![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
TalerTale af hr. Jean Spautz MEP (EPP-ED, Luxembourg)
i Europa-Parlamentet Tirsdag den 12. januar 2005 Det luxembourgske formandskabs program Spautz (PPE-DE). - (LU) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, det luxembourgske rådsformandskab i første halvår af 2005 vil med al sandsynlighed være det sidste af sin slags. Til den tid, hvor det igen ville have været mit lands tur til at overtage formandskabet, vil rådsformandskabet være blevet permanent reformeret i henhold til den europæiske forfatning. Heraf følger, at det sidste formandskab - hvilket dette er - skal være et godt et, og et formandskab, hvis succeser viser sig at være bæredygtige i lang tid fremover. De største og samtidig også vanskeligste opgaver for vores formandskab i 2005 har finanspolitisk karakter. Fastlæggelsen af den finanspolitiske ramme for periode 2007-2013 og en fleksibel fortolkning af stabilitets- og vækstpagten dominerer dagsordenen for det luxembourgske formandskab. Den finansielle ramme for det udvidede EU skal forhandles således, at snærende budgetpolitiske bånd på nationalt plan ikke står i vejen for en ambitiøs europæisk politikudformning. Vi kan ikke opfylde 450 millioner europæeres forventninger til EU's handlekraft ved at skændes om tiendedele eller hundrededele af procentpoint. Det luxembourgske rådsformandskab skal derfor lykkes med det kunststykke, som det er at give EU's økonomiske planlægning en europæisk dimension. Her skal rådsformandskabet handle i alle europæeres interesse og i en Unions interesse, som ikke kun udvider, men som også samtidig stiller sin politik på et tilstrækkeligt og rimeligt økonomisk grundlag. Ellers vil det overhovedet ikke være muligt at gennemføre yderligere udvidelsesrunder. I løbet af de kommende seks måneder skal den europæiske stabilitets- og vækstpagt genfortolkes, således at den vil være i overensstemmelse med konjunkturerne. Tilpasningen af stabilitetspagten til den konjunkturelle virkelighed er faktisk noget, som giver god mening økonomisk ligesom kravene om en dynamisk beskæftigelsespolitik i Europa. Pagten hedder nemlig også vækstpagt, og det skal forhindres, at den mere hæmmer end fremmer væksten med en overdreven rigiditet. Den 22. marts 2005 vil der finde en midtvejsrevision af Lissabon-strategien sted, hvor der vil blive gennemført en kontrol af det, der er opnået indtil nu og opstilles nye prioriteringer. Det luxembourgske rådsformandskab foreslår, at hver medlemsstat skal have gennemført mærkbare og kontrollerbare reformer inden 2010 på hvert enkelt af de områder, hvor Lissabon-strategien kræver handling. Det økonomiske klima i Unionen vil imidlertid også ændre sig i de kommende fem år. Europa er ikke ene i verden om at stræbe efter en forbedring af yde- og konkurrenceevnen, og reformdagsordenen fra Lissabon skal således være gennemført med succes inden 2010. Det luxembourgske rådsformandskab er godt klar over dette og vil bestræbe sig på at sikre, at dets meddelelse følges op af en fase , hvor der rent faktisk gøres fremskridt. Endelig ligger det mig meget på sinde at sige noget om de epokegørende begivenheder i Ukraine under disse forhandlinger. Dette europæiske land beviste i den forgangne måned, at det ønsker at være en del af EU, og at det kan berige den europæiske familie med sine overbevisninger og erfaringer. Hvis det skulle blive under det luxembourgske formandskab, at man kompletterer det europæiske kort, bør vi huske på, at Slovakiet, Polen, Ungarn og Rumænien har et naboland, hvis befolkning ser deres fremtid ved vores side i Europa. (Bifald fra højre) |
|
||||||||||||||||||||||||