Taler

Tale af hr. Elmar Brok MEP (EPP-ED, Tyskland)

i Europa-Parlamentet
Onsdag den 10. marts 2004

Forberedelse af Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 25.-26. marts 2004) - opfølgning af regeringskonferencen



Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, jeg mener, rådsformanden var inde på et vigtigt aspekt, da han i sit indlæg helt rigtigt gjorde det klart, at det vil blive meget vanskeligt at nå frem til en afslutning på et senere tidspunkt, hvis vedtagelsen af forfatningen bliver forsinket, fordi den kollektive bevidsthed vil være gået tabt, fordi det vil være andre personer, der skal agere, og fordi tidens gang faktisk gør det umuligt at puste nyt liv i et projekt efter halvandet år. Derfor tror jeg, at det irske formandskabs hidtidige fremgangsmåde har været rigtig, hvor man i en lang række bilaterale samtaler har sonderet, om der er mulighed for at nå til enighed.

Sammen med Klaus Hänsch, Andrew Duff og andre har vi i de seneste måneder rejst meget gennem andre hovedstæder, og vi har fået indtryk af, at alle ønsker en afslutning. Der er kun et bestemt punkt, hvor man ikke er nået til enighed. Jeg tror imidlertid, det er ved at falde på plads, og at det er stadig færre, der står i vejen for en enighed, og at vi derfor, og fordi det vil være meget vanskeligere bagefter, må opmuntre det irske formandskab til den 25. marts på topmødet at foreslå, at man mødes til et topmøde før den 1. maj for at nå frem til en beslutning.

Det, vi risikerer at tabe, hvis det ikke lykkes, er, at vi opgiver forbindelsen mellem udvidelse og større effektivitet i EU, at vi med forfatningen opgiver nogle værdier for EU og mere magt til borgerne, som skal vælge kommissionsformanden via valget til Europa-Parlamentet, og som gennem chartret om grundlæggende rettigheder får de grundlæggende rettigheder og garantier.

Det tror jeg heller ikke, vi må sætte spørgsmålstegn ved med den myte, at spørgsmålet om landenes størrelse er af afgørende betydning. Jeg har været medlem af Europa-Parlamentet i 24 år, og jeg har aldrig oplevet, at man i Rådet eller i Europa-Parlamentet har stemt ud fra, om man var stor eller lille. Det går efter interesser - om man producerer vin eller ikke producerer vin osv. Sådan er det, og derfor må denne myte heller ikke hindre os i at nå frem til en afgørelse. Dette ansvar må regeringscheferne tage på sig i stedet for at bruge det som skalkeskjul.

(Bifald)

Derfor vil jeg gerne klart sige, at vi har denne ene chance for med denne forfatning at bringe hele det forenede Europa sammen på basis af ligeværdighed mellem nationer og stater. Hvis det mislykkes, vil det igen forfalde til grupper med forskellige hastigheder og alle mulige grænser, ikke med det samme, men lidt efter lidt. Dette ansvar påhviler de 25 stats- og regeringschefer, det må de tage på sig.

Lad mig komme med et enkelt eksempel til sammenligning. I Tyskland havde man i 1848 forsamlingen i Paulskirken, en forfatning, som var demokratisk, og som skabte mulighed for et demokratisk Tyskland. Den prøjsiske konge ville ikke acceptere forfatningen og dermed kronen for et demokratisk Tyskland. Følgerne for Tysklands og Europas historie kender vi kun alt for godt. Nutidens monarker er stats- og regeringscheferne. Jeg håber ikke, de vil begå samme historiske fejl, som den prøjsiske konge gjorde i 1848.

(Bifald)