Taler

Det Europæiske Råd/det finske formandskab, Tjetjenien, OSCE


Poettering (PPE-DE). – (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, jeg vil gerne starte med på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater at rette en meget hjertelig tak til det finske rådsformandskab for dets arbejde, for dets gode vilje. Det arbejde, De, hr. formand for Rådet, Deres udenrigsminister og også Deres minister, Kimmo Sasi, har ydet, er et eksempel på, at også mindre medlemslande kan yde et godt stykke arbejde, og det vil vi navnlig gerne takke Dem for, især da det jo er første gang overhovedet, at Republikken Finland har haft rådsformandskabet. Der skal altså lyde en tak og anerkendelse fra vores side.

Deltagerne på topmødet og også De, hr. formand for Rådet, har talt om historiske beslutninger. Jeg synes, at denne betegnelse er forhastet. Fremtiden vil vise, om de beslutninger, der blev truffet dér, også virkelig var historiske i positiv forstand eller muligvis kan være historiske i negativ forstand. Kun historikerne vil kunne give svar på, om Helsinki var et topmøde i udvidelsesrus med udsigt til minireformer, eller om det virkelig har bidraget til at styrke Den Europæiske Union og gøre dette Europa handledygtigt i det 21. århundrede. Lad os håbe, at det sidste er tilfældet, at topmødet i Helsinki er et eksempel, et symbol på Europas styrke og handlekraft i det 21. århundrede. Det er vores håb, men det kommer til at afhænge af handlingerne og ikke af de ord, der står i formandskabets konklusioner.

Vi glæder os over, at der indledes udvidelsesforhandlinger med Letland, Litauen, med Slovakiet, med Bulgarien, Rumænien og også Malta. Det har altid været vores politik i PPE/DE-gruppen. Nu skal Europa vokse sammen.

Hvad angår reformen af Den Europæiske Union, siger vi imidlertid: Vi glæder os over, at døren holdes på klem for yderligere reformer, der går videre end de tre resterende punkter fra Amsterdam. Og vi nærer håb om, at det portugisiske rådsformandskab så også gør det rigtige. Men det bekymrer os, hr. formand for Rådet, når vi ser, at det i punkt 16 i Rådets konklusioner hedder, at muligheden for en udvidelse af afstemningen med kvalificeret flertal i Rådet skal undersøges. Muligheden! Nej, det er ikke muligheden, der skal undersøges, det er derimod nødvendigt at udvide flertalsafgørelsen, så Den Europæiske Union kan udvides. Det vil vi gerne understrege forud for regeringskonferencen.

(Bifald)

Vi forventer også, at Den Europæiske Union får status som juridisk person. Vi forventer, at Europa-Parlamentet får medbestemmelsesret i alle lovgivningsanliggender. Vi forventer, at Europa-Parlamentet får ret til at godkende traktatændringer, og vi holder fast ved forslagene fra Dehaene, Weizsäcker og Simons om, at det ville være det rigtige at skabe en grundlæggende traktat og en udvidet traktat, så Europas borgere ved, hvilket plan der er ansvarligt, og hvordan Den Europæiske Union kommer til at se ud i det 21. århundrede.

Vedrørende Tyrkiet: Formanden for Kommissionen, hr. Prodi, siger med rette, at vi har brug for en debat om Unionens geografiske grænser. Det ville have glædet os, hvis denne diskussion var blevet ført før afgørelsen om at give Tyrkiet kandidatstatus og ikke først skal til at begynde nu.

(Bifald)

Flertallet i vores gruppe kan, hvad angår Tyrkiets status som ansøgerland, ikke helt tilslutte sig. Sådan forholder det sig også i de andre grupper. Det er et vigtigt spørgsmål, og det skader overhovedet ikke, hvis man har forskellige opfattelser. Men det store flertal i vores gruppe er skeptisk, fordi vi ved, at et tyrkisk medlemskab vil ændre Den Europæiske Unions politiske, økonomiske og kulturelle kvalitet. Vi ønsker for Tyrkiet, fordi vi betragter landet som en ven, at det lykkes det at opbygge et ægte civilsamfund, at det lykkes det at give de etniske kurdere en virkelig identitet, selvfølgelig i det tyrkiske statsforbund og inden for rammerne af den tyrkiske nation, og vi håber, at det tyrkiske militær, som jo er forbundet med Vesten - og det er jo den egentlige tragedie - også i forbindelse med det kurdiske spørgsmål vil anvende mere forholdsmæssige midler og ikke, når der er problemer med kurderne, forsøge at klare disse problemer med militære midler i stedet for dialog. Altså, vi ønsker for Tyrkiet, at det lykkes det at opbygge et ægte civilsamfund.

Mit sidste punkt er udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Vi lykønsker det finske rådsformandskab som et traditionelt alliancefrit land med, at det har taget et modigt skridt. Men nu skal ordene også følges af handling. Det ville være dårligt for Den Europæiske Union, hvis vi taler om et europæisk forsvar, men slet ikke giver Den Europæiske Union midlerne til et europæisk forsvar og i sidste ende sætter en kile mellem os og vores amerikanske partnere i NATO. Nu skal ordene følges af handling for som helhed at gøre Den Europæiske Union handledygtig og stærk. Den skal udstyres med en virkelig demokratisk, menneskerettighedsbaseret politik, så Den Europæiske Union kan blive en stabil faktor, en faktor for fred, udvikling, menneskerettigheder og demokrati i Europa i det 21. århundrede. Denne opgave skal løses, og vi håber, at topmødet i Helsinki dannede grundlag herfor, og at ordene nu også følges af handling.

(Bifald)