Taler

Tale af hr. José María Aznar,
formanden for Det Europæiske Råd
Resultaterne af Det Europæiske Råds møde i Barcelona (15.-16. marts 2002)
Onsdag, 20. Marts 2002

Aznar Lopez, Rådet. - (ES) Hr. formand for Europa-Parlamentet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, på vegne af Det Europæiske Råd vil jeg tilslutte mig hr. Cox' udsagn og på det stærkeste fordømme mordet på professor Marco Biagi, rådgiver for den italienske beskæftigelsesminister hr. Maroni, som blev begået i går i Bologna. På Det Europæiske Råds vegne overbringer jeg vores kondolence til hr. Biagis familie og ligeledes til den italienske befolkning og de italienske myndigheder.

Bekæmpelse af terrorisme er en yderst vigtig prioritet i EU. Vi ved, at terrorisme er en trussel mod friheden og demokratiet og bør bekæmpes med beslutsomhed og udholdenhed og med alle de midler, som retsstaten giver os. Vi bør således bekræfte vores mest resolutte beslutning om med sindsro og politisk mod at gøre front mod terrorismen i solidaritet med ofrene og af demokratisk værdighed.

Hr. formand, mine damer og herrer, det er en glæde for mig at tale i Parlamentet, og ligesom jeg i januar i år fik mulighed for at fremlægge det spanske EU-formandskabs prioriteringer for Dem, vil jeg i dette tilfælde informere Dem om resultaterne af Det Europæiske Råds møde i Barcelona.

For to år siden udarbejdede stats- og regeringscheferne i Lissabon et udkast til, hvordan Europa kunne imødekomme den kolossale ændring, vi oplever i vores samfund på grund af globaliseringen, og ligeledes hvordan vi kunne imødekomme de udfordringer, som en videnøkonomi skaber.

Der blev så sat et strategisk mål for EU for det kommende årti: at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnøkonomi i verden, der skulle være i stand til at vokse økonomisk bæredygtigt med flere og bedre arbejdspladser og med en større social samhørighed.

To år efter og efter afholdelsen af Det Europæiske Råds møde i Barcelona er det mig en fornøjelse at bekræfte, at Lissabon-processen om økonomisk og social modernisering ikke alene er konsolideret, men også er blevet stærkere.

Mine damer og herrer, succesen med moderniseringen af vores økonomier afhænger hovedsageligt af den politiske vilje til at gå i gang med en række reformer.

Jeg vil gerne fremhæve og takke Dem for Europa-Parlamentets bidrag til de gode resultater i forbindelse med Lissabon-processen og for de gode resultater, der blev opnået i Barcelona. Denne anerkendelse blev tilkendegivet enstemmigt over for parlamentsformand Cox under hans første deltagelse i Det Europæiske Råds møde.

De har gjort et stort stykke arbejde og truffet mange beslutninger i forbindelse med Lissabon-processen.

Blandt den lange liste over sager, De har behandlet, vil jeg gerne her erindre om, hvordan et så vigtigt aspekt som skabelsen af integrerede finansielle tjenester blev muliggjort takket være betænkningen om gennemførelse af lovgivningen om finansielle tjenester.

Deres beslutning om at gøre fremskridt med dette emne har ikke alene bidraget til at skabe konkurrencedygtige finansielle markeder, men også til, at der i fremtiden vedtages en række foranstaltninger, som kan betyde en yderligere årlig vækst på 0,5% af EU's BNP.

Jeg vil også fremhæve Deres beslutninger om ratificeringen af Kyoto-protokollen og om bæredygtig udvikling og betænkningerne, der blev vedtaget i sidste uge, om det indre marked for elektricitet og gas og den grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Europa-Parlamentets væsentlige bidrag til Det Europæiske Råds møde i Barcelona begrænser sig derfor ikke til et særligt område, nemlig arbejdet med økonomiske reformer, men strækker sig over et stort antal forskellige områder.

