Taler

Forelæggelse ved Kommissionens formand af Kommissionens program for 2001/ Nice


Poettering (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, vi glæder os over denne forhandling om Kommissionens arbejdsprogram for 2001, selv om vi er af den mening, at denne forhandling bliver ført for sent, og på grund af Nice var der måske heller ikke mulighed for at tage denne forhandling før i dag, i februar 2001. Men vi ønsker dog, at vi i de kommende år tager denne forhandling hvert år i det efterår, der går forud for det år, hvis program vi taler om, og det er jo også aftalt på denne måde.

Jeg vil rette en kritisk bemærkning til Rådet. Kære kolleger, jeg synes, det er en skandale, når Kommissionen forelægger sit program, uden at Ministerrådet og formandskabet er repræsenteret her! Det kan vi ikke acceptere!

(Bifald)

Det viser jo, hvor underskuddene ligger i dag! Udenrigsministrene rejser rundt i verden, hvilket jeg på ingen måde kritiserer, for det er jo deres opgave som udenrigsministre, men samtidig har de også ansvar for europæiske anliggender. Følgelig er vi nødt til at sige: Europapolitik er ikke længere udenrigspolitik, og europapolitikkens placering hos udenrigsministrene - og det er fraværet i dag endnu et bevis på - er ikke længere tidssvarende, og vi er nødt til at ændre disse strukturer. Vi har brug for personligheder i regeringerne, som kun beskæftiger sig med Europa.

(Bifald fra højre)

Derfor kræver jeg et råd af Europa-ministre, som så også permanent kan være til stede her i Parlamentet. Europa formes ikke af nogle store taler fra udenrigsministre, men gennem det daglige arbejde på fremtidsprojektet Europa. Derfor kræver vi strukturændringer i Ministerrådet.

(Bifald fra højre)

Vi har med glæde hørt, at Frankrigs præsident, Jacques Chirac, kræver denne offentlige debat om post-Nice-processen, som kommissionsformand Prodi jo også har gjort det. Vi vil have en bred offentlig debat om vores kontinents fremtid, og, hr. kommissionsformand, vi som gruppe - jeg kan jo ikke tale på hele Parlamentets vegne - er ved Deres side, er Deres forbundsfælle, når det drejer sig om Europas fremtid. Vi vil gerne styrke Dem som fællesskabsorgan, da vi i øjeblikket ikke kan se, at Ministerrådet har kræfter til at være fællesskabsorgan og repræsentant for de fælles interesser.

De talte om Europa-Parlamentets deltagelse i denne proces. Vi vil gerne være noget mere konkrete. Vores partifamilie, Det Europæiske Folkeparti, vedtog og anbefalede på sin kongres i Berlin i januar i år, at vi skal have en reformkonference, som bliver struktureret efter konventmodellen, det vil sige med deltagelse af Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, regeringen, Kommissionen og Rådet.

Vi vil allerede i år i Stockholm, så i Göteborg og endelig under belgisk formandskab i Laeken have signaler i retning af, at en sådan konference kan påbegynde sit arbejde i 2002. Denne konference bør så at sige være tyngdepunktet i den store offentlige debat i Europa, som på en sådan konference bør hjælpes i gang i struktureret form.

En anden bemærkning handler om asyl- og indvandrerpolitik. Hr. kommissionsformand, vi kræver, at Kommissionen gør bestræbelserne for en fælles asyl- og indvandrerpolitik til et hovedområde, og det gør vi, fordi vi kan se, at den nationale politik ikke fører til noget resultat. Kun en fælles politik kan løse disse vanskelige opgaver. Forbundskansleren i et vigtigt land, nemlig forbundskansleren for forbundsrepublikken Tyskland, har sagt, at hvis man enes om principperne i asyl- og indvandrerpolitikken, kan vi også hurtigt gå over til flertalsafgørelse. Jeg beder Kommissionen om at fremskynde arbejdet, for at vi, når man er blevet enig om grundlaget, så hurtigt som muligt også kan nå frem til flertalsafgørelser i asyl- og indvandrerpolitikken.

Men vi opfordrer også Kommissionen til i forbindelse med sine initiativer at tage hensyn til konsekvenserne. Vi har f.eks. ved familiesammenføringen det indtryk, at De vil tage hensyn til en personkreds, som er uoverskuelig. Vi beder Dem om at føre familiesammenføringen tilbage til inderkredsen, for at det ikke skal ende med at få uoverskuelige følger. Alt i alt skal asyl- og indvandrerpolitikken være et vigtigt område.

Tredje bemærkning handler om erhvervsregion Europa. Som enhver ved, vil vi 1. januar 2002 få den fælles europæiske valuta i hænderne også, en epokegørende begivenhed - kommissionsformanden henviste med rette til det - det vil ændre Europa. Men vi skal også styrke Europas konkurrenceevne ved at muliggøre, at netop små og mellemstore virksomheder kan investere, for netop dér skabes arbejdspladserne jo. Her, tror jeg, skal vi øge vores anstrengelser.

Hvad spørgsmålet om udvidelsen af Den Europæiske Union angår, går vi engageret ind for at optage de første medlemmer i Den Europæiske Union inden 2004. Hr. kommissionsformand, jeg opfordrer Dem til at lave et offentligt informationsprogram, så vi også kan overbevise borgerne i vores lande om, at udvidelsen af Den Europæiske Union er nødvendig og i Europas historiske interesse.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi vil have et stærkt, handlekraftigt og demokratisk Europa. Hr. kommissionsformand, lad os arbejde på det i fællesskab. Vi er ved Deres side, hvis De styrker fællesskabsinstitutionerne. Vi opfordrer Rådet til ikke at afslå dette, men også at yde sit bidrag til dette fremtidsprojekt i Europa. Hvis vi så gør dette i fællesskab, burde det kunne lykkes os. Men Rådet skal nu udføre sine opgaver, efter at Kommissionen og Parlamentet har vist vejen.

(Bifald)