Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag, 12. Marts 2003

Irak




Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, vi glæder os over, at De er her i dag, og vi håber, at vi under det græske formandskab vil få fornøjelsen flere gange endnu af at byde Dem velkommen her. Hr. Patten, kære kolleger, når det handler om krig og fred, fører vi ikke kun denne diskussion med forstanden, men også - hvilket er en selvfølge - med stor lidenskab. I den forbindelse skal vi altid gå ud fra, at vi til sidst fjerner truslen og samtidig forhåbentlig sikrer freden.

Vi skal i begyndelsen af vores analyse lave en klar beskrivelse af den faktiske situation. Vi ville ikke diskutere det her i dag, FN's Sikkerhedsråd ville ikke beskæftige sig med det spørgsmål, som vi beskæftiger os med, hvis Saddam Husseins forbryderiske regime ikke fandtes i Baghdad. Vi skal sige klart, at Saddam Husseins regime er baseret på en efterretningstjeneste, på vold, på mord og terror. Jeg er meget enig med rådsformanden, når han siger, at målet må være, at Irak nedruster fuldstændigt. Kære venner, før vi retter blikket mod USA - og jeg vil straks sige noget i den forbindelse - før vi kritiserer amerikanerne, skal vores første argument være, at Saddam Hussein skal nedruste fuldstændigt! Det er kernen i problemet.

(Bifald)

Mine damer og herrer, lad os nu rette blikket mod USA. Jeg ser med stor bekymring, at USA sættes på anklagebænken globalt - ikke kun i Europa - og derfor beder jeg alle om at diskutere på en rimelig måde med vores amerikanske partnere og venner.

Jeg husker meget tydeligt vores forhandling i Bruxelles dagen efter den 11. september 2001, efter terrorangrebene i Washington og New York. Lad os huske på alle timerne efter den 11. september 2001, da det for en stund syntes, som om USA's beslutningscentrum - ikke kun Pentagon, men også Det Hvide hus og Capitol - kunne blive ramt, og USA ikke længere var handledygtig. Dette ville have været en skrækvision, og derfor siger vi: Det er godt, at USA findes. Vi er venner, vi er USA's partnere! Dette gælder for vores gruppe.

(Bifald)

På denne baggrund anmoder jeg også om - og vi undervurderer ikke de store historiske præstationer fra USA's side, f.eks. i det 20. århundrede mod nationalsocialismen, mod kommunismen - når vi nu taler om USA, at vi altid er bevidste om, at USA er et demokrati, og at amerikanerne altid har løst vanskelige situationer med demokratiske midler. Det vil også være sådan nu.

Lad os også huske på, at Saddam Hussein ganske vist er på vej til at nedruste nu, altså at fjerne de våben, om hvilke han altid har sagt, at han slet ikke havde dem, El Samud 2-raketter, måske nervegas, miltbrandvira, men han er kun parat til at fjerne disse våben gradvis, fordi amerikanerne står der med 260.000 soldater i regionen. Det ville være en glimrende præstation for præsident George W. Bush, hvis det lykkedes at nå frem til en total afvæbning af Irak takket være disse troppers tilstedeværelse - men med fredelige midler.

(Bifald)

Det skal vi sige med al tydelighed. Vi, vores gruppe - og jeg taler på vegne af hele gruppen - og i forbindelse med et så vigtigt emne er der naturligvis forskellige meninger - er entydigt af den opfattelse, at vores moralske styrke består i, at vi har respekt for lovgivningen. Derfor siger vi præcis som kommissær Patten og rådsformand Papandreou: Alle handlinger, som udføres over for Irak, skal gennemføres inden for rammerne af det internationale samfund i overenstemmelse med international ret. Derfor håber vi, at det lykkes FN at bidrage fredeligt til en fuldstændig afvæbning af Irak.

Lad os se på os selv engang - på europæerne. Vi er altid store, når det handler om at kritisere USA. Men der er ikke for meget USA, der er for lidt Europa! Det er ikke godt, når den ene regering efter den anden går sine egne veje i Irak-spørgsmålet uden at have talt med de andre på forhånd.

(Bifald)

Jeg vil ikke kritisere enkelte regeringer nu, men det egentlige onde i Europa er, at enhver mener, at vedkommende er nødt til at gå sin egen isolerede vej. Hvis vi fortsætter med det, vil vi hverken opnå noget her i verden eller kunne påvirke vores amerikanske venner, men vi skal derimod spørge os selv om følgende: Hvad kan vi, europæerne, gøre, for at vi bliver handledygtige for vores værdier globalt, som rådsformanden meget rigtigt sagde?

Lad mig komme med endnu to bemærkninger. Vi skal med alle fredelige midler forhindre, at denne konfrontation med det forbryderiske regime i Irak bliver til en konfrontation med den arabiske verden. Jeg ville sætte stor pris på, hr. formand, hvis invitationen til den algeriske præsident Bouteflika eller Egyptens præsident Mubarak til at tale her for plenarforsamlingen kunne gennemføres meget snart, således at vi dermed kan give udtryk for følgende: Vi ønsker partnerskab og vi ønsker - hvis det går an - venskab med den islamiske og arabiske verden.

Vi bifalder, at den franske præsident har besøgt Algeriet med stor succes. Når han siger, at vi skal intensivere Middelhavsdialogen, ønsker jeg for os alle sammen, at det ikke blot er ord, men at disse ord også følges af handlinger, ikke kun handlinger i form af et samarbejde om politikken, men også handlinger i form af hjælp til selvhjælp i landene i Nordafrika, således at folk dér har en fremtid og ikke bliver vildledt i diverse magtforanstaltninger. Partnerskab, venskab med den arabiske verden!

Min afsluttende bemærkning handler om, at der er en ny regering i Israel. Vi anmoder ministerpræsident Sharon om at udnytte sin styrke nu til også at tage et skridt hen imod palæstinenserne, således at vi opnår en virkelig fredssikring dér, med en stat Israel inden for sikre grænser, men også en palæstinensisk stat, hvor palæstineneserne kan leve i værdighed.

Hr. rådsformand, hr. kommissær, hvis vi styrker vores bestræbelser i denne retning - ikke hvert land i EU for sig, men i fællesskab - kan vi også opnå noget for vores værdier i verden - for frihed, demokrati og fred.

(Bifald)