Parlamentets bidrag vil uden tvivl gøre det muligt at etablere nye standarder for samarbejdet mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet med tanke på at styrke det politiske og institutionelle partnerskab, der bygger på gensidig tillid.

Dette fremgår klart af den første konklusion fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona.

Mine damer og herrer, før jeg kommer ind på indholdet af drøftelserne og de beslutninger, Rådet har truffet, vil jeg gerne understrege ansøgerlandenes deltagelse i et almindeligt arbejdsmøde i Rådet.

Det Europæiske Råd har med stor glæde set, hvilken forpligtelse, de kommende EU-medlemsstater har påtaget sig i forbindelse med Lissabon-reformstrategien. Vi kan sige, at ansøgerlandene selv før deres indtræden i Unionen er blevet til en energisk drivkraft for disse reformer.

De gode resultater af Det Europæiske Råds møde i Barcelona må ikke få os til at glemme, hvor meget der endnu skal gøres for at nå det ambitiøse mål om at gøre Europa til et samfund med fuld beskæftigelse i slutningen af dette årti.

Jeg vil derfor tillade mig, når jeg nu skal fremlægge resultaterne fra det seneste Europæiske Råd, at insistere såvel på det, vi har opnået, som på det, vi skal have opnået om otte år.

Efter mit skøn har Rådet udsendt to vigtige budskaber i Barcelona: tilliden til det økonomiske opsving og reaktiveringen af Lissabon-ånden.

Vi er enige om, at det økonomiske opsving er begyndt, og vi stoler på, at dette opsving konsolideres i løbet af året. Opsvingets styrke og varighed er sikret, hvis vi er i stand til at gøre fremskridt med vores reformdagsorden og skabe en stabil ramme, der fremmer væksten.

Det Europæiske Råd betonede, hvor vigtigt det er at opfylde kravene i stabilitetspagten. Derfor har alle medlemsstater forpligtet sig til at nå eller opretholde budgetter, der næsten balancerer eller udviser overskud inden 2004, hvor vi er blevet enige om at styrke koordineringen af vores økonomiske politikker.

Mine damer og herrer, vi kan i korthed sammenfatte alle de sager, Det Europæiske Råd i Barcelona har koncentreret sig om, i fire store blokke.

Den første blok er alle de beslutninger, der skal forbedre det indre markeds funktion, og som skal styrke integrationen af det europæiske økonomiske område, hvilket er det bedste, vi kan gøre for at skabe større rigdom.

I denne henseende medtager konklusionerne medlemsstaternes forpligtelse til at reducere den offentlige støtte set i forhold til BNP og til at sikre øget gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af støtten. Det Europæiske Råd har ligeledes pålagt økonomiministrene at evaluere gennemsigtigheden i vores regler for regnskabsføring, konsulentvirksomhed og revision.

Vi får ikke virkeligt effektive regler, hvis vi ikke garanterer deres overholdelse. Derfor har Rådet besluttet, at 100% af de direktiver, som er mere end to år forsinket for så vidt angår gennemførelsen i national ret, skal være gennemført inden Det Europæiske Råds møde i foråret 2003.

Det europæiske økonomiske område, som vi stræber efter, bliver kun en realitet, hvis der sammen med en juridisk gennemsigtig og fleksibel ramme gøres fremskridt mod en åbning og indbyrdes forbindelse mellem nøglesektorer som transport, energi og telekommunikation og mod et finansielt system, som samtidig tillader en korrekt fordeling af opsparingen og en så omkostningsrigtig finansiering som muligt.

Det er på dette område, Det Europæiske Råds fremskridt sandsynligvis har været mest relevante.

Hvad angår finansielle markeder og efter aftalen mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, bliver det muligt at overholde fristerne for at opnå et integreret værdipapirmarked i 2003 og den fulde integration af finansielle tjenester i 2005. Dertil har vi udpeget syv direktiver og en forordning, som skal vedtages i år for at nå dette mål.

