Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag den 9. marts 2005

Midtvejsevaluering af Lissabon-strategien



Poettering (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen. hr. formand for Rådet, kære kolleger, denne debat er meget, meget vigtig, og jeg vil gerne begynde med at takke de to ordførere, Klaus-Heiner Lehne og Harlem Désir varmt for deres arbejde. Jeg takker også formanden for styregruppen, vores kollega Joseph Daul, og koordinatoren i vores gruppe, Marianne Thyssen, for det fremragende arbejde. Jeg vil imidlertid også gerne takke dem - og jeg kan ikke nævne dem alle ved navn - som har bidraget til, at vi til middag forhåbentlig får et bredt flertal for en god sag.

Kommissionen har - hr. formand for Kommissionen og hr. næstformand - sat de rigtige prioriteter for deres femårige embedsperiode: vækst og arbejde. Det støtter vores gruppe udtrykkeligt, og vi er også glade for, at Deres Kommission er repræsenteret så stærkt her i dag, ikke kun kvalitativt, men også kvantitativt.

Det handler om EU's konkurrenceevne. Lad os se på nogle få tal i forhold til vores vigtigste konkurrenter, vores partnere og venner i USA. Arbejdsproduktiviteten pr. beskæftiget er, hvis vi tager det gamle EU med 15 medlemmer som udgangspunkt med 100, faldet til 93 som følge af udvidelsen til 25 medlemsstater. I USA ligger arbejdsproduktiviteten imidlertid på 121. Det viser, hvilken konkurrencefordel de har i USA.

En af de vigtigste udfordringer er vores aldrende befolkning, hvilket jo i sig selv er glædeligt. Men hvordan udnytter vi de ældre menneskers erfaring? Erhvervsfrekvensen i Europa med 25 medlemmer ligger på 40 %, i USA ligger den på 59,9 %. Skal vi ikke også overveje, hvordan vi kan styrke ældre menneskers potentiale, erfaring og arbejdsmuligheder? Hvis vi ser på forskning og udvikling, bruger EU med sine 25 stater 1,9 % af bruttonationalproduktet på det, USA bruger 2,8 %. Det viser, hvor meget vi må anstrenge os.

Vores gruppe er meget glad for indholdet i to ændringsforslag, hvor der er tale om, at vi skal styrke iværksætterånden. Næstformand Verheugen fremhævede med rette de små og mellemstore virksomheder, at vi skal skabe en risikovillig kultur, styrke selvstændige initiativer og ansvar og især have en erhvervspolitisk lovgivning, som er overskuelig og ubureaukratisk for virksomhederne, netop de små og mellemstore virksomheder, at skattesystemet skal være enkelt og retfærdigt, og at vi generelt har brug for forudsigelighed i den økonomiske politik. Dvs. at vi skal nå frem til, at de mennesker, som engagerer sig i erhvervslivet, også kan have tillid til de politisk ansvarlige.

Det er afgørende, at vi udvikler et vækstorienteret makroøkonomisk miljø, at vi får en stabil valuta og en dynamisk erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling, og at vi nedbringer statens gæld. Derfor kan jeg kun opmuntre alle aktører til at reformere stabilitetspagten, så stabilitetspolitikken - hvis der da kommer en reform - i sidste ende er kernen i vores fælles bestræbelser. Det, vi har brug for, er reform, fleksibilitet, selvstændigt ansvar, mindre bureaukrati, og hvis vi klarer alt det, så er det også forudsætningen for solidaritet med de mennesker i vores fællesskab, i medlemsstaterne, som har brug for vores solidaritet inden for rammerne af en meget fornuftig og fremadskuende socialpolitik.

Vores krav til medlemsstaterne er, at de skal yde deres bidrag til et udviklingsdygtigt og vækstfremmende Europa, hvor økonomien vokser. Det er imidlertid ikke målet i sig selv. Målet er tværtimod, at der skabes arbejdspladser, så folk kan engagere sig og udnytte deres muligheder i Europa. Det er nu vores fælles opgave.

(Bifald)