![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
TalerTale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen i Europa-Parlamentet Tirsdag den 11. januar 2005 Forfatning for Europa Poettering (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, kære kolleger, vi er gået en lang vej, og de, der har hørt det foregående Parlament, vil mindes, da vi diskuterede Nice-traktaten her i denne sal. Mange af os var utilfredse dengang, og vi sagde, at vores endelige holdning til Nice-traktaten ville afhænge af, hvilke nye reformmetoder vi ville få i fremtiden, og hvad indholdet af reformbestræbelserne ville være. Resultatet foreligger i dag: traktaten om en forfatning for Europa. I modsætning til december 2000, da vi diskuterede Nice-traktaten, og da de centraleuropæiske lande Estland, Letland og Litauen, Polen, Tjekkoslovakiet (i dag Den Tjekkiske Republik), Slovakiet, Ungarn, Slovenien samt Malta og Cypern endnu ikke var tiltrådt, er det en særlig lykkelig omstændighed, at vores kolleger fra disse lande, især fra de tidligere kommunistiske lande i Europa, er med i dag, den dag, hvor vi taler om forfatningen. Jeg synes, at det er et glimrende symbol på vores fælles fremtid på det europæiske kontinent. Jeg vil takke vores kolleger Richard Corbett og ĺñigo Méndez de Vigo mange gange for deres glimrende arbejde, som de har udført sammen med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, samt alle dem, som har medvirket. Jeg vil i dag også takke formanden for konventet, Valéri Giscard d'Estaing, for hans arbejde, som også blev kritiseret af og til. Men hvis han ikke havde handlet sådan, som han handlede, ville vi sandsynligvis ikke have haft denne forfatning i dag, og derfor bør vi også takke Valéri Giscard d'Estaing mange gange i dag. (Bifald) Vi er PPE-DE-Gruppen. PPE-delen i vores gruppe har 128 medlemmer, DE-delen har 40 medlemmer. Jeg kan på vegne af PPE-delen i vores gruppe forsikre Dem om, at vi siger ja til denne forfatning uden nogen forbehold overhovedet, og at DE-delen i vores gruppe har ret til at udvikle sine egne holdninger. Der hører værdier til en forfatning. Følgende er afgørende ud over processen: de værdier, der forbinder os. For hvis vi ikke er bevidste om vores værdier, er der ikke noget grundlag, hvor vi kan handle politisk. Vi bifalder, at der blev taget højde for mange af vores værdier, som vi også opfatter som kristne værdier: menneskets værdighed, ældre menneskers værdighed og også børns værdighed. Jeg synes især, at det er dejligt, at børn nævnes i forfatningen, for uden børn har dette kontinent ikke nogen fremtid. Ligeledes at vi har beskrevet vores værdier, forbuddet mod kloning, og at vores principper om retsstaten, demokratiet, subsidiariteten og solidariteten er blevet nævnt. Alt dette er en anledning for os til at sige ja. Men jeg vil heller ikke lægge skjul på i dag, at mange af os ville have bifaldet, at der var blevet henvist til Gud i forfatningen, fordi den menneskelige begrænsning dermed ville være kommet til udtryk. Vi ville også have bifaldet, at den kristne-jødiske arv var blevet nævnt, for netop i en tid med en nødvendig kulturel dialog med verden, netop også med den islamiske verden, er det - mener jeg - vigtigt at vide, hvor vores egne rødder er, og også at nævne den kulturelle og religiøse udvikling i forfatningen. Men selv om det ikke står i forfatningen, og enhver forfatning naturligvis er et kompromis, siger vi ja til denne forfatning, fordi den afspejler vores værdier. Til en forfatning hører også, at den forfatningsmæssige opbygning af EU beskrives, og efter min mening er det særligt vellykket, at der tales om den nationale identitet. Europa er ikke nogen smeltedigel! Europa skal ikke være nogen superstat, men Europas rigdom består i dets mangfoldighed. Det begynder i vores byer og kommuner, hvor folk har hjemme, og det begynder i regionerne. Vores nationalstater har deres identitet. Det handler om en forfatningstraktat, hvor det også kommer til udtryk, at nationalstaterne er ophavsmændene til forfatningen. Det europæiske borgerskab formidles til os via vores respektive nationale borgerskab, på denne måde kommer denne subsidiære opbygning af Europa med udtrykkelig nævnelse af den kommunale selvforvaltning til udtryk. Det synes jeg er særligt vellykket. Jean Monnet, den første æresborger i Europa, sagde engang: Intet er muligt uden mennesker, intet vedvarende uden institutioner. Denne sætning fra Jean Monnet gælder også i dag. Hvis vi ikke har de værdier, som er grundlaget for alle, og hvis disse værdier ikke til sidst udtrykkes i de institutioner, som repræsenterer dem, kan værdierne heller ikke realiseres. Derfor er det rigtigt at følge Jean Monnets vej, vejen for et fælles Europa. Og, kære venner - undskyld, det er et udtryk for mit parti, men på en eller anden måde er vi i dag, når vi taler om forfatningen, alle forbundet i fællesskab, uden at forskellene dog skal udviskes - udformningsprincippet for EU må heller ikke i fremtiden være regeringssamarbejdet. Den europæiske fremtid skal snarere bygge på fællesskabsmetoden, på de europæiske institutioners fælles handlen. Det betyder for os, at vi har brug for et stærkt Parlament, som symboliserer demokratiet, at vi handler ligeberettiget i alle spørgsmål om europæisk lovgivning, at vi har brug for en stærk Kommission, som udleder sin legitimitet af valget til Europa-Parlamentet og dermed af europæiske valg, og at vi skal have et Ministerråd, der handler gennemsigtigt. Lad mig afslutningsvis sige følgende: Meget i forfatningen har programkarakter og skal først gennemføres. Hertil hører artikel 750 om godt naboskab, hvor det reguleres, hvordan vi lever sammen med Europas folk, som har et europæisk kald - og jeg tænker netop i disse dage på Ukraine - i godt naboskab. Det vedrører også udenrigspolitikken, hvor vi ikke må tillade os selv i fremtiden at tale med to eller tre stemmer, men skal handle i fællesskab. Derfor skal EU-medlemslandene som sådanne heller ikke stræbe efter at følge vejen til FN, til Sikkerhedsrådet, men det skal EU gøre samlet, hvis det vil være en verdensaktør, hvad angår menneskerettigheder og demokrati. EU som sådant skal være repræsenteret i FN. Der ligger mange opgaver foran os. Jeg ønsker på vegne af vores gruppe, at denne forfatning finder bred tilslutning, ikke kun her i Europa-Parlamentet, men i alle medlemsstater, fordi denne forfatning er vores vej gennem det 21. århundrede: for et Europa med frihed, demokrati og fred! (Bifald) |
|
||||||||||||||||||||||||