Taler

Tale af hr. Hans-Gert Poettering
Formand for PPE-DE Gruppen
i Europa-Parlamentet
Tirsdag, 15. Januar 2002

Valg af Europa-Parlamentets formand

Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, den 15. januar 2002 er en vigtig dag i Europa-Parlamentets historie. Vi har valgt en ny formand, og på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg ønske Dem hjerteligt tillykke, hr. formand,

(Bifald)

Jeg vil gerne bede de andre grupper om forståelse, når jeg nu siger dette - og om lidt vil jeg komme med en kommentar til kandidaterne. Der er mange, der har næret tvivl om, hvorvidt det ville være muligt at vælge et medlem fra et mindre land eller en formand for en mindre gruppe til formand for Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne sige til Dem, hr. formand, men også til de øvrige medlemmer, at jeg er meget taknemmelig for, at vi har haft mulighed for - også vores gruppe - at tydeliggøre kulturen i Europa, således at også en mindre gruppe og et lille land har en chance for at varetage en af de vigtigste opgaver i EU.

(Bifald)

Dette Europa ville være et fattigt Europa, hvis det kun handlede om, at ansvarsfulde stillinger skulle gå til personer fra de såkaldte store lande. Dette Europa er desuden et Europa, der respekterer alle menneskers - alle europæeres - værdighed, hvor alle har en chance, så personer fra Irland - som Dem - kan blive valgt til formand for Europa-Parlamentet, og vores højt respekterede kollega, Jacques Santer fra Luxembourg, kan blive formand for Kommissionen.

Jeg tror, at budskabet i dag er, at vi endnu en gang har givet udtryk for, at det ikke kun er et fåtal, der sætter dagsordenen i Europa, men at alle har ret til at stemme, alle er vigtige, og alle har et ansvar. Hr. formand, jeg ønsker Dem held og lykke med Deres arbejde, som De nu varetager for hele Europa-Parlamentet, og jeg ønsker held og lykke for den fælles fremtid for vores gamle europæiske kontinent, der bliver ved med at forny sig.

Jeg vil også gerne sige nogle rosende ord til Deres konkurrenter, nemlig Gérard Onesta, Francis Wurtz, Jens-Peter Bonde og i særdeleshed til David Martin. David Martin, jeg kan huske, at vi for nogle år siden havde en diskussion i Edinburgh, hovedstaden i et andet lille land i Europa - i Skotland.

Det er mange år siden, men dengang, hvor jeg ikke havde noget særligt ansvar her i Parlamentet, blev jeg særlig bevidst om, at det er en stor berigelse, men også en stor nødvendighed, at grupperne i Europa-Parlamentet på trods af forskellige politiske holdninger er enige og forpligtet på ét punkt, nemlig når det drejer sig om en fredelig, liberal og demokratisk fremtid for vores kontinent. Derfor vil jeg også gerne takke de andre kandidater, navnlig David Martin, og udtrykke min anerkendelse!

(Bifald)

Tillad mig et sidste ord! Hr. formand, dette kontinent har været delt. Da mange i 1979 blev valgt til Parlamentet - både i min gruppe og i andre grupper - var der ingen, der turde drømme om, at vi i løbet af nogle år kunne byde kolleger fra Centraleuropa velkomne her i Europa-Parlamentet.

Hr. formand, jeg foreslår, at den dag, vi underskriver tiltrædelsesaftalerne med de første tiltrædelseslande, inviterer vi observatørerne til Europa-Parlamentet, så de kan forberede disse lande på, at de skal afholde demokratiske valg i 2004.

Hr. formand, på vegne af vores gruppe ønsker jeg Dem alt godt! Der er ingen, der vil fortænke mig i, at jeg siger dette på vegne af den gruppe, som jeg har den ære at være formand for, og jeg er også lidt stolt af, at vi har holdt ord. Også tillid er vigtig i politik. I vores gruppe vil De altid have en allieret - og det siger jeg også til de andre grupper - når det handler om en fredelig og demokratisk fremtid for et stærkt og forenet Europa!

Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres arbejde og Guds velsignelse!

(Bifald)