse af emissionerne. I vores fælles beslutningsforslag, Parlamentets kompromisbeslutningsforslag, indtager vi også et standpunkt om våbenembargoen mod Kina i punkt 35. Vores budskab til stats- og regeringscheferne er, at Parlamentet - og det tror jeg, vi er enige om - eller i det mindste denne gruppe, ville nægte at godkende en ophævelse af våbenembargoen af menneskerettighedsgrunde og af andre grunde.

(Bifald)

Det, der må prioriteres højest i de kommende uger, er at få vedtaget den europæiske forfatning. Vi opfordrer alle implicerede til at yde deres bidrag, så vi opnår et flertal ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, så vi også får et godt grundlag for alle de følgende folkeafstemninger, for forfatningen har højeste prioritet, og vi har brug for den europæiske forfatning for den europæiske fremtid.

(Bifald)