Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag, 26. Marts 2003

Resultatet af Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 21. og 22. marts 2003)


Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, først vil jeg gerne rette en tak til det græske formandskab, også til Dem personligt, hr. ministerpræsident Simitis. Tiden er nu inde til at føre Europa sammen under en svær krise, ikke til at splitte det. Denne ånd mærker man hos Dem! Jeg ønsker Dem og os alle sammen - for dette Europa tilhører ikke nogen partifamilie alene, det er vores fælles Europa - at De i de resterende uger af Deres formandskab vil have succes med at føre EU vel ind i fremtiden.

(Bifald fra højre)

Vi tænker i disse timer og dage på de allierede soldater, som er i Irak, deraf ca. 30.000 fra et EU-medlemsland. Fordi menneskets værdighed er udelelig, tænker vi også på de irakiske soldater, som misbruges af et forbryderisk regime. Jeg håber, at det vil lykkes, som det med velvalgte ord blev udtrykt i konklusionerne fra topmødet her i Bruxelles, nemlig at alle irakere snart vil kunne leve i fred, værdighed og velstand under en repræsentativ regering, som lever i fred med sine naboer og er et aktivt medlem af det internationale samfund. Det må være vores mål, og vi europæere må ikke trække os tilbage nu, vi skal yde vores effektive bidrag til i fællesskab og enighed beslutsomt at give freden en chance i Mellemøsten.

En ting vil vi sige til vores amerikanske venner, og et stort flertal i vores gruppe går ind for denne holdning: Naturligvis er der forskellige opfattelser hos os i gruppen, det var der allerede før krigen - vi er enige i, at de internationale institutioner, som naturligvis har deres fejl, fordi det er mennesker, der arbejder i dem, f.eks. FN, NATO og naturligvis denne konstruktion af europæisk enhed, EU, har en fremtid, og vi vil ikke tillade nogen at sætte grundlæggende spørgsmålstegn ved disse fredens institutioner og konstruktioner, selv om de endnu ikke er fuldkomne!

Jeg vil gerne kommentere en udtalelse fra Richard Perle, som sagde, at FN og NATO ikke længere var tidssvarende og ingen betydning havde i det 21. århundrede. Hvad siger vi egentlig til centraleuropæerne, polakkerne og slovenerne, som nu har gennemført deres folkeafstemning, hvis vi i dag selv sætter spørgsmålstegn ved NATO? De søger sikkerhed mod trusler i NATO! Derfor må vi overveje, hvordan vi kan forbedre disse institutioner, men vi må ikke sætte spørgsmålstegn ved dem.

(Bifald fra højre)

Naturligvis har vi brug for fornuftige transatlantiske forbindelser og et transatlantisk partnerskab. Ingen er i tvivl om min holdning i Irak-spørgsmålet, og derfor siger jeg til vores amerikanske venner: EU er en ting, som også er i amerikansk interesse. I amerikanere bør ikke kun opfatte relationerne til Europa som relationerne mellem USA og Frankrig, mellem USA og Storbritannien, mellem USA og Tyskland, USA og Grækenland og alle de andre. Vi mødes snart igen i WTO, hvor EU skal og vil optræde samlet. Derfor en bøn til vores amerikanske venner: Tag EU alvorligt! Det er vores måde at være stærke i verden, det er vores måde at leve i fred med hinanden og pleje ordnede, gode partnerskabsrelationer til USA!

(Bifald fra højre)

Kommissionsformanden roste Belgiens forsvarspolitiske initiativ. Jeg har i 10 år været formand for underudvalget om sikkerhed og nedrustning her i Parlamentet, og derfor ved jeg, hvad jeg taler om. Jeg går ind for det indholdsmæssige, men jeg ved ikke, om måden er rigtig, at nogle nu mødes her i Belgien. Vi kritiserede det, da den britiske premierminister indbød til en middag i Downing Street nr. 10: Nogle var indbudt, andre ikke. Hvis noget tilsvarende nu danner skole selv i Benelux-landene, så er jeg alvorligt bange for, at der vil opstå nye fællesskaber, i Syd, Øst, Vest, socialdemokrater, kristelige demokrater, nogle gange overlapper det måske. Vi skal bruge fællesskabsinstitutionerne og samarbejde i fællesskabsinstitutionerne!

(Bifald fra højre)

Også et par bemærkninger til Lissabon-processen, og jeg takker Dem, hr. formand for Det Europæiske Råd, fordi De også tog dette emne op. Vi har imidlertid længe ment, at ordene var lidt for højttravende, at dette nu skal være verden bedste økonomiske område. Det minder os altid lidt om Khrustjov, som i 1960'erne altid ville overhale USA, og vi ved jo, hvad det endte med! Målet er rigtigt, men nu drejer det sig om at anvende instrumenterne, og her er der flere medlemsstater, som ikke gør det nødvendige. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der blev sagt lidt mere om valutastabiliteten. Mange taler om fleksibilitet i stabilitetspagten. Lad os lige tænke på, hvad euroen betyder for os i dag. Prøv at forestille Dem, at vi ikke havde den - hvilken nedskrivning og opskrivning i forhold til hinanden ville vi have i dag? Derfor må vi forsvare den fælles europæiske valuta, og vi har brug for, at den europæiske valuta er stabil.

Det er frem for alt vigtigt, at globaliseringen ofte bliver beklaget, nogle gange med rette, nogle gange med urette. De store virksomheder kan vælge at slå sig ned der, hvor skatterne er lavest. Det kan de små og mellemstore virksomheder ikke. Derfor skal strukturreformerne ske på en sådan måde, at de små og mellemstore virksomheder kan investere, at skatterne sænkes, og der dermed skabes arbejdspladser. Her må regeringerne langt om længe handle!

Lad mig komme med to afsluttende bemærkninger. Jeg håber, at der endnu under det græske formandskab vil komme en partistatut i stand, og jeg beder Dem indtrængende, hr. rådsformand, om at sørge for, at vi når frem til et resultat i spørgsmålet om finanspakken med henblik på udvidelsen. Vi vil ikke acceptere, at Parlamentets rettigheder beskæres, hvad vores budgetrettigheder angår! Men vi siger også, at vi vil ikke forsinke udvidelsen, vi vil følge tidsplanen. Vi ønsker Dem succes med disse bestræbelser. Også til kommissionsformanden retter jeg denne bøn - vi bør nu gøre alt for at tilgodese Europa-Parlamentets rettigheder og for at sikre, at tiltrædelseslandene ikke bliver diskrimineret. Det vil vi arbejde for, og vi beder Dem om at gennemføre det. Så vil vi i fællesskab få den succes under det græske rådsformandskab, som jeg af hjertet ønsker Dem, ikke kun for Dem, men for os alle!

(Bifald)