Hvad angår energi, er der sket fremskridt både i form af en åbning af markederne og i form af europæisk integration på dette felt via de indbyrdes forbindelser.

Som De ved, er det blevet besluttet at åbne gas- og elektricitetsmarkederne i år 2004 for alle europæiske virksomheder, hvilket betyder, at ca. 70% af det europæiske energimarked til være åbent for konkurrence. Hvad angår resten af markedet har Det Europæiske Råd givet et mandat til at træffe en beslutning før Det Europæiske Råds møde i foråret 2003.

Disse foranstaltninger til åbning af energimarkedet fuldendes på den anden side med målsætningen om indbyrdes elforbindelser blandt medlemsstaterne på mindst 10% af den installerede produktionskapacitet med henblik på 2005. Fra og med opfyldelsen af dette mål vil vi ikke længere kunne tale om fragmenterede nationale markeder, men om et sandt europæisk marked for elektricitet, der er åbent og integreret.

Vedrørende transport og telekommunikation har vi udarbejdet et arbejdsprogram, som vil bidrage betydeligt til forbedring af effektiviteten af det indre marked.

Således vil vi i år vedtage revisionen af de transeuropæiske transportnet, hvilket vil gøre det muligt for os at fjerne store problemer, bl.a. i Østersøen, Alperne og Pyrenæerne.

På den anden side er vi blevet enige om at iværksætte Galileo-programmet, som ikke alene er klart forbundet med udvikling af europæisk transport og kommunikation, men som også har en vigtig teknologisk komponent.

Vi er også blevet enige om, at det fælles europæiske luftrum skal træde i kraft i 2004, hvilket vil reducere flyvetiderne og omkostningerne ved lufttransport og effektivisere forvaltningen af lufttransporten, og endelig er vi blevet enige om at prioritere udviklingen af bredbåndsnet højt som et afgørende element til udvikling af informationssamfundet.

Mine damer og herrer, den anden blok af sager, som jeg vil tale om, drejer sig om strategien for bæredygtig udvikling, som vi vedtog på Det Europæiske Råds møde i Göteborg.

I Det Europæiske Råd er vi blevet enige om ikrafttrædelsen af direktivet om beskatning af energi i december 2004 parallelt med åbningen af energimarkederne.

Som De ved, har Unionen og medlemsstaterne besluttet at ratificere Kyoto-protokollen. Rådet har indtrængende bedt om, at alle de nationale ratificeringsprocedurer skal være afsluttet i juni før Johannesburg-topmødet.

Til sidst i forbindelse med Monterrey-topmødet er de 15 EU-lande nået frem til en aftale om at forøge EU's gennemsnitlige officielle udviklingsbistand til 0,39% i år 2006 som et mellemliggende skridt til at nå forpligtelsen på 0,7%.

Mine damer og herrer, den tredje blok fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona omfatter beskæftigelsen og de sociale anliggender.

Som De ved, blev der om eftermiddagen før afholdelsen af Det Europæiske Råds møde afholdt et topmøde med arbejdsmarkedets parter. Det direkte resultat af dette sociale topmøde var en forpligtelse af arbejdsmarkedets parter til at opfylde strategien og målsætningerne fra Lissabon.

Under hele Det Europæiske Råds møde herskede der bred enighed blandt medlemsstaterne om at bestræbe sig på at fjerne hindringer, der komplicerer europæernes adgang til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om hindringer, der er forbundet med skattesystemerne og social sikring og ligeledes med arbejdstagernes bevægelighed inden for Unionen.

I denne henseende har vi vedtaget udstedelsen af et europæisk sygesikringskort, som vil lette borgernes adgang til lægebehandling under rejser, og vi har besluttet at skabe fælles europæiske websteder med jobtilbud via internettet.

