Taler

Redegørelse fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik


Poettering (PPE-DE). – (DE) Fru formand, kære kolleger, det er anden gang, vi diskuterer med den højtstående repræsentant, Javier Solana, og jeg vil til at begynde med sige et par ord til repræsentanten for Kommissionen, Chris Patten. Da vi første gang diskuterede med den højtstående repræsentant for FUSP, gennemførte vi på opfordring af vores gruppe, også på min personlige opfordring, og med støtte fra alle gruppeformændene, at Kommissionen, repræsenteret ved hr. Patten, taler. Jeg indrømmer gerne, at vi ikke tænkte på det, da vi fastsatte dagsordenen for i dag.

Fru formand, jeg anmoder Dem og gruppeformændene om, at vi alle fremover sikrer, når vi diskuterer med den højtstående repræsentant, at Kommissionen også får ordet helt formelt, fordi Kommissionen skal være en del af udviklingen af den europæiske politik …

(Bifald)

… og at vi alle har dette for øje. Jeg siger absolut selvkritisk, at vi ikke havde tænkt på det. Jeg håber, hr. Patten, at De får lejlighed til at foretage en vurdering af vores diskussion.

Hr. Solana, De talte om Sintra. Det er meget heldigt, at de 15 forsvarsministre er samlet. Der tales om militær, om tropper, om soldater. Alt dette er rigtigt. Det går i den rigtige retning. Men jeg vil gerne sige udtrykkeligt, at militær, tropper og soldater ikke er noget mål i sig selv, men at grundlaget for alt det, vi gør, er menneskets værdighed, demokratiet, retsstaten, freden og den fredelige konfliktløsning. Jeg ville ønske, at de 15 stater i Den Europæiske Union havde hævet deres røst meget højere i forbindelse med de mord og de forbrydelser, som den russiske regering og det russiske militær har begået i Tjetjenien, end det har været tilfældet i de seneste uger.

(Bifald)

Jeg har indimellem det indtryk, at vi udøver kritik over for små lande og af og til på en så grænseløs måde, at vi dog parerer ordre, når det handler om store lande. Men målestokken skal være, at vi dér, hvor forbrydelser begås, også skal besvare dem med ord og, hvis det er muligt, med passende midler.

(Bifald)

Vi har i de senere år opnået store fremskridt med Maastricht-traktaten, dernæst med Amsterdam-traktaten, med resultaterne fra Saint Malo, fra Köln og nu fra Sintra. Vi bifalder selvfølgelig udtrykkeligt, hr. Solana, hvis tropper med disse 60.000 soldater opbygges nu. De skal være parat til indsættelse inden for 60 dage. Men den retorik, der er i vores regeringer i landene i Den Europæiske Union, skal også følges af handlinger. Der er flere regeringer, der reducerer deres budgetter og forsvarsmidler. Det er i strid med al den retorik, vi oplever i disse dage. Regeringerne i landene i Den Europæiske Union skal opmuntres til virkelig at lade ordene følge af handling, således at vi ikke kun har retorik og mindre sikkerhed, men også mere sikkerhed i Europa i sidste ende.

(Bifald)

Vores amerikanske venner er bekymrede, og jeg siger udtrykkeligt vores amerikanske venner, for vi ønsker jo en nordatlantisk alliance, der handler venskabeligt, og hvor forholdet mellem USA og Europa er ligeberettiget. Der er altså bekymringer, og man taler om de såkaldte tre D'er. Decoupling, altså frygten for, at Europa skal koble sig fra USA, dernæst frygten for duplication, det vil sige fordoblingen af militære instrumenter samt kompetencer og kommandostrukturer, og endelig discrimination, frygten for diskriminering af de NATO-medlemmer, der ikke er medlemmer af EU. Jeg anmoder Dem - De har jo erfaring som tidligere generalsekretær for NATO, og jeg er overbevist om, at De også er enig i det, jeg siger her - om at modvirke disse bekymringer ved at handle i praksis og sørge for - som den fungerende NATO-generalsekretær omskriver det - at vi realiserer de tre I'er, altså indivisibility, den transatlantiske sikkerheds udelelighed, dernæst improvement, forbedringen af den europæiske kapacitet, og endelig inclusion, det vil sige integrationen af de europæiske NATO-partnere, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, i processen.

Militær må altid kun være ultima ratio. Vi er Dem taknemmelige for, at De har sagt det. Den bedste sikkerhedspolitik, som vi kan føre i ikkemilitær forstand, er udvidelsen af Unionen mod øst for at opnå større stabilitet dér og dialogen med de arabiske og islamiske stater for også at leve i fred med Middelhavsområdet.

En afsluttende bemærkning: Jeg har med forbavselse og undren noteret, at den belgiske udenrigsminister, Flahaut, i Sintra erklærede, at Belgien vil afbryde sine militærpolitiske forbindelser til Østrig. Nu ved jeg ikke, hvilke militærpolitiske forbindelser der er tale om, men jeg må sige, at der bag sådanne overvejelser er en utålelig, moralsk arrogance, som er uværdig for en regering i det land, i hvis hovedstad de europæiske institutioner befinder sig. Jeg anmoder om, at denne isolation ophører, og at man stopper med at splitte lande og befolkninger, at vi i stedet for overvinder denne isolation nu, at vi forener. For kun hvis vi forener inden for Den Europæiske Union og er parat til fred, er vi også et eksempel på fred og fredelig konfliktløsning uden for Den Europæiske Union. Det opfordrer jeg de 14 stater til, som forholder sig på en bestemt måde, og hvilket jeg udtrykkeligt kritiserer den belgiske regering for. Lad os selv være klar og parat til fred! Derfor skal vi forene og må ikke isolere nogen inden for Den Europæiske Union!

(Bifald)