Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Onsdag, 6. Februar 2002

Erklæring af Europa-Parlamentes formand



Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, hr. formand, allerede den 15. januar havde vi lejlighed til at ønske Dem tillykke med den nye funktion. Jeg vil gøre det én gang til. Men jeg vil navnlig ønske Dem tillykke med den måde, De lige har talt på, og på vegne af min gruppe udtrykke anerkendelse for det. På Deres tale kunne man mærke, at for Dem som formand handler det ikke om en repræsentativ opgave, men om politik, og det, som vi kan gøre her i Europa-Parlamentet, er en hjertesag for Dem. Denne ånd har vi i hvert fald kunnet mærke. Det vil vi gerne takke Dem for, og vi håber, at De kan gennemføre denne politik i løbet af de to et halvt års praktiske arbejde.

Hr. formand, De har udtalt - og det er jeg meget taknemmelig for - at vi i vores grupper skal invitere observatører fra ansøgerlandene til Europa-Parlamentet, når traktaterne er underskrevet. Jeg synes, det er en udmærket idé, som vi jo i lang tid har støttet i PPE-DE-Gruppen. Det er vigtigt at understrege, at den politiske debat ikke bliver domineret af spørgsmål som f.eks., hvornår landbrugsstøtten nu helt konkret får virkning i ansøgerlandene, eller hvornår visse andre betingelser er opfyldt, men vi skal understrege over for befolkningen i ansøgerlandene, at de er velkomne i vores værdifællesskab. Derfor vil vi også snart kunne byde medlemmer fra de nationale parlamenter velkomne som observatører i Europa-Parlamentet, som meddebattører og personligheder, som vi kan diskutere Europas fremtid med. Vi er helt på Deres side, når De også snart formelt vil gennemføre dette på baggrund af beslutninger.

De har med rette talt om det strategiske partnerskab i Middelhavsområdet. De har i den forbindelse talt om menneskerettigheder. Nu er det jo nemt nok at tale om menneskerettigheder på et helt abstrakt plan her i Parlamentet. Vi har i de seneste uger og måneder talt om terrorisme. Min gruppe går helt bestemt ind for at bekæmpe terrorisme. Men vi skal passe på, at vi i de kommende uger, måneder og år ikke forsømmer krænkelse af menneskerettigheder til fordel for bekæmpelse af terrorisme.

(Bifald)

Det vil sige, at vi skal gribe ind, når menneskerettigheder krænkes. Jeg kan nævne et helt konkret eksempel, nemlig Tjetjenien. Vi må ikke lukke øjnene for det, der sker i Tjetjenien, bare fordi vi skal bekæmpe terrorisme. Det må vi ikke tillade!

(Bifald)

De har talt om den interinstitutionelle balance. Jeg ser med stor bekymring på, at nogle regeringer - uanset hvilke grunde de måtte have - nu forsøger at begrænse Kommissionen i sin funktion som traktaternes vogter. Vores gruppe - også selv om der nogle gange er uenighed med en regering på vores side - vil ikke tillade, at Kommissionen som en vigtig fællesskabsinstitution begrænses i sine rettigheder og beføjelser. Kommissionen er traktaternes vogter! Vi tilskynder Dem til, at De resolut fortsætter ad denne vej, fru næstformand de Palacio! Vi er på Deres side.

Med hensyn til konventet hører man jo så meget. Vi skal i eftermiddag diskutere det med formanden. Jeg mener, at vi på forhånd skal modarbejde enhver holdning om, at konventet ikke skal spille hovedrollen. Vi har et præsidium og i præsidiet tre personer med en særlig funktion, nemlig en formand og to næstformænd. Der skal være arbejdsprocedurer for konventet. Det er jo den nye metode, og det har De givet udtryk for. Der skal være en arbejdsgang, der er gennemskuelig og åben. Derfor skal konventet i sin helhed stå i centrum for arbejdet. Arbejdet kan ikke uddelegeres til præsidiet eller til de tre formænd, formanden og de to næstformænd. Det er naturligvis klart, at præsidiet har en lederopgave. Men arbejdsrytmen - og det er også et spørgsmål om, hvor ofte konventet mødes - skal foregå på en sådan måde, at konventet leder debatten om Europas fremtid.

Hvad angår spørgsmålet om statut, som De har været inde på, går vores gruppe ind for, at vi får en medlemsstatut. Men vi mener også, at medlemmernes uafhængighed, integritet og værdighed skal sikres, og juridisk set er det os, der forfatter medlemsstatutten. Det er ikke Rådet! I sidste ende handler det altså ikke om, at vi skal acceptere noget, som Rådet har foreslået, men derimod er det os, der skal udarbejde forslagene, og sammen med Rådet skal vi så nå til et resultat.

Hr. formand, jeg har lige en afsluttende bemærkning. De har netop nævnt von Wogau-betænkningen vedrørende forslagene om finansielle tjenesteydelser og den afsluttende Lamfalussy-rapport, som vi stemte om i går. Jeg mener - og det siger jeg også henvendt til Rådet, hr. de Miguel - at det var positivt for de tre institutioner, Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Hvis vi fremover varetager vores opgave på den måde, vil vi opnå noget. Det handler i den forbindelse ikke kun om, hvem der opnår mest - Kommissionen, Rådet eller Parlamentet - nej, vi er fælles om at give Europa et skub fremad. Denne ånd, hr. formand, kunne man tydeligt fornemme i Deres tale. Vi er på Deres side og opmuntrer Dem til at gennemføre det, som De har sagt i dag, på en engageret og konsekvent måde i løbet af de to et halvt år, De er formand.

(Bifald)