Der er blevet insisteret på foranstaltninger til to helt konkrete befolkningsgrupper. For det første øget adgang til børnehaver for det store flertal af børn for at gøre det lettere at forene familieliv og arbejdsliv. For det andet og set i lyset af de lave fødselstal og vores befolkningers høje alder vil vi træffe foranstaltninger, som sikrer, at den reelle gennemsnitlige pensionsalder i løbet af dette årti bliver sat op med fem år.

Til sidst brugte Rådet også en del tid på sagerne vedrørende uddannelse og forskning, udvikling og teknologisk innovation, hvilket er faktorer, der burde være vigtige elementer til sikring af EU's konkurrencefordel.

Det Europæiske Råd mener, at en kvalitetsuddannelse er et af de vigtigste kendetegn ved de velstående og åbne samfund. Derfor har vi vedtaget et "arbejdsprogram for 2010" for uddannelsessystemerne. Som konkrete elementer i forbindelse med uddannelse har Det Europæiske Råd støttet undervisning i mindst to af de øvrige medlemsstaters sprog fra en ung alder og udbredelsen af edb- og internetundervisning fra og med gymnasie- og hf-niveau.

Hvad angår forskning, udvikling og teknologisk innovation vil jeg fremhæve det meget relevante kompromis, vi nåede frem til i Barcelona, og som De uden tvivl allerede kender: at forøge investeringer i disse kategorier for i 2010 at nå op på 3% af BNP, hvor to tredjedele af denne investering kommer fra den private sektor.

Mine damer og herrer, i Lissabon blev det besluttet, at Det Europæiske Råd hvert forår skulle afholde et arbejdsmøde om de økonomiske og sociale spørgsmål for at sikre den overordnede sammenhæng og et effektivt tilsyn med fremskridtene hen imod det nye strategiske mål.

Det Europæiske Råd i Barcelona har i overensstemmelse med dette mandat først og fremmest arbejdet med Lissabon-strategien. Det betyder ikke, at vi ikke har kunnet behandle andre sager om EU's udenrigspolitik eller om andre institutionelle spørgsmål.

Blandt sidstnævnte spørgsmål vil jeg gerne understrege den drøftelse, der blev afholdt på initiativ af den irske premierminister om Den Irske Republiks ratificering af Nice-traktaten.

Det Europæiske Råd har med tilfredshed noteret sig den indstilling, som den irske premierminister fremlagde, og har gentaget, at man er parat til at støtte Irlands regering i processen til ratificering af Nice-traktaten. Derudover blev vi enige om at behandle sagen igen i Sevilla.

På mødet i Sevilla vil Det Europæiske Råd for første gang bruge et arbejdsmøde på at drøfte, hvordan drøftelserne om Europas fremtid skrider frem.

En rapport fra konventets formand vil gøre det muligt for os direkte at vide, hvilke fremskridt der gøres med overvejelserne i dette forum til forberedelse af den fremtidige regeringskonference.

Til sidst, hvad angår de institutionelle spørgsmål, har vi opfyldt mandaterne fra Det Europæiske Råds møder i Göteborg og Laeken. I henhold til vedtagelserne på sidstnævnte møde fremlagde Rådets generalsekretær en rapport, som skal danne grundlag for de relevante operative konklusioner på mødet i Sevilla til reformen af Det Europæiske Råd.

I de kommende uger vil formandskabet og Rådets generalsekretariat tage de nødvendige kontakter for at nå dette mål.

Mine damer og herrer, i drøftelserne om udenrigspolitiske anliggender har situationen i Mellemøsten spillet en vigtig rolle. Vi drøftede også de indgåede aftaler mellem Serbien og Montenegro, forbindelserne mellem EU og den atlantiske alliance og EU's fremtidige rolle i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Endvidere vil jeg navnlig fremhæve Det Europæiske Råds støtte til Bruxelles-processen om Gibraltar.

