Taler

RealAudio

QuickTime

"Efter Nice"-processen


Poettering (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, hr. kommissær Barnier, kære kolleger, i vores gruppe glæder vi os meget over denne debat her i formiddag med Rådet og Kommissionen. Det er jo ingen hemmelighed, at vi i Parlamentet og navnlig også i vores gruppe i stor udstrækning er enige med Kommissionen i disse spørgsmål. Det er efter min mening også meget vigtigt, for at det, vi i fællesskab har sat os for, kan blive en succes.

Men, fru rådsformand, efter at der jo i de sidste uger måske har været lidt irritation her og der, hvilket imidlertid er helt naturligt - sådan er det jo i politik - vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse og respekt for den tone og den atmosfære, De i dag har bragt ind i denne debat. Jeg mener, at en sådan indre holdning til Europas fremtid og til samarbejdet mellem institutionerne kan være en god forudsætning, hvis ordene skal følges af handling.

Inden vi vender os mod fremtiden, vil jeg dog sige en ting, som er en bøn netop til det svenske formandskab, men også til Rådet, som nu repræsenteres af det svenske formandskab. Sverige er kendt for, og det værdsætter vi ved Sverige, at gennemsigtighed og åbenhed er et kendetegn for Deres sympatiske land. Men brug også denne grundlæggende holdning om åbenhed og gennemsigtighed til, at der sker ændringer i Rådet, så Rådet bliver mere gennemsigtigt i forhold til de andre institutioner.

(Bifald)

Dette skal ikke være en kritik, men kun en beskrivelse. Brug ikke kun Deres formandskab til administrativ afvikling af sager, men brug også Deres formandskab til at styre udviklingen i retning af mere gennemsigtighed, mere åbenhed og også - det er ikke en kritik af Sverige - til at øge Rådets tilstedeværelse her i Europa-Parlamentet. Vi følte det i går ved en beslutning og ved lovgivningsmæssige beslutninger som en mangel, at Rådet ikke var til stede, men det er ikke en kritik af det svenske formandskab. Vi ville gerne have hørt Rådets mening, og derfor kan vores formand med Parlamentets støtte utvivlsomt forhandle sig til rette med Rådet om nye regler for, hvordan vi kan sikre, at Rådet i højere grad er til stede her i Europa-Parlamentet. Det er vel ikke for meget at forvente af et formandskab, som jo kun varer et halvt år, at det er til stede på plenarmødet ikke kun én, men to eller tre dage, så vi kan drøfte de fælles opgaver.

(Bifald)

Nu til "efter Nice"-processen. Først vil jeg sige, at når man vender blikket mod fremtiden, skal man være ærlig. Nice var ikke nogen stor succes. Jeg skal ikke uddybe det endnu en gang, men man er nødt til at sige det. Derfor er jeg også på dette punkt, men kun på dette punkt, kritisk over for et brev af 7. marts fra den svenske statsminister, som jeg i øvrigt sætter stor pris på, hvori han siger, at Nice er en stærk institutionel basis for EU's fremtid. Det er efter vores mening ikke tilfældet, og det kritiserer vi fortsat. Vi beder Dem også om at have mod til at sige det, som Frankrigs præsident Chirac gav udtryk for, da han var her som rådsformand, nemlig at regeringskonferencen ikke mere er et egnet middel til at sætte en reform af EU på skinner. Det bør alle regeringer i EU indse, og når man først har indset dette, kan vi også finde den rigtige metode, og denne metode vil jeg nu komme ind på.

Fru formand - når jeg ikke henvender mig så meget til kommissær Barnier, skyldes det, at vi i meget høj grad er enige - jeg har med glæde hørt, at De er åben over for metoden, også hvad anvendelsen af et konvent angår. Jeg skal meddele Dem, at vores parti, Det Europæiske Folkeparti, på forslag af vores gruppe her i Parlamentet har foreslået en forberedende konference, som derefter stiller et forslag til regeringerne. Denne konference bør påbegynde sit arbejde i 2002. Metoden skal ikke besluttes under Deres formandskab, men det er vigtigt, at De allerede nu tager de første skridt hen imod Laeken. Her skal beslutningerne træffes. Vi mener, at en forberedende konference, som består af medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemmer af de nationale parlamenter, regeringerne og andre personer, er et gennemsigtigt instrument.

Der er talt meget om en såkaldt steering committee. En steering committee ville have mening, hvis den så at sige var en slags bestyrelse for denne konference, men også var fuldstændig integreret i konferencen. Utvivlsomt vil også en formand kunne spille en vigtig rolle, sådan som det jo var tilfældet ved konventet om grundlæggende rettigheder under ledelse af den daværende tyske forbundspræsident Roman Herzog. Hvis man vil nå til et godt resultat, skal metoden være fornuftig.

Endnu en bemærkning om tidsfristerne, hvor jeg er fuldstændig enig med kommissær Barnier, hvad substansen angår. En sådan konference kunne påbegynde sit arbejde i 2002. Konferencen kunne arbejde frem til efteråret 2003 og derefter fremlægge et forslag for regeringerne. Så vidt muligt allerede i slutningen af 2003 og ikke først i 2004 bør der afholdes en regeringskonference, som så i løbet af en kort periode udtaler sig om disse forslag. En ny traktat kunne så ligge klar til underskrift under det irske formandskab i foråret 2004, så vi ikke kommer for langt ind i valgkampen til Europa-Parlamentet og i den fase, hvor også Kommissionens mandat udløber.

En afsluttende bemærkning, fru formand. De talte om fællesskabsmetoden og om Robert Schuman. Jeg er Dem meget taknemmelig for, at De mindede os om et af Europas og netop også vores gruppes store forbilleder, for han repræsenterede fællesskabsmetoden. Netop de små lande nyder størst gavn af fællesskabsmetoden, for hvis de store lande alene træffer beslutningerne på regeringsplan, kan de små lande ikke gøre noget, og derfor er det vigtigt, at vi benytter fællesskabsmetoden. Europa skal være stærkt, Europa skal være handledygtigt, Europa skal være demokratisk og gennemsigtigt, og hvis De følger Robert Schuman, er De på rette vej.

(Bifald)