Taler

Tale af hr. Elmar Brok MEP (EPP-ED, Tyskland)

i Europa-Parlamentet
Onsdag den 10. marts 2004

Udvidelse / Kandidatlande



Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, jeg synes, at vi her få uger før den 1. maj, den faste dato for udvidelsen af EU, må konstatere, at alle 10 tiltrædelseslande har gjort sig mægtige anstrengelser i løbet af det sidste årti for at blive klar til dette øjeblik. De har gjort sig langt større anstrengelser - med store konsekvenser for befolkningen - end vi har gjort i EU som forberedelse til udvidelsen, hvilket den foregående forhandling viste. Jeg håber også, at spørgsmålet om Cypern vil blive løst, så vi den 1. maj kan byde et forenet Cypern velkommen.

Samtidig må jeg sige, at dette er den sidste betænkning af denne art, og at landeordførerne i Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik i disse år har ydet et meget ansvarsfuldt og engageret arbejde. Og som udvalgsformand vil jeg gerne takke dem hjerteligt for det.

Den 1. maj gælder EU's acquis, som det er fastlagt i udvidelsestraktaten, med de tilhørende overgangsbestemmelser. Det betyder, at der ikke længere må diskrimineres hverken i den ene eller den anden retning, at vi også i fremtiden vil lægge stor vægt på, at denne acquis bliver overholdt, og at Kommissionen som traktaternes vogter sikkert vil have samme opfattelse.

Men der er fortsat svage punkter. Det siger vi ikke som kritik, men for at hjælpe, for at gøre opmærksom på det, for at opnå politiske gennemførelsesmuligheder, så disse svage punkter kan fjernes. Disse svage punkter er forståelige. Vi skal forstå, at disse lande har måttet foretage en fuldkommen omstilling af deres politiske, samfundsmæssige, økonomiske og sociale system, at de skulle gå fra kommunistisk centralisme til større regionalisering. Det er klart, at det ikke kan gøres på en dag.

Det samme gælder for retsvæsenet. Det har imidlertid konsekvenser. For hvis forvaltningen ikke fungerer, vil den heller ikke være i stand til at fremlægge de koncepter på regionalt niveau, som er nødvendige for at kunne trække på EU's strukturmidler. Situationen er den samme i regeringernes instanser i forbindelse med landbruget og på visse andre områder. Her er det altså i disse landes interesse at nå bedre resultater. Derfor skal anstrengelserne fortsættes, som Kommissionen allerede har forlangt det i sin egen rapport fra efteråret.

Vi skal også være klar over, at et ikke-fungerende retsvæsen betyder manglende retssikkerhed i diverse regionale områder. Manglende retssikkerhed er altid en hæmsko for investeringer. Også her gælder det om at etablere retssikkerhed. Det er ikke kun et spørgsmål om at varetage individers rettigheder, men også om den økonomiske udvikling i visse regioner. Sådan bliver det også opfattet, og de to ting tilsammen har naturligvis også noget at gøre med bekæmpelse af korruption. Som vi har hørt i dag, er der jo også korruption i Tyskland inden for fodbold. Korruption findes allevegne. Men vi skal passe på, at denne kræftsvulst, som findes i forskellig styrke overalt, ikke bider sig fast i EU og truer vores udviklingsmuligheder generelt.

Det skal også diskuteres, at spørgsmålet om mindretal ikke er reguleret på samme måde overalt endnu. Her må man f.eks. nævne romanibefolkningens situation i nogle stater, hvor vi håber på forbedringer af praksis. Samtidig skal vi imidlertid også være klar over, at de baltiske stater over for deres mindretal har gjort sig uhyre store anstrengelser i denne historiske kontekst, og at situationen ikke må bruges som anledning til ikke at underskrive eller ratificere grænseaftalerne med de baltiske stater. Derfor opfordrer vi, også for at få klarhed på dette punkt, Rusland til hurtigt at komme videre i dette spørgsmål.

Vi vil være sikre på, at samarbejds- og partnerskabsaftalen bliver anvendt på hele det nye EU. At der ikke indledes nye forhandlinger, der gælder for alle. Man kan heller ikke kræve skadeserstatning på grund af udvidelsen af EU, tværtimod skal vi bygge nye broer ved EU's nye grænser, ligesom vi også hurtigt skal skabe mulighed for Schengen-standarder dér for at sikre den indre sikkerhed og gøre det muligt at åbne grænserne internt. Denne kombination vil sikkert være et af de vanskeligste problemer, som vi skal løse.

Hr. formand, jeg vil gerne sige her, og jeg tror, jeg kan sige det på hele Parlamentets vegne, at vi glæder os til den 1. maj, og vi glæder os til vores nye partnere.

(Bifald)