EU har i den vedtagne Barcelona-erklæring igen bekræftet sin fordømmelse af alle terrorangreb, samtidig med at Unionen gør opmærksom på, at det er op til Den Palæstinensiske Myndighed som eneste legitime myndighed at bekæmpe terrorismen. I denne forbindelse krævede Det Europæiske Råd, at alle restriktioner rettet mod lederen af Den Palæstinensiske Myndighed, Yassir Arafat, som hindrer dennes frie bevægelighed, straks hæves.

På den anden side bekræftede Det Europæiske Råd, at Israel bør trække sine styrker tilbage fra de områder, der falder under Den Palæstinensiske Myndigheds kontrol, stoppe de udenretslige henrettelser, hæve blokaderne og restriktionerne, stoppe bosættelserne og respektere international ret.

Det Europæiske Råd gentog i denne erklæring Unionens dobbelte mål i regionen: dels at skabe en demokratisk palæstinensisk stat, der er levedygtig og uafhængig, og som kan bringe den situation, der har hersket siden besættelsen i 1967, til ophør, og dels at sikre Israels ret til at leve i fred med sikre og anerkendte grænser, der garanteres af det internationale samfund og navnlig af de arabiske lande.

Kun via en tæt koordinering mellem Unionen, De Forenede Nationer, USA, Rusland og andre lande i regionen kan vi bidrage effektivt til en løsning af konflikten.

Mine damer og herrer, også den europæiske politik for Balkan hviler på et klart princip, og det er princippet om grænsernes ukrænkelighed og respekten for staternes territoriale integritet. Den aftale, som lederne i Serbien og Montenegro indgik den 14. marts, er et skridt i den rigtige retning, da den knæsætter opretholdelsen af den forfatningsmæssige enhed og den territoriale integritet.

Denne aftale giver gode muligheder for at sætte de europæiske håb for unionen mellem Serbien og Montenegro på prøve, hvorefter EU vil afgøre sin grad af forpligtelse, alt efter om aftalen opretholdes.

Mine damer og herrer, Det Europæiske Råd gav udtryk for sin beslutning om at fortsætte støtten til stabiliserings-, forsonings- og genopbygningsprocessen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Det Europæiske Råd følger den filosofi, der har fået EU til at beslutte at overtage politimissionen i Bosnien-Hercegovina fra og med den 1. januar næste år, og har således givet udtryk for, at Unionen står til rådighed for en operation, der efterfølger den, der på nuværende tidspunkt gennemføres af den atlantiske alliance, dermed indforstået, at de permanente samarbejdsaftaler mellem Den Europæiske Union og den atlantiske alliance allerede har virkning.

Endvidere har Det Europæiske Råd anmodet Spanien som formandsland om sammen med den højtstående repræsentant at opretholde passende kontakter på højt niveau for at opnå et positivt resultat, som gør det muligt af ophæve blokeringen af denne situation.

Mine damer og herrer, Afrika syd for Sahara blev også drøftet i Det Europæiske Råd, som på den ene side har tilkendegivet sin tilfredshed med ophøret af fjendtlighederne i Angola efter mere end 25 år med en konflikt, som har haft katastrofale konsekvenser for befolkningen. På den anden side har Det Europæiske Råd fordømt den mangel på politiske garantier, som kendetegnede det seneste valg i Zimbabwe.

EU har også givet udtryk for sin bekymring over udviklingen i Den Demokratiske Republik Congo og over oplysninger, som tyder på, at en kvinde i Nigeria vil blive stenet til døde.

Det Europæiske Råd har indtrængende bedt Nigerias myndigheder om fuldt ud at respektere menneskerettighederne med særligt hensyn til kvinderne.

(Bifald)

Jeg må sige, at jeg i Monterrey vil få mulighed for at anmode den nigerianske præsident udtrykkeligt om at opfylde alle de krav, der stilles, for at undgå, at et menneske, en kvinde, stenes i dette land.

