Taler

Tale af hr. Iñigo Méndez de Vigo MEP (EPP-ED, Spanien)

i Europa-Parlamentet
Tirsdag den 11. januar 2005

Forfatning for Europa



Méndez de Vigo (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand, da min gruppe på det sidste plenarmøde i den forrige valgperiode gav mig den ære at tale på gruppens vegne ved et møde, som vi arrangerede her i Parlamentet som en hyldest til Monnet, Schuman og Spinelli, spurgte jeg mig selv, hvad Europas visionære fædre ville have tænkt om den situation, som det europæiske samarbejde befinder sig i, og hvad de ville have tænkt om den europæiske forfatning.

Jeg tror ikke, det sagde jeg dengang, og det gentager jeg i dag, at de ville have troet, at det øjeblik, vi oplever nu, var virkeligt, for nu, hvor vi har lagt det Europa, der blev opsplittet af brodermorderiske konfrontationer, bag os, befæster forfatningen freden på vores kontinent, eller sagt med hr. Geremeks smukke ord, forfatningen syr de to Europaer sammen.

Fra et Europa, der var hærget af totalitære styreformer, har vi i dag bevæget os til et Europa - og forfatningen befæster det - der bygger på demokratiske styreformer, der respekterer de grundlæggende rettigheder. Efter et Europa med rationeringskort, befæster forfatningen et Europa med fremgang og velfærd. Nu, hvor vi har lagt et Europa, der var forsvundet fra verden, bag os, befæster forfatningen et solidarisk Europa, som det er blevet bevist af den enorme bølge af solidaritet, der er opstået på vores kontinent for at tackle den anden forfærdelige bølge i Asien. Forfatningen vil få og har instrumenter, der gør, at Europa fra nu af spiller en større rolle i verden.

Jeg synes, at vi med forfatningen er nået til et punkt, hvor der ikke længere er nogen vej tilbage, og ligesom den spanske forfatning for ikke så længe siden var et resultat af en overenskomst, som gjorde det muligt at komme videre fremad, vil den europæiske forfatning gøre det muligt for alle europæerne sammen at komme videre med det fælles civiliseringsprojekt.

Den europæiske forfatnings fortjeneste er, at den fjerner tvetydighederne. Det er det første dokument, der definerer, hvad Den Europæiske Union er som en union af stater og borgere, og som på ingen måde svækker staterne, for de beføjelser, som EU har, kommer fra staterne, og de svækker ikke de nationale forfatninger, tværtimod. De styrker dem, fordi den europæiske forfatnings styrke udspringer af de nationale forfatningers styrke.

Med forfatningen viser Europa, at det er meget mere end et marked. Det er det også, og det er vigtigt, men det er meget mere. Det er et fælles civiliseringsprojekt, der bygger på den religiøse, kulturelle og humanitære arv. Det står i den første sætning i præambelen, og det bygger på de frihedsværdier og den menneskelige værdighed, der er befæstet i chartret om grundlæggende rettigheder.

Forfatningen går også ind for et bestemt økonomisk system, nærmere bestemt et kapitalistisk system med en social dimension. Hvis vi betragter Europas historie, ser vi, at det, der ikke var så åbenbart for 50 år siden, er det i dag.

Af andre årsager tror jeg, hr. formand, at mange af de flag, som Parlamentet har hejst i de seneste år, i dag vajer lige så flot som dem, vi har bagved os. Jeg blev medlem af Parlamentet for 13 år siden, da det var et rådgivende parlament. Det er det ikke i dag. Da jeg kom ind i Parlamentet, talte man om demokratisk underskud i EU. Jeg tror, at den europæiske forfatning vil gøre op med det demokratiske underskud, for forfatningen indfører mere demokrati, mere effektivitet, mere klarhed og gennemsigtighed, som min ven, hr. Richard Corbett, så udmærket har sagt det.

Hr. formand, denne opgave har krævet en stor indsats fra mange mennesker igennem mange år. Jeg vil gerne minde om dem her. Jeg vil gerne minde om navne som Emilio Colombo, Marcelino Oreja, Fernand Herman, Giorgio Napolitano, Olivier Duhamel, Antonio Seguro, Dimitris Tsatsos, Antoinette Spaak og mange flere, der fra deres pladser i Parlamentet har forsvaret det, der i dag er ved at blive til virkelighed. De er ofte blevet kaldt utopiske eller drømmere. Nuvel, i dag bliver disse drømme, disse utopier til virkelighed. I Parlamentet kan vi føle os meget stolte over det arbejde, vi gør.

Hr. formand, for otte år siden var der et dengang ungt medlem, der her i salen forsvarede udtalelsen om Amsterdam-traktaten og sagde, at den som bekendt ikke var perfekt, men at det ikke var endestationen, og mindede om, som jeg vil minde om det i dag, en Miguel de Cervantes, der i sine sidste dage var desillusioneret over livet og sagde, at undertiden er man nødt til at vælge, om man vil være vejen eller kroen. Det var en vej, og denne vej har ført os frem til dér, hvor vi er i dag, og jeg tror, at vi europæere i dag i denne komfortable kro, som udgøres af den europæiske forfatning, i de kommende år vil finde et effektivt instrument, så vi kan komme videre med et Europa med fred, frihed, retfærdighed og solidaritet. Det vil derfor glæde mig meget, hvis Parlamentet i morgen med stort flertal stemmer for dette dokument, der indleder en ny æra på vores kontinent.

(Bifald)