Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag den 10. marts 2004

Forberedelse af Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 25.-26. marts 2004) - opfølgning af regeringskonferencen




Hans-Gert Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne på vores gruppes vegne udtrykke vores varmeste anerkendelse og respekt over for rådsformanden for den måde, som det irske rådsformandskab leder arbejdet på. Den leder det med god vilje og målbevidsthed og på samme tid diskret og effektivt. Jeg synes, det er et eksempel på, hvordan et land, som ikke hører til de største, hvad befolkningstal angår, alligevel kan yde en stor politisk præstation. Hr. rådsformand, jeg er meget glad for, at De sagde, at hvis det var op til Dem, ville De have et resultat af regeringskonferencen under Deres irske formandskab. Det er også vores indtryk, at De giver det bedste, De kan give som rådsformandskab.

Vi er meget glade for - jeg taler på vegne af Det Europæiske Folkeparti - at der nu er bevægelse også i de spørgsmål, som endnu er uafklarede, særligt spørgsmålet om dobbelt flertal. Også jeg personligt har hele tiden krævet af Tysklands regering, at den skulle være fleksibel og rykke sig. Da det nu sker, vil jeg også klart udtrykke min anerkendelse. Men disse bestræbelser fra den tyske regerings side må følges op af de andre regeringers bestræbelser. Derfor bør vi heller ikke begynde at fordele skyld - hvem har gjort hvad galt, hvem har ikke rykket sig - alle må rykke sig, det opfordrer vi regeringerne til.

Kære kolleger, der står meget på spil. Hr. rådsformand, De talte om risici, sådan lød oversættelsen til tysk. Og derfor, kære kolleger, er det vigtigt, at vi endnu en gang husker på, hvad det er, vi opnår med denne forfatning. I præamblen, i chartret om grundlæggende rettigheder beskrives vores europæiske værdier. Det beskrives, hvilke funktioner og opgaver Europa-Parlamentet har. Det er et kæmpeskridt for Europa-Parlamentet, for demokratiet og for parlamentarismen i Europa.

Vi får større gennemsigtighed i Ministerrådet i forbindelse med lovgivningen, selv om det ikke bliver som Lovgivende Råd, som vi havde ønsket. Kommissionen skal efter konventets forslag udpeges ved, at kommissionsformanden bliver foreslået af stats- og regeringscheferne på en sådan måde, at der tages hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Det er et kæmpe fremskridt, for det handler jo om, at menneskene i EU gennem deres stemmeafgivelse ved valget til Europa-Parlamentet også får indflydelse på holdningerne i Kommissionen. Vi kræver - selv om det naturligvis endnu ikke er gældende ret - at dette princip bliver anvendt allerede i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i år. Det betyder, at det forslag, som stats- og regeringscheferne kommer med, om hvem der skal være formand for Kommissionen, skal tage hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Det er i overensstemmelse med demokratiske principper, det er retfærdigt, og det er ikke nogen partipolitisk holdning, men et principielt spørgsmål. Hr. rådsformand, vi vil opmuntre Dem til at tage hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet, hvis forslaget om, hvem der skal være formand for Kommissionen, bliver stillet under Deres formandskab.

Mine damer og herrer, vi må ikke glemme, hvilken enorm anstrengelse der skulle til, før dette forslag fra konventet kom i stand. Jeg vil gerne endnu en gang varmt takke Parlamentets to repræsentanter, Klaus Hänsch og Elmar Brok, for deres store arbejde og naturligvis Valéry Giscard d'Estaing som formand og alle, som medvirkede fra Parlamentet, fra de nationale parlamenter, fra regeringerne. Det hele må ikke falde til jorden nu.

Jeg husker tydeligt, hvordan Frankrigs præsident som formand for Det Europæiske Råd i december 2000 udlagde Nice-traktaten for os og derefter i sit svar, efter at vi havde kritiseret resultatet fra Nice, kom med sin hensigtserklæring. Det var begyndelsen til konventet, da den franske præsident sagde: "Ja, vi må overveje at indføre en ny reformmetode". Så kom beslutningen i Laeken og det arbejde, som vi alle kender. Det må ikke gå tabt.

Fra den 1. maj vil vi være et Fællesskab med 455 millioner mennesker. Vi har brug for et klart, solidt juridisk fundament for fremtidens EU, så vi kan holde sammen på alt dette. Det centrale i forfatningen er, at vi aftaler fælles metoder for, hvordan vi kan løse interessemodsætninger og konflikter i fællesskab på en fredelig måde. Det centrale i forfatningen er altså en fredelig fremtid for vores kontinent, og dette projekt må ikke falde til jorden.

Hr. rådsformand, jeg ønsker Dem held og lykke med det og håber, at De vil komme til at høste frugterne under Deres formandskab.

(Bifald)