(Bifald)

Som sagt vil jeg på den anden side fremhæve, at Det Europæiske Råd med stor tilfredshed har modtaget Det Forenede Kongeriges og Spaniens beslutning om på ny at starte Bruxelles-processen om Gibraltar, som blev igangsat i november 1984. Vi støtter begge regeringers løfte om at afhjælpe problemerne om Gibraltar og indgå en global aftale før sommeren.

Mine damer og herrer, hr. formand, i den seneste tid er der blevet talt om behovet for at bringe den europæiske opbygningsproces tættere på borgerne. Man har på det seneste kunnet få det indtryk, at EU beskæftigede sig med sager, der tilsyneladende lå alt for langt væk fra vores borgeres hverdag.

Jeg tror, Det Europæiske Råd i Barcelona har vist det modsatte. Vi har beskæftiget os med beslutninger, der konkret berører EU-borgernes virkelighed og hverdag.

Jeg tror, at resultatet er en meget vigtig og komplet dagsorden for de kommende års arbejde.

I 2002 igangsættes Galileo-programmet, revisionen af de transeuropæiske energi- og transportnet vedtages, og forslagene om havnetjenester og kontrakter om offentlige tjenester og reglerne om fordelingen af slots til flyselskaberne vil blive vedtaget. Derudover vedtages også syv direktiver og en forordning om finansielle tjenester og den vigtige forordning om grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Topmødet i Sevilla skal bl.a. fokusere på vedtagelsen af det sjette rammeprogram om forskning og udvikling og EU's fælles strategi til Johannesburg, det nye eEurope 2005-program og reformen af Det Europæiske Råd ud over drøftelserne om udvidelsen.

I 2003 vil vi opnå fuld gennemførelse af telekommunikationspakken, igangsættelse af det europæiske jobsøgningswebsted og udstedelse af det europæiske sygesikringskort samt integration af de europæiske værdipapirmarkeder.

I 2004 vil der ske en åbning af gas- og elektricitetsmarkederne for alle virksomheder, medlemsstaterne vil se en situation med overskud og balance i budgettet, direktivet om energiprodukter træder i kraft, og det fælles europæiske luftrum bliver en realitet.

I 2005 vil vi få fuldt integrerede markeder med 10% indbyrdes elforbindelser, og vi vil have udviklet bredbåndsnettene.

I 2010 skal vi bruge 3% af BNP på forskning, udvikling og innovation, og vi vil have gennemført arbejdsprogrammerne om uddannelse, om at forene familieliv og arbejdsliv, og vi vil have forhøjet pensionsalderen for så vidt angår reel ophør med erhvervsmæssig aktivitet.

Jeg tror virkelig, at vi i det væsentlige og på fornuftig vis har nået målet, når det drejer sig om at igangsætte en dagsorden for reformer, som vi blev enige om i Lissabon.

Hr. formand, jeg tror også, at vi i dag har "mere Europa" og navnlig et "bedre Europa" end før afholdelsen af Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Endelig tror jeg, at vi med vores aftaler har bidraget til at sætte gang i og fremskynde det økonomiske opsving.

Det var netop det, der var de store mål, som det spanske formandskab opstillede for Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Medlemsstaterne har vist den nødvendige ambition og fleksibilitet og har på afgørende vis bidraget til at nå disse velafbalancerede og positive aftaler.

Europa-Kommissionen har forelagt dokumenter, som har dannet et fortrinligt grundlag for arbejdet i Det Europæiske Råd og har meget aktivt støttet det europæiske engagement og fremskridt.

Og naturligvis vil jeg som sagt takke for Europa-Parlamentets forslag og indgriben. De har spillet en meget dynamisk rolle i udviklingen af Lissabon-strategien.

Jeg vil således afslutte min tale, som jeg begyndte, med oprigtigt at takke for bidraget til at nå gode resultater, som jeg finder er alle anstrengelserne værd.

Mange tak, hr. formand.

(Bifald)